Mahé og Praslin
En sejlferie ved Máhe og Praslin i Seychellerne udfolder sig i en eksotisk og uforstyrret del af verden – hvilket gør øerne så appellerende for mange. Små afsondrede vige, omkranset af majestætiske palmer, og med uberørte hvidsandede strande, findes på hovedparten af øerne - og lige ud for kysten er betagende koralrev i brune, orange, grønne og blå farver. Halvdelen af Seychellerne er en naturpark - skabt for at beskytte de sjældne fugle – seychel-nattergalen, den sorte papegøje og frugtduen, bare for at nævne nogle få. Kæmpeskildpadder der ikke findes andre steder end her og på Galapagos-øerne, kan ses solbade på strandene - naturens vidundere er nok til at gøre enhver sejlerferie ved Seychellerne til en mindeværdig tur. Strandresorts, butikker og fine restauranter kan findes på flere af de indre øer, og tilføjer et strøg af luksus til din oplevelse af Seychellerne.
Sejladsmuligheder
Seychellerne er lokaliseret i en lun og forholdsvis rolig del af det indiske ocean - og dækker cirka 3900km². På en sejlerferie sejler man mellem de indre øer – primært sejles mellem Máhe og Praslin – der ligger relativt tæt på hinanden, hvilket gør passagerne mellem dem nemme og bekvemme. I denne del af verden påvirker den årlige monsun vejret og vindretningen. Nordvest-monsunen begynder i november, og skaber nordvestlige vinde og mere regn end der typisk falder fra maj til oktober – hvor vinden skifter mere til sydøst, med begyndelse tidligt i april. Uanset sæsonen, vil vindstyrken normalt ligge mellem 10 og 20 knob, og temperaturen varierer mellem 28 °C og 30 °C. Vinddrevne strømme skifter retning med de sæsonbestemte vinde, og har typisk en styrke på lidt over en knob. Men i f.eks. smalle kanaler mellem øerne, kan strømmen være meget stærkere. Tidevandsforskellen løber fra 4.5 til 5.9 fod. Som de vinddrevne strømme, kan tidevandsstrømme være stærke i smalle kanaler. En sejlerferie ved Seychellerne er indenfor rækkevidde for sejlere med basale færdigheder indenfor kystnavigation.
Højdepunkter
- Historiske Victoria Town
- Fugleparken på Cousin Island
- St. Anne Marine National Park
- Kæmpeskildpadder og sjældne fugle
- Sightseeing med fly fra La Digue Island









