Bådudlejning med Seatravel - Stort udvalg og prisgaranti

Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44

Inspiration Se alle

Tilbud

Bådudlejning i verdensklasse
– find din næste sejlferie eller flodbådsferie her 

Hos Seatravel gør vi drømme til virkelighed. Med mere end 25 års erfaring i at udleje sejlbåde og flodbåde, er vi intet mindre end eksperter i bådudlejning for hele Norden. Trods vores danske afstamning og geografiske placering har vi kunder fra både Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne, og vi sætter en ære i at vejlede alle vores gæster i, hvad der er den perfekte ferie på vandet for netop dem. 

Som hovedagent for nogle af verdens største bådudlejningsfirmaer har vi adgang til mere end 2000 flodbåde i Europa og 4000 sejlbåde fordelt over hele verden. Med et sådant udvalg af både tør vi godt garantere, at vi har en båd, der passer til dig og dine behov. Uanset om du drømmer om en stilfærdig flodbådsferie på rolige kanalers blide strømme gennem fantastiske landskaber, eller om du er mere til åbent vand og erfaren sejlads på en yacht charter-ferie til havs, så står vi klar med gode råd og grundig vejledning til din næste bådferie.  

Udover at være specialister i bådudlejning står vi også til rådighed, når det kommer til andre dele af din rejse. Vi hjælper gerne med at booke fly frem og tilbage, finde den bedste hotelindkvartering på destinationen eller sørge for billeje. Mulighederne er mange, når jeres næste bådferie skal skræddersys – og vi er med hele vejen. 

Husk at vi har prisgaranti på alle vores både, og at vi er medlem af rejsegarantifonden med nr. 206. Vi tilbyder desuden en tryghedsgaranti på alle vores pakkerejser. 

 

Flodbådsferie – ingen sejlerfaring nødvendig

Kanalbådsferie, kanalsejlads, kanalferie, flodkrydstogt og kanalkrydstogter – kært barn har mange navne. Hos Seatravel kalder vi vores bådferier på de europæiske kanaler og floder for en flodbådsferie, og her kan ALLE være med.
En flodbådsferie er en fantastisk hyggelig, unik og nem ferieform, der ikke kræver nogen sejlerfaring overhovedet. Efter ankomst til basen (stedet, hvor du afhenter og afleverer din flodbåd) får du en grundig introduktion til, hvordan du sejler din flodbåd, hvordan du håndterer sluser, samt hvilke funktioner din flodbåd har. Du tilbydes desuden en lille prøvetur på vandet med det erfarne personale på stedet, så du har mulighed for at stille spørgsmål til eventuelle praktiske udfordringer inden afgang. Herefter sættes du fri på dit lille sejleventyr, hvor din flodbåd fungerer som både hjem og transportmiddel under hele ferien – som en flydende autocamper.

At sejle en flodbåd er legende let og selv børn (hvis de hjælpes af en voksen) kan hygge sig med at styre båden på flodernes og kanalernes blide strømme. 

En flodbådsferie er den ultimative familieferie med frihed til at gøre præcis, hvad I har lyst til. I kan holde pause og lægge til stort set hvor, I vil, så uanset om I er mest til natur og alenetid eller elsker aktivt byliv, gammel historie og lokale smagsoplevelser, kan I forme ferien, som det passer jer bedst.

Udover at sørge for at have båden tilbage på slut-basen til aftalte tid, skal du under en flodbådsferie ikke koncentrere dig om meget andet end at nyde turen og de smukke indtryk, som du glider i møde.

Kan du mærke drømmene begynde at spire? Lej en flodbåd hos Seatravel, og drømmen bliver snart virkelighed. Læs mere om bådudlejning og flodbådsferier med Seatravel her. 

 

Stort udvalg af flodbåde

Med vores bådudlejning får du et stort udvalg af flodbåde. Hos Seatravel arbejder vi sammen med seks forskellige bådoperatører, hvilket giver dig de bedst tænkelige muligheder for at finde en båd, der passer perfekt til behovene for din flodbådsferie. Flodbådene kommer i forskellige størrelser og stil, der både er tilpasset til områderne, de sejler i, og de forskellige behov gæsterne har. Udforsk fx Skotland og England i en klassisk, engelsk narrowboat, der blev brugt som godstransportmiddel helt tilbage i det 18. århundrede, eller nyd din bådferie i det sydlige Europa i en cruiser, der er en klassisk, moderne og motordrevet flodbåd, der findes i mange forskellige modeller. 

Uanset historie, stil og størrelse er det dog fælles for alle flodbåde, du kan leje hos Seatravel, at de altid er veludstyrede og komfortable og indeholder alle de nødvendige faciliteter til køkken, bad, toilet og soverum.

Vi har både med plads til mellem 2 og 12 sovende gæster, så uanset om I er et par, en hel familie eller en stor gruppe venner, så kan I allesammen nyde en flodbådsferie sammen. Det er endda muligt at tage firbenede venner med på den flydende autocamper, da du (evt. mod et mindre gebyr) kan tage op til 2 hunde med. 

Med masser af både at vælge imellem kan din næste bådferie tilpasses ethvert budget og enhver besætningsstørrelse. En flodbådsferie er en skøn oplevelse for alle aldre, så du kan roligt glæde dig. 

Bliv klogere på hvilken type af flodbåd, du skal vælge ved at læse mere om forskellene på de forskellige bådtyper på vores hjemmeside.

 

Driv afsted på floder og kanaler i Europa og Canada

Hos Seatravel tilbyder vi flodbådsferier til en lang række europæiske lande – og også Canada. Om du vil mærke romantikken blomstre på italienske kanaler, nyde naturen og historien langs de engelske floder eller noget helt tredje, det er helt op til dig. Mulighederne er næsten ligeså mange som Themsen er lang – så vi skal nok finde den perfekte destination for din næste flodbådsferie. Nedenfor kan du få inspiration til, hvor din flodbådsferie skal gå hen ved at læse lidt mere nogle af de forskellige flodbåds-destinationer, som vi tilbyder.

  • Frankrig
    På en flodbådsferie i Frankrig venter der dig en afslappet og højkulturel oplevelse kombineret med masser af lækker mad og verdensberømt vin. Med Seatravel kan du vælge imellem hele 11 forskellige sejlområder i Frankrig – lige fra de hyggelige bindingsværkshuse i Alsace og fornemme vinslotte i naturskønne Bourgogne i nord til solrige Aquitaine og den berømte Canal du Midi i Syd.

  • Tyskland
    Tag på flodbådsferie i Tyskland og bliv betaget af de utroligt smukke sølandskaber. På en bådferie hos vores naboer mod syd kan du vælge mellem to skønne sejlområder. Oplev fx det imponerende fugleliv og de historiske middelalderlandsbyer i området ved Mecklenburg i Tysklands nordøstlige hjørne eller nyd roen i de imponerende naturreservater i Brandenburg, hvor der findes ikke mindre end 15 beskyttede naturområder.

  • England og Wales
    En flodbådsferie i England og Wales er lig med fabelagtige landskaber, gamle borge og ikke mindst hyggelige pubber. De bugtende floder og kanaler, der flyder gennem det meste af landet giver et utal af muligheder fra nord til syd. På din flodbådsferie kan du fx komme helt tæt på de store byer med liv i gaderne eller blive ét med naturen, når du forsvinder ud i de grønne landskaber.

  • Holland
    Er du til farverige landskaber, gamle traditioner og rigtig god ost? Så er en flodbådsferie i Holland lige sagen for dig. Her kan du glæde dig til at sejle forbi farvestrålende tulipanmarker, charmerende vindmøller og søvnige fiskerlandsbyer, der henleder tankerne til en helt anden tid. Det gammeldags møder det moderne, når du nærmer dig de større byer med masse af museer, livlige torve og skønne smagsoplevelser. 

  • Skotland
    Prøv en flodbådsferie til Skotland, hvor du med Seatravel kan vælge mellem to meget forskellige sejlområder. Sejler du gennem Caledonian Canal, vil du blive blæst bagover af højlandets skønhed, når dramatiske bakker, klare søer og dybe dale indrammer din sejlads. På en bådferie i området ved Falkirk bevæger du dig mellem metropolerne Edinburgh og Glasgow, der tager dig med tilbage gennem historien. 

  • Italien
    Oplev romantiske og travle Venedig eller den rolige og smukke Friuli-region på en flodbådsferie til Italien. De to sejlområder har en verden til forskel, men er ikke desto mindre spækket med charme begge to. Sejl mod Europas mest kendte kanalby med udsigt til Sukkenes Bro og de berømte gondoler eller sæt kursen nord for Venedig, hvor du kan besøge gode badesteder og golfbaner.

  • Irland
    På en flodbådsferie til Irland vil du udforske den smukke Shannon-flod og dens dramatiske omgivelser. Så langt øjet rækker kan du ane fjerne bjerge, romantiske dale og keltiske middelalderborge, og området er et paradis for lystfiskere. Trænger du til en sejlpause undervejs, kan du slå vejen forbi en af de mange pubs og nyde en god irsk whisky og en røverhistorie eller to fra de lokale irere. 

  • Canada
    Det er ikke kun Europa, der mestrer en god flodbådsferie. Nordamerikas fantastiske landskaber og massevis af floder danner den perfekte ramme for din næste bådferie. På en flodbådsferie i Canada samles det bedste fra alle vores europæiske destinationer i én, når du glider gennem både fine kanaler, dramatiske landskaber, charmerende landsbyer og vildt dyreliv. 

 

Du kan læse meget mere om alle vores flodbåds-destinationer i Europa og Nordamerika her. 

 

 

Sejlbådsferie – et eventyr på havet

Sejlbådsferie? Sejlferie? Yacht charter? Sejlerferie? Også her er der mange bud på, hvad en ferie med sejlbåd kan kaldes, men uanset hvilken term, du foretrækker at bruge, er en ferie på havet en fantastisk rejseform, der giver den ultimative frihed. Hos Seatravel udlejer vi sejlbåde i hele verden, så en sejlferie hos os kan tage dig lige fra Caribiens hvide strande og Thailands varme temperaturer til Grækenlands smagfulde køkken og Skandinaviens gode sejlvinde.

På en sejlferie styrer du selv fart, kurs og stop, og du kommer helt tæt på naturen, dyreliv og spændende kulturelle byer. Bade- og snorkelmulighederne er fantastiske på mange af vores destinationer, mens andre sejlområder lægger mere op til hygge i livlige havnebyer, hvor de kulinariske oplevelser venter på kajen. Uanset hvad du er til, så skræddersyr vi din sejlferie efter netop dine behov, så båd, sejlområde og evt. transport frem og tilbage bliver lige præcis, som du ønsker det. 

Du kan nøjes med at leje en sejlbåd gennem os, men vi hjælper også meget gerne med at arrangere eventuel transport, hotelovernatning eller leje af skipper. 

Find ud af meget mere om, hvad en sejlbådsferie er her på vores hjemmeside. 

 

 

Sejlferie på egen hånd eller sejlferie med skipper

Er du vild med bådferie på havet, er du vant til at stå ved roret på en sejlbåd, og er du erfaren, når det kommer til at tage på sejlferie med dig selv som skipper? Så kan du roligt slippes løs på bølgen blå helt alene. Karakteristisk for en sejlferie, hvor du selv sejler den lejede sejlbåd, er nemlig, at du skal have duelighedsbevis i sejlads. I modsætning til en flodbådsferie er det på en sejlferie nødvendigt med en vis erfaring, hvis du ønsker at sejle båden selv. De specifikke krav for erfaring og beviser kan veksle fra destination til destination og vil specificeres ved din booking.

Bådudlejning i forbindelse med en sejlferie er dog ikke bare for folk, som kan sejle i forvejen. Drømmer du om at komme på bådferie på havet, men har du intet duelighedsbevis, kan vi også arrangere, at du får egen skipper med på den lejede sejlbåd. En sejlferie med skipper, der også går under den engelske betegnelse "crewed charter" eller "crewed yacht charter", indebærer, at en lokalkendt og erfaren person sejler båden for dig og samtidig giver dig tips og gode råd til, hvor de smukkeste ankerpladser er, hvor du kan spise de bedste måltider, og hvor solnedgangen er smukkest. Det gør det muligt for dig at nyde friheden, vinden i håret og alle de andre glæder ved en sejlferie – helt uden at sejle båden selv.

Selvom du har flere års sejlerfaring, kan det stadig være en god idé at ansætte en skipper og evt. en hostess på din næste sejlferie. Med et erfarent og lokalkendt crew ombord kan du holde din sejlferie helt uden afbrydelser og læne dig tilbage og slappe af undervejs, mens koncentreret sejlads, opsporing af smukke ankerpladser, tilberedning af lettere måltider og forslag til spændende lokalområder ordnes af den erfarne besætning. 

 

Kom verden rundt på en sejlferie med Seatravel

Hos Seatravel tilbyder vi bådudlejning til en lang række destinationer rundt om i verden. Lej en sejlbåd i Skandinavien, Caribien, Asien eller det skønne Middelhav – mulighederne er ligeså mange, som verden er stor, og hvert område har sin egen charme. Nedenfor kan du lade dig inspirere til din næste sejlferie ved at læse mere om nogle af verdens bedste sejlområder. 

  • Danmark
    Du behøver ikke rejse langt væk for at få en fantastisk bådferie. På en sejlferie i Danmark vil du kunne opleve dele af den smukke natur, der findes langs den over 7000 kilometer lange kystlinje. Sejl ud fra vores base i Juelsminde, og tag på eventyr i de danske farvandes beskyttede sejladsområder. Grundet landets begrænsede størrelse vil du opleve, at der ikke vil gå længe mellem oplevelserne. Alle burde opleve at være turist i eget land, og en sejlferie er blandt de bedste måder at opleve Danmark på. 

  • Tyskland
    Vores naboland mod syd er en undervurderet sejldestination. En sejlferie i Nordtyskland er både lettilgængelig, smuk og byder på høj service og gode faciliteter i de omkringliggende marianer. Sejl på opdagelse i det nordtyske eller bevæg dig tætte på hjemstavnen ved at sejle i Det Sydfynske Øhav eller Smålandsfarvandet mellem Lolland og Falster. Du kan også sætte kursen mod Bornholm på din sejlferie.

  • Middelhavet
    Middelhavet er en oase af skønne sejlområder med de mange tilstødende lande. Lej fx en sejlbåd her:
    • Kroatien
      Bådudlejning i Kroatien er lig med et ægte Adriaterhavs-eventyr. Kroatiens 1700 km fastlands-kystlinje og de mere end 700 øer udgør et paradis for sejlads. Her findes milde vinde, korte distancer mellem byerne og forrygende bugter med fantastiske bade- og snorklemuligheder. Tag på sejlferie i områderne omkring enten Pula, Split eller Dubrovnik.
    • Grækenland
      Lej en sejlbåd i Grækenland, der er kendt for sine historiske landsbyer, hvidskurede huse, smalle brostenssmøger og utroligt smukke natur. En sejlerferie i det græske øhav passer til de fleste, og de små kommer med garanti ikke kede sig ved de exceptionelle, græske strande. Her vil være rig mulighed for at snorkle, observere livet i havet fra dækket eller under overfladen, samt nyde stilheden, gastronomien og livet ombord på båden.
    • Tyrkiet
      Tag på sejlerferie i Tyrkiet og oplev magiske eventyr, hvor østen møder vesten. Du bliver overrasket over den lokale befolknings venlighed og hjertelige velkomst. Tyrkiet er mindre turistet end mange andre steder i Middelhavet, så det er ikke svært at finde uberørte og naturrige områder med fred og ro. Uanset hvor du sejler i Tyrkiet, finder du altid spændende steder at udforske.

  • Caribien
    Velkommen til et sandt tropisk paradis. På en sejlferie i Caribien vil du blive mødt af den caribiske stemning, de svajende palmer, hvide sandstrande og glitrende, lyseblå bølger. Dette og meget mere gør Caribien til en absolut fantastisk yacht charter-destination. De dejlige temperaturer i både luft og hav gør også dette skønne område til et behageligt og oplevelsesrigt sted at dykke. 

Der er bogstaveligt talt et hav af flere muligheder for din næste sejlerferie. Se alle vores populære sejlferie-områder.

 

Stort udvalg af sejlbåde – Et hav af muligheder for en yacht charter-ferie

Seatravels bådudlejning giver dig Nordens største udvalg af sejlbåde. Som skandinavisk agent for et stort antal bådoperatører, som fx The Moorings, Sunsail, Navigare Yachting, Dream Yacht Charter, Kavas, Kiriacoulis og NCP, er der ikke så lidt at vælge imellem, når det kommer til at finde den rigtige sejlbåd til din sejlerferie. Om du er til en splinterny yacht, der bugner af luksus, eller om du er mere til en klassisk, ældre sejlbåd med plads til hygge, så har vi noget for dig. Vi har sejlbåde på mellem 30 og 60 fod, du kan få mellem 2 og 6 kahytter, og vi kan huse helt op til 12 eller flere personer i en båd, så familier, venner eller store grupper kan roligt begynde at glæde sig til næste sejlferie.
Se nærmere på nogle af vores mest populære sejlbåde, så du finder den sejlbåd, der passer dig bedst. 

 

FAQ:

  • Hvem er Seatravel?
    Seatravel er et dansk rejsebureau, der er specialister i bådudlejning, og som udlejer flodbåde i Europa og sejlbåde i hele verden. Vi er førende indenfor bådudlejning i hele Norden og har kunder fra både Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne.
    Seatravel er medlem af Rejsegarantifonden med nr. 206. Vi har desuden altid prisgaranti på alle vores både.

  • Hvad er en flodbåd?
    En flodbåd er en motordreven båd, der er designet til at sejle på verdens floder og kanaler. En flodbåd findes i forskellige typer, modeller og størrelser og kan lejes hos Seatravel gennem en række forskellige bådoperatører. 

  • Hvor kan jeg tage på flodbådsferie?
    Med Seatravel kan du tage på flodbådsferie i 10 forskellige lande i enten Europa eller Nordamerika.

  • Hvor meget erfaring skal jeg have for at sejle en flodbåd?
    En flodbåd er utrolig nem at navigere, og det kræver ingen form for sejlbevis eller forudgående sejlerfaring overhovedet at kunne få lov til at sejle en flodbåd. 

  • Hvad er en sejlbåd?
    En sejlbåd er en båd, der delvis eller helt drives af sejl og vindkraft. En sejlbåd er mindre end et sejlskib og findes i forskellige typer, størrelser og prisklasser.

  • Hvor kan jeg tage på sejlbådsferie?
    Med Seatravel kan du komme på sejlferie i over 20 forskellige lande fordelt over hele verden. Du kan fx tage på sejlferie i flere lande i Middelhavet, Caribien, Skandinavien eller Asien. 

  • Hvor meget erfaring skal jeg have for at sejle en sejlbåd?
    Hvis du selv ønsker at sejle båden på din sejlferie, skal du som minimum have duelighedsbevis i sejlads og en vis erfaring. De specifikke krav for erfaring og beviser kan variere fra sejlområde til sejlområde og vil tydeliggøres, når du booker båden.

  • Kan jeg tage på sejlbådsferie uden sejlerfaring?
    Ja. Hvis du ikke har duelighedsbevis og sejlerfaring, kan du leje en skipper til at sejle båden for dig. Denne ferieform kaldes ofte "crewed yacht charter".