Ferie i Venedig

Tag på en eventyrlig flodbådsferie til Venedig, hvor du vil opleve alt fra et livligt og overdådigt byliv, til en fredelig og magisk stemning i de indre vandveje.

Den charmerende by Venedig er omgivet af maleriske øer, det klassiske, italienske landskab og fantastiske strande - alt direkte tilgængeligt fra dit soldæk.

Tilbring tiden med at sejle til de venetianske øer og byer i den nordlige lagune – Murano, Burano, Torcello og Sant’ Erasmo.

Der er også mulighed for at sejle mod havnebyen Trieste, som lokker med en lidt roligere livsstil, uspolerede landskaber og gamle traditioner. Mod syd i Den Venetianske Lagune finder man det beskyttede naturreservat ved Po-deltaet og farverige byer.

Venedig byder også på en sejlads fra den sydlige del af Venedig-lagunen og Po-deltaet vil med garanti være en mindeværdig oplevelse. Den sydlige del af Po-deltaet er sin helt egen verden, og kan kun opleves rigtigt med båd. Naturelskere vil betages af den fredfyldte region, der også er et fuglereservat.

 

 

Sejladsmuligheder

Vandtrafikken i og nær Venedig er hektisk, men kommer man længere væk, bliver vandvejene meget mere rolige. Der er tidevand i selve lagunen på op til 1 meter – det skal man lige være opmærksom på ved fortøjning.

Sejladsen er reguleret af Briccola-systemet, der er let at benytte. Både Le Boat og Locaboat har et antal tillægningssteder, som man anbefales at bruge. Overalt finder man gode restauranter, men husk også at besøge de lokale markeder for at opleve et måltid ombord. Til hjælp med din ruteplanlægning er der en distance/time-tabel samt en oversigt over antallet af sluser mellem de forskellige byer på vandvejene. For at besøge Venedig anbefales det at fortøje udenfor byen og tage vandbussen (vaporetto´en) dertil. Vandbussen lægger til lige ved Markuspladsen og Sukkenes Bro.

Treviso

I Treviso finder man alle nødvendige faciliteter. Byen er nem at komme til via båd, bus eller bil fra havnen/basen. Tag på sightseeing gennem det historiske centrum. Treviso er en smuk, muromkranset by med stor gastronomisk tradition, som kan afprøves på en af de mange trattorier, osterier og restauranter, som ligger på hvert gadehjørne i denne attraktive by. Mange berømtheder er født og har levet her. Bla. den romerske leder Totila, en pave, flere italienske forfattere og kendte, italienske fodboldstjerner. Besøg også Casale-Sul-Sile, som ligger ganske tæt på Treviso. Man kan eventuelt cykle eller tage bilen dertil. Der er som regel marked i Treviso tirsdag og lørdag formiddag. Du finder supermarkedet Da Piero cirka 500 meter fra basen. Supermarkedet kan i nogle tilfælde også levere varer til båden for et mindre gebyr.
Læs mere

Venedig

Besøg det evigt populære Venedig med de flotte pladser, bygninger og bydele i varme farver. Byen har i århundreder været et trækplaster for kunstnere, forfattere, komponister og malere, og er i dag et eftertragtet område for sommerboliger for rige og kendte. Hver måned året igennem afholdes der store events såsom karneval, historiske regattaer (3. weekend i juli) filmfestivaler (september) og meget andet. Tillægning: Det anbefales at lægge til ved Isola della Certosa/Vento di Venezia ca. 1 km fra Venedig. Centrum er MEGET dyr.
Læs mere

Murano

Murano er nok den mest berømte af alle øerne i Den Venetianske Lagune. Her findes et utal af kirker, museer og berømte glaskunstnere. Murano ligger knap 1,5 km nord for Venedigs centrum og er kendt for sine glaspustere. Du kan opleve de dygtige glaskunstnere i arbejde flere steder i byen, og der er samtidig rig mulighed for at fordybe dig i glaspusternes historie på bl.a. det smukke glasmuseum, Museo del Vetro. Her er der glaskunst samlet gennem hele 7. århundreder.  Man kan besøge øen med vandbusserne. Det kan være en rigtig god idé, idet der ikke er mange tillægningssteder.
Læs mere

Burano

Burano er en charmerende og farvestrålende ø, som straks fanger øjet. Her er tradition for kniplinger – besøg skolen og museet for kniplinger. Tag også et smut forbi et af øens klostre – f.eks. Santa Caterina med den gotiske kirke fra det 8. århundede. Klokketårnet har den ældste klokke i lagunen (1318). Der er et mindre supermarked 100 m fra tillægningspladserne. Derudover er der som regel markedsdag onsdag formiddag. Tillægning: Øen Burano har sikre og gode tillægningssteder, som er forbeholdt Le Boat's kunder. Du finder tillægningsstedet i midten af lagunen - et glimrende udgangspunkt for at besøge de andre steder i lagunen på egen flodbåd eller med vandbussen.
Læs mere

Jesolo

Jesolo er en populær ferieby og er mest kendt for sin lange og brede sandstrand, også kaldet Lido di Jesolo. Jesolo er uhøjtidelig og fuld af arkader og forretninger, som sælger strandlegetøj. Den lange strand er stedet for morskab, spil og sportsaktiviteter, og promenaden er plastret til med små kunsthåndværksbutikker. Jesolos natteliv har et internationalt ry og varer til de tidlige morgentimer. Byen Jesolo, også kendt som Equilium, var et meget vigtigt centrum under Romerriget. Det blev ødelagt i 806 af den franske konge Pipino, men Jesolo kom hurtigt på fode igen og blev en af de mest blomstrende byer i Den Venetianske Lagune.
Læs mere

Padova

Padova! Her befinder man sig i et historisk bycentrum med ruinerne fra den gamle, romerske arena, bymure fra middelalderen, Saint Antonio-basilikaen, det gamle universitet og maleriske pladser. Padova er en overraskende by, hvis historie er relateret til store navne som Giotto, Mantegna, Donatello, Tiziano og Galileo Galilei. Byens universitet har huset berømte videnskabsmænd og filosoffer. Historiebøgerne siger, at byen blev grundlagt mere end 1000 år før vor tidsregning. Den romerske by var nemlig allerede kendt under navnet "Patavium" under Romerriget som et kulturelt og økonomisk centrum. Besøg friluftsbadet "Padova Nuoto” eller termalbadene i Abano Terme og Montegrotto. Museet Capella degli Scrovegni er bestemt et besøg værd for de fantastiske freskomalerier af Giotto, Mantegna og Guariento. Museet ligger på Piazza Eremitani, og holder som udgangspunkt åbent hver dag med undtagelse af mandag. Tillægning: Læg til i Porte Contarine – det er gratis, men der er til gengæld ingen vand og el.
Læs mere

Caorle

Caorle er en berømt og velbevaret fiskerby, som er blevet fuldstændig restaureret. Sejl gennem lagunen og nyd synet af de traditionelle flodhuse med tage dækket med siv. Byens centrum har ligeledes nogle maleriske huse og gode restauranter. Den berømte forfatter Hemmingway kom her ofte som gæst hos Baron Franchetti. Caorles historie går helt tilbage til Romertiden, hvor byen agerede handelsstation for skibsfragt. Som et bevis på byens vigtige position ligger et enestående eksemplar af et romersk skib fra det 3. århundrede i havet lige ud for Caorle. Den anden hovedattraktion i Caorle er de vidunderlige, lange sandstrande. Der er marked i byens centrum som regel lørdag formiddag. Der er flere supermarkeder i gåafstand fra marinaen – og de har typisk åbent hver dag i sommersæsonen. Tillægning: Læg til i turisthavnen Darsena dell'Orologio. Det er gratis at fortøje foran restauranterne ved Litoranea Veneta-kanalen og i nærheden af restauranterne ind mod Caorle-lagunen.
Læs mere

Bibione

Her ligger områdets største resort, men Bibione er stadig en hyggelig og fin middelalderby at slentre rundt i. Gå eventuelt også en tur langs promenaden, hvor du finder lokale restauranter og barer. Bibione rummer spændende forretninger og en herlig og stor strand med mange børnefaciliteter. Har I cykler med, ligger her også en fantastisk cykelrute langs kysten. Stedet er et kendt vandsportssted, og børnene kan deltage i aktiviteter som svømning og windsurfing. De kan også lære at ride eller deltage i områdets andre aktiviteter. Tillægning: Der er gratis tillægning på Caorle Lagoon og før turisthavnen (tæt på Ristorante Ai Casoni).
Læs mere

Vignole

Vignole er en idyllisk og fredfyldt oase kun 15 minutters sejlads fra Venedig og Murano. Man bliver overrasket over, at der findes et så skønt og relativt uforstyrret sted, så tæt på en af verdens mest populære turistdestinationer. Vignole og de omgivende øer tjener som Venedigs baghave, og mange af byens grøntsager dyrkes her. Og det var faktisk vinmarkerne, der gav øen sit navn. Nemlig; Isolla delle sette vigne.  Har man forudbetalt for havnepladser, kan man ligge gratis på en af de få pladser, som findes her. Vignole er det bedste udgangspunkt for at tage Vaporettoen (vandbussen) til Venedig og Murano.
Læs mere

Casale (Le Boat)

Le Boat base - Glid ned ad den naturskønne flod Sile, der med sit kildevand og vilde vegetation er et skønt udgangspunkt for en italiensk flodbådsferie. Ruten er fuld af interessante og charmerende småbyer, spændende historiske steder og traditionelle, italienske villaer med maleriske haver. Husk også at besøge Treviso, en fantastisk by fuld af italiensk kunst, museer og restauranter.
Læs mere

Precenicco (Le Boat)

Le Boat base - Du kan nu udforske de nord-venetianske laguner mod Trieste og opdage det ægte Italien fra vores base i Precenicco.
Læs mere

Chioggia (Locaboat)

Locaboat base - Ca. 10km syd for Venedig på øen Chioggia ligger Locaboats base.
Læs mere

Casale (Houseboat Holidays Italia)

Houseboat Holidays Italias base - Glid ned ad den naturskønne flod Sile, der med sit kildevand og vilde vegetation, er et skønt udgangspunkt for en italiensk flodbådsferie.
Læs mere

Precenicco (Houseboat Holidays Italia)

Houseboat Holidays Italias base - Du kan nu udforske de nord-venetianske laguner mod Trieste og opdage det ægte Italien fra vores nye base i Precenicco.
Læs mere

Kanalkortbog over Venedig

Kanalkort

Venedigs lagune, Brenta-floden, Sile-floden og Po-deltaet

Guiden er inddelt i flere afsnit, og giver alle de informationer du har brug for til at holde en ferie her på den bedste måde. Bogen indeholder oplysninger og tips til sejlads, generelle informationer om områderne, som vil være en god hjælp til for forstå den venetianske livsstil og kultur, som oprindeligt stammer fra ældgammel tid og handelslivet. Der er mange floder i forbindelse med Lagunen og de meste historiske steder kan nås i din båd eller på en cykeltur. Området blev først gang beboet for mere end 3.000 år siden. Området har et mildt klima med en kold, men kort vinter, men der er en herlig lang sæson so går over forår, sommer og efterår. Vandvejene har været brugt til handel i århundreder og systemet kan være lidt svært at finde logikken i. Trafikken tæt ved Venedig er hektisk, men kommer man længere væk er trafikken meget mere rolig. Der er tidevand i selve lagunen på op til 1 meter – det skal man lige være opmærksom på ved fortøjning. Sejladsen er reguleret af ”briccola” og systemet er let at finde ud af. Der er private tillægningssteder og man skal respektere skilte om privat og ligeledes ikke lægge til i folks private haver. Både Le Boat og Locaboat har et antal tillægningssteder, som anbefales at bruge. Overalt finder man gode restauranter, men husk også at besøge de lokale markeder for et måltid ombord. Til hjælp med din ruteplanlægning er der en distance/time-tabel og antallet af sluser mellem de forskellige byer på vandvejene. For at besøge selve byen Venedig foreslås det dog at fortøje udenfor og tage vandbussen (vaporetto´en) dertil – de lægger til lige ved Markus Pladsen og Sukkenes Bro. Der er flere rigtig gode forslag og beskrivelse til ruter for jeres sejlads skrevet på engelsk, tysk og italiensk og dertilhørende meget detaljerede kortudsnit. Bogen findes om bord på båden, men rigtig mange bestiller den på forhånd til forberedelse af bådferien og for at have den som scrapbog til minde om bådferien.

Husk at bestille kanalkortbog sammen med din rejse!

Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44