Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
Søg efter sejlbåd
Jorden består af 70 % vand, så det kan være svært at finde en destination, der opfylder alle dine ønsker, når du vil afsted på en fantastisk sejlerferie. Derfor har vi udvalgt nogle destinationer, som danner rammer for et ægte sejleventyr og måske kunne være noget for dig.
Smukke laguner, hyggelige græske taverner og turkisblå vand er bare nogle af tingene, som du finder på en sejlferie i Grækenland. Her er mulighederne mange, om du enten er til historiske byer, lækre badestrande eller ø-hop.
I oktober måned var vi i Kroatien for at se og prøve de nye motorkatamaraner fra Moorings. Der var vind i håret og sus i kinderne, da de hurtige katamaraner blev prøvet af! Klik på billedet for mere info.
Abaco er en af Palma´s mest besøgte barer – en fantastisk bar i centrum af Palmas gamle bydel – og den er et must at besøge. Med en meget varieret cocktail liste og en fantastisk udendørs terrasse er det en helt enestående måde at tilbringe en sommeraften med vennerne.
I det centrale Dalmatien ligger Split - byen er et fremragende udgangspunkt for en sejlerferie ud i områdets berømte skærgård med øer som Hvar, Brac og Vis. Den romerske kejser Diocletian byggede et palads her, fordi øerne i dette område er beskyttet af det azurblå hav på den ene side og af høje majestætiske bjerge på landsiden.
Lagoon 39 er en favorit blandt flere anmeldere - det er der en række forskellige årsager til, herunder dets innovative design, interessante detaljer og fine sejlegenskaber. At det så også er et smukt fartøj sætter prikken over i'et.
Har du en drøm om at opleve Caribien, Middelhavet eller andre eksotiske steder ombord på en sejlbåd? Måske du ikke føler, at du har den nødvendige sejlerfaring eller måske du bare ønsker en sejlerferie, hvor du har mulighed for at slappe helt af. Løsningen er at leje en skipper!
Oplev den dejlige ferieø Mallorca ombord på en sejlbåd eller katamaran. Her er smukke laguner at besøge, klart blåt hav at bade i og hyggelige barer og restauranter, hvor du kan nyde tapas og sangria i den svalende skygge. Lidt syd for Mallorca ligger Cabrera-øerne, et smukt naturreservat som er et must-see på en sejlerferie.
Oplev det mange kalder det bedste sejlområde i verden – sejlerferie ved British Virgin Islands. Afstanden mellem de forskellige øer er kort, der er et væld af smukke ankerpladser og spændende snorkling steder, og så er området beskyttet mod vind og vejr.
Få 4 simple tips til at hjælpe med at passe på din favoritdestination, så den bliver ved med at være dejlig at besøge.
Sejl på et eventyr i Fransk Polynesien - du kan enten vælge at sejle selv eller booke en kahyt på en sejlbåd eller katamaran hos Svendborg Sejlerskole. Fransk Polynesien er et område på størrelse med hele Europa, som består af 118 øer i det sydøstlige Stillehav. Klik på billedet for mere info.
Normalt ikke et krav. Relevant kunne være Hepatitis A (leverbetændelse / gulsot) og stivkrampe. Malaria og gul feber forekommer ikke p.t.. Har man været i områder med gul feber, kræves ved ankomst vaccinationsattest mod gul feber.
Se sidste nyt og anbefalinger under www.vaccination.dk
Da stort set alt skal indskibes, er prisniveauet højere end i DK. Ingen madvarer (kød og frugt) må indføres - det konfiskeres for at holde øen fri for sygdomme. Typisk vil man ligge meget for svaj i Seychellerne - forsyninger er ikke altid tilstrækkelige rundt omkring. Provianter altid til et par dage.
Der betales “Entry Fee” for at ligge ved eller gå i land på visse øer i National Park Waters. Ankerbøjer i disse fredede områder skal benyttes. Korallerne er i særklasse, og alt affald samles i de udleverede plastsække. Der kan under skiftende vindforhold være lidt brænding, når man skal i land med dinghyen. Så tag derfor en solid tætlukkende plasticpose / taske til fotoudstyret og evt. skiftetøj.
Der vil være visse områder, bugter og øer, der ikke kan eller må besejles. Disse oplysninger gives under briefingen for de enkelte sejlområder, og er ligeledes beskrevet i manualen ombord. Kun “Inner Islands” må besejles uden hyret skipper.
Strømforsyningen på hotellerne er 13 amp. med et engelsk 3-ben stik. Husk et adapterstik.
Der kan gås rimeligt tæt til kysten - vær dog opmærksom på korallerne. Søpindsvinene er store, sorte og smukke - men har nogle fæle pigge. Skulle uheldet være ude, vil eddike eller citronsaft neutralisere svien. Mange koralrev med dets fantastiske dyre- og fiskeliv er blevet ødelagt af sejlere med en slæbende ankerkæde! Brug bøjer, hvor muligt.
Tag højde for 1-2 meters tidevandsforskel og den deraf følgende strøm. Der kan være 1.5-4 knob strøm – specielt i snævre passager - vær specielt opmærksom på børnene under svømning, og hæng en line ud med fender til sikkerhed.
Der er nogle steder udlagt bøjer = “Day Time Moorings”, der kun i dagtimerne må anvendes ved ankring/dykning i beskyttede koralområder. Bøjer er udlagt NW for Mahé, NØ for Praslin og ved visse øer.
Skal benyttes på båden og ikke på stranden. Husk trækul.
Fiskeri med harpun (speargun) er ikke tilladt.
Ingen Visa krav for Skandinaver. Pas skal være gyldigt i min.6 mdr. efter afrejse fra Seychellerne. Tjek på www.um.dk
Mange restauranter serverer en buffet af kreolske retter med alt fra Chicken Curry til indbagte Papegøjefisk - spændende og godt. Typisk er man velkommen til at spise på restauranterne på hotellerne. Mange ligger direkte i strandkanten bag palmerne.
Der kan købes batiktryk, træskærerarbejder, kunsthåndværk og eksotiske krydderier. Strandskaller og koraller sælges, men er forbudt at indføre i Danmark.
Hvor I ankrer op for at bade og snorkle, er billedskønne og uspolerede. Vandet er krystalklart med et farvestrålende fiskeunivers omgivet af fregatfugle og havskildpadder.
Klimaet er tropisk med 25-35 °C året rundt. Øerne ligger udenfor Cyklon bæltet. Varmest i marts/april og køligst i juli/august. Af og til kortvarige kraftige regnskyl - specielt om natten. Velegnet til sejlads året rundt med vindstyrker på 2-5 m/s.
Fra maj-september blæser SØ-monsunen lidt kraftigere, 5-10 m/s med dønninger på denne side af øerne.
Fra december-februar den lidt fugtigere NV-monsun.
En rundtur på Mahé langs kysten, op over bjergene, besøg på et Plantation House, en teplantage, modelbådebyggeri eller lokalt kunstgalleri / -værksted er en fin oplevelse, før flyveren går hjem. I Victoria på Mahé er der flere seværdige bygninger bl.a. et hindutempel samt adskillige smukt bevarede kolonibygninger, der i dag er indrettet til administration, bibliotek og museum. Besøg også Victoria’s farvestrålende marked med fisk, grøntsager, krydderier og kunsthåndværk eller “Botanical Gardens”, en smuk oplevelse med en kolossal vækst af gamle træer og blomstrende planter af såkaldt endemisk art - d.v.s., at de ikke gror andre steder i verden. Desuden et rigt fugleliv og flagermus. På Praslin er “Vallée de Mai” nationalparken en oplevelse. Tag en taxa fra havnebyen Baie St. Anne, hvor I kan ligge for svaj i bassinet, og vandre rundt et par timer i denne gamle urskov/jungle med bl.a.. 30 kg store Coco de Mère nødder. Husk, der er venstrekørsel på Seychellerne.
Penge, værdisager, pas etc. bør medbringes på jer selv, når I rejser rundt eller går i land fra båden. Lås båden af - også når den ligger for svaj, og I tager dinghyen i land. Dog skal siges, at Seychellois’erne er et venligt og fredsommeligt folk, og kriminalitet er sjældent i så lille et øsamfund.
Ca. 115 øer af vulkansk eller korallinsk oprindelse. På en 8-10 dages sejltur vil I bl.a. komme til tropisk frodige bjergøer, som Praslin og La Digue med skulpturelle rundslebne granitkolosser, der ligger som hvaler i den perlehvide strandkant. De udgør en del af “The Inner Islands”. Lej en cykel eller en oksekære for sightseeing. De fjernere ydre øer ”The Outer Islands” er bygget op som koralatoller omkranset af laguner og beskyttende koralrev. Sejlområdet er begrænset til “Inner Islands”.
Regnskoven På øen Praslin bør man slentre igennem “Vallée de Mai”, som er en 250 mill. år gammel regnskov - en helt Jurassic Park med store tunge kokosnødder, samt et dyre og planteliv, som kun findes dette ene sted i verden.
Kreolerne Indbyggerne er gæstfrie, venlige og imødekommende med en afslappet livsstil. Den lokale musik og dans er inciterende og skaber en herlig stemning for alle. Hovedsproget er kreolsk fransk, men der tales ofte også engelsk.
Naturen Befolkningen værner om deres natur. De ønsker absolut ingen masseturisme. Store områder er fredet i National Parker, så strandene og korallerne beskyttes mod misbrug og forurening. På visse øer betales en landingsafgift for adgang til paradiset.
Vælg din destination nedenfor