En sejlerferie fra Korfu fører dig til de smukke bugter på de joniske øer ud for Albanien og Grækenlands nordvestlige kyst. De er blandt de mest naturskønne i Grækenland, med skove spredt ud over bakkerne som et smaragdtæppe. Sandstrande og maleriske fiskerlandsbyer bidrager til skønheden. Atmosfæren er fredelig og rolig, vandet og bløde vinde er indbydende.
Du kan glæde dig til at besøge de smukke øer Paxos og Antipaxos, samt eventuelt Sivota og Parga på fastlandet. Har du 14 dage bør du tage turen til Lefkas, Kefalonien og Ithaka. Sejladsen er enkel og området er kendt for gode sejlforhold og er efter vores mening et af de absolut bedste i Middelhavet.
Højdepunkter:
Hyggelige havne og livlige tavernaer
Sandstrande og fredelige bugter
Enkel sejlads og gode vindforhold – perfekt til familier
Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44
Ofte kaldet det Ioniske Havs juvel, er Korfu velsignet med himmelske strande, et mildt klima og gamle historiske havne – med øens hovedstad Korfu By, som et oplagt eksempel. Korfu By var midtpunktet for den venetianske besættelse fra 1386 – 1797, og blev bygget med forsvar i højsædet - hvilket bl.a. ses ved byens to imponerende gamle fæstningsværker. Det venetianske distrikt er en labyrint af billedskønne smalle stræder med små torve, spændende butikker og selskabelige taverner. I 1815 blev de Ioniske Øer besat af Storbritanien – og bl.a. derfor byder Korfu på et interessant mix af kulturer, samt ikke mindst den specielle charme man kun finder i Grækenland. Sejlads ved Korfu er en fornøjelse, især fordi det er en udfaldsport til det Ioniske Øhav, et af de smukkeste sejladsområder på kloden.
Liggemuligheder
Mooringsbøjer er ikke tilgængelige. Der findes adskillige ankerpladser i Korfus vige, bugter og havne. Gouvia er en af de bedst egnede til lystbåde, og har alle nødvendige faciliteter. Omtrent 8km syd for Gouvia, findes øens hovedstad Korfu By. Kast anker øst for toldkontoret for den bedste beskyttelse. Der er mindst syv andre forankringer ved Korfu, med nordkystens Sidari som en af de smukkeste.
Highlights
Det er et must at udforske Korfu By, hvor de to venetianske fæstningsværker rejser sig truende over havet. St. George Paladset og Esplanaden, en af de skønneste offentlige pladser i Grækenland, er begge et besøg værd - ligesom det venetianske distrikt er specielt charmerende. Det arkæologiske museum er et af byens hele fem museer, og her findes en enorm samling af skulpturer, keramik og genstande, hovedsageligt fra den arkaiske tidsalder (650-480 B.C.). Det Byzantinske museum har desuden en vidunderlig samling af malerier.
Som en populær turistdestination, byder Korfu ligeledes på guidet dykning, ridning på naturskønne stier, ligesom du kan prøve et væld af vandaktiviteter ved de mange strande, spille tennis, golf eller leje en bil og besøge øens historiske klostre, slotte og gamle fæstninger. Mange sejlere vælger at tage lidt ekstra tid på Korfu, enten før eller efter deres sejlerferie.
Faciliteter
Alle faciliteter for lystbåde er tilgængelige på Korfu.
Turforslag
En sejlads i området omkring Korfu, tager dig til de smukke bugter og vige ved de Ioniske Øer, ud for Albanien og Grækenlands nordvestlige kyst. De er blandt de mest billedskønne i Grækenland, med dybgrønne skove spredt ud over det bakkerige landskab, mens sandstrande og maleriske fiskerlandsbyer tilføjer endnu et element til oplevelsen. Stemningen er fredfyldt, det blå vand og de lune vinde inviterer til rendyrket afslapning. Fornøjelserne ved en sejlerferie ved Korfu er mange. Guidede dykkerudflugter, udforskning af øens mange småbyer, historiske klostre og slotte er blot nogle af mulighederne, mens snorkling, svømning og solbadning ved uberørte strande ligeledes er en fryd.
Øerne Paxos og Antipaxos, beliggende syd for Korfu, er to juveler sejlere ikke må misse. Begge er sparsomt befolket og frugtbare, kendt for deres afsidesliggenhed og fredfyldte stemning. På Antipaxos tager stier dig gennem det frodige landskab, der er dækket af vinmarker og olivenlunde, og hvor flokke af får bræger tilfredst i solen - og øens strande er intet mindre end blændende.
Ved Paxos er der gode forankringer ud for de små havnebyer Lekka og Gaios, mens man ved Antipaxos kaster anker i en naturskøn vig.
Liggemuligheder
Mooringsbøjer er ikke tilgængelige. De bedste ankerpladser ved Paxos findes ved Lakka og Gaios' havne. Der er yderligere en fredfyldt forankring ved Spuzzo-bugten, syd for Gaios. I roligt vejr kan man kaste anker i Antipaxos' vige.
Kajplads til gummibåd er ikke tilgængeligt.
Highlights
Paxos og Antipaxos kan prale af utallige smukke strande og gangstier der fører til deres spændende indland. Snorklingen er fremragende her, og på Paxos sydside ligger den imponerende Ypapanti-Hule - en af de karakteristiske huler der kan findes på de Ioniske Øers klippekyster. En færge sejler turister til Paxos' hovedby Gaios, hvilket betyder at du der vil kunne finde masser af små butikker og taverner. Gaios har et billedskønt fyr, beliggende på en lille ø, samt en gammel befæstning, ligeledes beliggende på en lille ø. Gaios er et hyggeligt sted for sejlere at gå i land - specielt interessant er Panagia-klostret og Paxos Museum, sidstnævnte med en flot samling af lokale genstande. De varme kilder på Paxos er helt sikkert et besøg værd, og har længe været kendt for deres terapeutiske virkning.
Faciliteter
Brændstof og vand er tilgængeligt på Paxos.
Sejlområdet omkring Corfu og resten af de Ioniske øer har perfekte vejrforhold i hele sejlsæsonen - og der er i gennemsnit 315 skyfrie dage om året. I hovedsæsonen, som går fra april til slutningen af oktober, er der næsten altid blå himmel og stille sø. Sensommeren byder på lange aftener, flotte solnedgange og dejlig varmt badevand. I sommermånederne er badevandstemperaturen oppe omkring de 26°C, og når det er koldest er vandtemperaturen nede omkring de 17°C.
Der er to dominerende vinde i Grækenland
Melteminen: Varierende imellem 7,5-20 m/sek. Den begynder i maj og når sit højdepunkt i juli måned, så aftagende i september. I den nordlige del af det Ægæiske Hav blæser den mere i nordøst, i det centrale Ægæiske Hav drejer den mod nord og bliver stærkere. Længere mod syd afviger vindretningen mod vest, og den svækkes.
Scirocco-vinden: Sydøstligt vejrefænomen, forekommer hyppigst i vintermånederne. Kraften svarer til et passerende lavtryk. Den kan til tider blæse i april eller slutningen af oktober.
Måned
°C Max
°C Min
Gns. nedbør (mm)
Gns. vandtemp. (°C)
Gns. vind (m/s)
Januar
13
4
163
15
3,5
Februar
13
5
149
14
3,5
Marts
16
6
108
14
8
April
19
9
74
15
3,5
Maj
23
12
47
18
3,5
Juni
28
16
19
22
3,5
Juli
31
18
11
24
3,5
August
31
18
22
25
3,5
September
27
16
74
24
3,5
Oktober
22
13
87
22
3
November
18
9
127
19
4
December
14
6
129
16
4
Tidevand
Der er en kun en lille tidevandsforskel omkring Korfu og Lefkas - det er sjældent mere end 30-60 cm.