Ferie i Nivernais Loire

På kanten af Bourgogne i Nivernais Loire regionen løber den roligt bugtende Canal latéral à la Loire parallelt med floden Loire og giver fantastiske udsigter til spredte bakkeskråninger med vinmarker og til selve floden Loire.

Da der kun er få sluser at betjene, er dette et nemt sted at tage på sejltur. I kombination med de andre vandveje i nærheden: Canal du Nivernais, floden Yonne og floden Seine tilbyder dette netværk fremragende muligheder for at opleve en fredfyldt og mild egn fra et unikt perspektiv.

Bådudlejning fra vor base ved Châtillon-sur-Loire - der kan sejles nordpå til den dejlige by Montargis, der er kendt som Gatinais regionens Venedig på grund af de mange kanaler og buede broer. Ved Briare krydser man i båd den berømte Eiffel-akvædukt. Sejles sydpå mod Sancerre på en bakketop omgivet af vinmarker, nydes et glas af denne klassiske Loire-vin. Sejl videre til Nevers, der er berømt for fremstilling af det ældste porcelæn i Frankrig. Byens bedårende stræder munder ud i pladsen med hertugernes palæ.

 

 

Lokale attraktioner

  • Den lækre gedeost Crottin de Chavignol - en lokal specialitet
  • Den kønne lille bøgernes by Charité-sur-Loire og den gamle flodprammenes by Marseilles-les-Aubigny
  • Formel-1 museet ved Magny Court racerbanen tæt ved Plagny
  • Nevers righoldige kulturarv

Sancerre

Sancerre har smalle, snoede gader og interessante huse. Her er generelt masser af interessant arkitektur fra det 15. og 16. århundrede. Og så er byen kendt for sin gastronomi og gode vine. I det gamle kvarter finder du bl.a. gode bagerier, vinhandlere og vinkældre. Intet mindre end 300 vingårde hører under Sancerre's bynavn. Du kan eventuelt klare indkøb af dagligvarer i supermarkedet Champion, som ligger ca. 500 m fra kanalen. Tillægningssteder: Halte Nautique of Saint Satur har 30 pladser. Ved turistkontoret kan man bestille en taxa for at komme tilbage til havnen. Alternativt kan man lægge til ved Halte Nautique de Menetreol nedenfor Sancerre, hvor der er 8 pladser.
Læs mere

Briare-le-Canal

En god by at besøge for smukke spadsereture, mange restauranter, barer, supermarkeder og forskellige forretninger. Hovedattraktion er den berømte kanalbro/aquadukt, som er den længste af sin art i Europa. Kanalbroen blev bygget af Gustav Eifel – ham, som byggede Eifeltårnet i Paris – og dette fantastiske arkitektarbejde er verdensberømt. Besøg også museet for mosaik og emalje - emaljearbejde fra Briare er verdensberømt! Museet holder som regel åbent hver dag i sommerperioden i dagtimerne. Her er desuden løbende udstillinger hele sommeren. Der er typisk markedsdag hver fredag formiddag. Supermarkederne ligger et par kilometer fra lystbådehavnen, men i byen er der mange andre forretninger. Læg til i havnen lige efter aquadukten eller ved den offentlige kaj på den anden side af byen. I begge tilfælde er der en temmelig lang spadseretur ind til selve byen. I lystbådehavnen kan man få vand og el.
Læs mere

La Charité Sur Loire

La Charité Sur Loire er under UNESCO's beskyttelse, og har været et vigtigt stop på pilgrimsruten til Saint Jacque de Compostella. Kirken her er absolut et besøg værd og et enestående eksempel på romansk arkitektur. Prieuré Notre Dame de La Charité Sur Loire kirken er absolut et besøg værd og et enestående eksempel på romansk arkitektur. Kirken gemmer på over hele 900 års historie, som du kan på opdagelse i. Gå ikke mindst glip af at beundre de pink-brune nuancer ved portalen, der blev restuareret i 2012. Supermarkeder og andre gode forretninger ligger i centrum, ca. 4 km fra kanalen. Man kan lægge til ved Halte de La Chapelle Montlinard, som er en kaj med pullerter. Det er omtrent 2,5 km fra selve byen, men der er gratis tillægning.
Læs mere

Nevers

I den romerske by Nevers finder du Cathedral of Saint Cyricus and Saint Julitta of Nevers, som skiller sig ud med sine bygningsdele lavet i to forskellige stilarter – én i romansk byggestil og én i gotisk byggestil. Besøg derudover den gamle bydel i Nevers, og oplev de mange monumenter i gadebilledet, som vidner om byens historie. Byen har et offentligt friluftsbad ved havnen. Friluftsbadet er typisk åbent i de tre sommermåneder. Derudover er der badestranden Nevers Plage på Loires flodbred. I en god cykelturs afstand fra Nevers ligger landsbyen Apremont-sur-Allier, som er med i den løbende konkurrence om titlen som den smukkeste by i Frankrig. Landsbyen ligger ved Pont-Canal Du Guétin. Nevers byder på utallige caféer og restauranter i den gamle bydel. Her kan du gå til på ca. 10 minutters gang fra lystbådehavnen. Har du brug for at proviantere, finder du et Champion supermarked ca. 1 km fra havnen. I nogle tilfælde er det muligt at få varerne leveret for et mindre beløb. Prøv. evt. at ringe direkte til Champion supermarkedet, for at forhøre dig om mulighederne. Vær opmærksom på, at de fleste forretninger som regel holder lukket søndag og mandag.Der er en golfbane i Magny-Cours, ca. 15 km væk. Tillægning ved Nevers: Man lægger til på pontoner, hvor du finder både vand og el. Herfra er der ca. 10 minutters gang til byens centrum.
Læs mere

Decize

Decize ligger i sammenslutningen af Canal du Nivernais og Canal Lateral á La Loire, og er omgivet af floderne Loire og Aron. Det er en lille og smuk by, som bestemt er et besøg værd. Der er hele tre gode supermarkeder i nærheden af tillægningsstederne, hvilket gør Decize til et godt sted at proviantere. Besøg markedet, slotsruinerne og ruinerne af den gamle bys fæstningsanlæg og klokketårnet. Byen er gammel og omtalt af selveste Cæsar i hans bog om Gallerkrigene. Byens marked afholdes som regel fredag formiddag. Der er desuden et friluftsbad i Decize, og den nærmeste golfbane ligger ca. 30 km væk. Supermarkedet Intermarché ligger kun 300 meter fra Le Boats base, og har et stort udvalg, en ATM-automat og et møntvaskeri. Der er typisk lukket onsdag og søndag eftermiddag. Supermarkedet Champion ligger også tæt på Canal du Nivernais. Champion er et pænt stort supermarked med et godt udvalg. Der er fire forskellige steder at lægge til i Decize: ved Le Boats base, som ligger i udkanten af byen. Alternativt er der også to steder i bymidten – den ene på selve Loire-floden og den anden ved Vieille Loire. Den sidste mulighed er ved Port des Vignots ved Canal du Nivernais, som også er langt fra bymidten, men tæt på nogle supermarkeder.
Læs mere

Rogny-les-sept-ecluses

Rogny-les-sept-ecluses er berømt for sin gamle slusetrappe med de 7 sluser. Slusetrappen blev bygget i det 17. århundrede, og er klassificeret som et fransk monument. Den blev oprindelige udtænkt af Henrik IV i 1597, som et forsøg på at forbinde Middelhavet med Atlanterhavet og Den Engelske Kanal. Slusetrappen er i dag erstattet af en ny, som går rundt om bakken. Det er muligt at smage på de lokalt producerede delikatesser i havneområdet (især snegle), hvor du også finder flere hyggelige restauranter og forretninger. Læg til i marinaen, hvor du finder adgang til vand og el. Glæd dig til en ferie i et charmerende fransk område.
Læs mere

Montargis

Montargis er den næststørste by i regionen og kendt som ”Venise du Gatinais”, fordi her er et utallig af kanaler, som går på kryds og tværs i byen. Mange af husene har direkte udsigt til kanalerne og er smukt dekorerede med blomster på balkonerne. Montargis huser mange berømte restauranter og en masse gourmet-specialiteter (bl.a. praliné-chokolader, safran og Gâtinais-honning). Der er som regel markedsdag onsdage og lørdage i den overdækkede markedshal. Der er over hundrede broer og stier, hvorfra man kan beundre byens arkitektur. Tag en slentretur i de mange gågader, besøg kirken Paroisse Sainte Madeleine, Château Royal og Hotel Durzy. Eller hvad med en tur ud og se det gamle kloster Ursulines, rådhuset eller Girodet-museet og Gatinais museet, som kan fremvise mange lokale Gallo-romanske levn. Supermarkederne ligger ca. 2,5 km fra kanalen – og i byen finder man et stort udvalg af forretninger. Den unikt beliggende havn finder du i hjertet af denne middelalderby. Her er 12 liggepladser samt adgang til vand og el.
Læs mere

Migennes

Migennes er det ideelle startsted for en sejlads på Canal de Bourgogne og floderne Yonne og Armancon. Byen har nogle smukke torvepladser, et supermarked bekvemt beliggende i forhold til basen og en banegård overfor, som gør det nemt at komme dertil - også hvis man skal besøge nærliggende attraktioner. Canal de Bourgogne med sine 189 sluser blev åbnet i 1832, og går mellem Migennes og St. Jean de Losne. Da jernbanelinjen mellem Paris, La Roche, Migennes og Tonnerre startede i 1849, åbnede denne virkelig op for udviklingen i dette område. Der er typisk marked torsdag formiddag, og der er en offentlig svømmepool til fri afbenyttelse lige overfor biblioteket. Læg til ved Le Boats base, hvor der er brusebad og toiletter.
Læs mere

Joigny

Indsejlingen til Joigny er rigtig flot; de smukke gamle huse langs kanalen spejles flot i vandet, og der er udsigt til betagende vinmarker i baggrunden. Joigny huser en af Frankrigs bedste restauranter La Côte Saint Jacques, som ligger med egen bro til kanalen. Man skal bestille bord i rigtig god tid, hvis man ønsker at spise her. Der findes dog flere andre muligheder for at spise i Joigny, blandt andet hos Le Rive Gauche, der ligger lige ved den hyggelige havn. Havnen er i øvrigt også Locaboats base, og her er der mulighed for at tanke strøm, vand og diesel.
Læs mere

Appoigny

Appoigny er en by, som man nemt kan komme til at sejle forbi, da man ikke umiddelbart kan se den fra kanalen. Den historiske by er dog helt bestemt et besøg værd, og danner rammen for flere kendte restauranter, hoteller og bygninger. Besøg det betagende og smukke Château de Régennes, som er overdådigt møbleret, eller den historiske kirke Saint Pierre et Saint Paul fra det 13. århundrede. Den franske heltinde og hærfører Jeanne d'Arc rejste i 1429 gennem byen på hendes rejse til Reim. Du finder derfor også en park i byen, som er opkaldt efter hende. Læg til ved flodbredden.
Læs mere

Auxerre

Auxerre er et must på denne tur. Denne by er en virkelig smuk og større by, og det er dejligt med et lille afbræk fra de små, søvnige landsbyer. Byen ligger på en skråning, med snoede og stejle gader og mange smukke bindingsværkshuse. Byen har tre smukke kirker, herunder katedralen Saint-Etienne, med de flotte glasmosaikvinduer. Der ligger også et fint gammelt klokketårn midt i byen ved Hotel-de-Ville (rådhuset). I Auxerre er der mange ting at foretage sig udover den traditionelle sightseeing – her er biografer, teatre, butikker og restauranter, et historisk museum med udstillinger gearet specielt til børn og barnlige sjæle. Byen har et svømmeanlæg, Piscine Stade Nauique de l'Arbre Sec. Det er muligt at lægge til ved parken ved siden af svømmebassinet, hvor du finder store og moderne indendørs og udendørs bassiner. Havnen er perfekt placeret midt i byen, dog på modsatte side, men man kommer nemt over til byen via gangbroen. Prisen for fortøjring afhænger af bådstørrelsen, men inkluderer både vand, toiletfaciliteter og wifi – og så er der også mulighed for at vaske tøj. Alternativt findes der gratis tillægningssteder ved kajen inde i byen eller ved Parc de l'Arbre Sec, som ligger på højre hånd umiddelbart efter første sluse på Canal du Nivernais.
Læs mere

Chablis

Chablis ligger ca. 15 km fra Auxerre, og har man bare en lille interesse for vin, er dette et must-see. Chablis er kendt for at være "The Golden Gate of Burgundy" og er kendt helt tilbage fra Middelalderen. Chablis er synonym med den fine hvidvin og er kendt for deres Chardonnay vine, som ikke er lagreret på egetræ. Med næsten lige over 2500 indbyggere i Chablis, er næsten alle byens indbyggere involveret i produktionen af vinene. Kør eventuelt forbi på vej til ferie eller på vejen hjem. Man kan også arrangere en guidet vintur i Chablis. Vi kan anbefale Chablis Vititours, som laver vinture i området.
Læs mere

Irancy

Irancy ligger 3,6 km fra Vincelotte. Det går op ad bakke det meste af vejen til Irancy, men det er en rigtig fin lille vin-by, som man sikkert tit har fantaseret om at støde på. Den ligger i en lille dal og er omringet af vinmarker til alle sider. Der ligger en lille cafe/restaurant. Det er en god idé at booke et bord, lige så snart man ankommer til byen, da den hurtigt bliver fyldt. Byen er meget lille, men rummer ikke desto mindre mere end 12 forskellige vinhuse. Det er muligt at købe vin hos de fleste vinhuse i byen, så det anbefales, at man cykler derop og evt. tager en rygsæk med.
Læs mere

Tannay

Tannay ligger omringet af vinmarker, og man må ikke tage derfra uden at have smagt på de lokale, tørre hvidvine. Der er mange huse fra det 15. og 16. århundrede i byen, og mange har de firkantede tårne, som netop er så karakteristiske for dette område. Der er et mindre marked som regel søndag formiddag ved rådhuset. Du kan også visitere turistkontorets udstilling om de lokale vine og vindyrkning i området. Ved vinkooperativet kan du smage på de lokale vine. Vinkooperativet ligger ved siden af apoteket. Tannay ligger på Via Lemovicensis, som er én af hovedruterne til pilgrimsvandringen til St. Jacques de Compostelle. Tillægning: Læg til ved Le Boats base, hvor du kan tanke vand og få adgang til el.
Læs mere

Migennes (Le Boat)

Le Boat base - I umiddelbar nærhed af floderne Yonne, Armencon og Serein, har Migennes været tæt knyttet til områdets vandveje i århundreder. Siden middelalderen har byen været midtpunktet for de kommercielle ruter gennem Bourgogne og et centrum for det religiøse Frankrig.
Læs mere

Tannay (Le Boat)

Le Boat base - Tannay er lokaliseret i midten af en spændende vin-region, der spreder sig ud over smukke kalkstens marker. Og så producerer man i regionen nogle fremragende tørre hvidvine.
Læs mere

Decize (Le Boat)

Le Boat base - Fra Decize kan du sejle gennem Nivernais-Loire regionen - hvor det er næsten umuligt ikke at blive overmandet af områdets hyggelige stemning, og føle sig fuldstændig afslappet.
Læs mere

Nevers Plagny (Nicols)

Nicols base - Her vil I sejle i et smukt landskab bestående af dramatiske skovlandskaber og med små charmerende landsbyer - og I vil ikke komme til at savne spændende stop.
Læs mere

Venarey-les-Laumes (Nicols)

Nicols base - Fra Venarey kan du sejle på Canal de Bourgogne - en af de mest velkendte kanaler i Frankrig - der slanger sig gennem Bourgognes smukke landskaber.
Læs mere

Briare (Locaboat)

Locaboat base - På Loire-floden mellem Orleans og Nevers ligger Locaboats base i byen Briare.
Læs mere

Joigny (Locaboat)

Locaboat base - Omgivet af Côte St Jacques' vinranker ligger Joigny langs L'Yonne-floden. Herfra kan man sejle ud på Canal du Nivernais og Canal du Bourgogne fra Locaboats base.
Læs mere

Corbigny (Locaboat)

Locaboat base - herfra er der adgang til et par restauranter og i Corbigny by er der mulighed for indkøb og ikke mindst spændende seværdigheder.
Læs mere

Dompierre-sur-Besbre (Locaboat)

Locaboat base - I Dompierre-sur-Besbre, hvor Locaboat har en base, er der gode restauranter, forskellige butikker og mange spændende seværdigheder og aktiviteter.
Læs mere

Kanalkortbog over Bourgogne: Loire-Nivernais

Kanalkort

Vi har et godt udvalg af kanalhåndbøger. Bogen findes om bord på båden, men rigtig mange bestiller den på forhånd til forberedelse af bådferien og for at have den som scrapbog til minde om bådferien.

Til hjælp med din ruteplanlægning er der en distance/time-tabel og antallet af sluser mellem de forskellige byer på vandvejene. Desuden indeholder bogen mange nyttige oplysninger for sejlads i det centrale Frankrig f.eks. slusernes åbningstider, signaler,  fartgrænser, nyttige adresser og telefonnumre til turistkontorer, markedsdage, museer m.m. samt en masse praktiske oplysninger for en sejlads på disse vandveje Desuden finder du detaljerede udsnit af et bestemt kanalafsnit og en turistbeskrivelse af afsnittet på engelsk, tysk og fransk. Bogen er rigt illustreret med fotos af kanalerne, turiststeder m.m. 

Kanalkortbog nr 2:
Canal du Loing, Canal de Briare, Canal latéral a la Loire. Canal de Roanne a Digoion, Canal du Centre og Canal du Nivernais

Fra Paris og østpå kan man vælge mellem 3 forskellige ruter for at komme til Saone-floden og Rhônedalen. I denne kanalkortbog følger man Route Bourbonnaise - den sydligste og korteste af de 3 ruter. Canal de Briare er den allerførste højniveaukanal i Europa og vil føre dig gennem sporene af den oprindelige kanal – herunder den berømte slusetrappe fra Henrik IV´s tid ved Rogny.  Canal lateral a la Loire går parallelt med Loire-floden i et bredt dalstrøg og med damme langs kanalen og der er forholdsvis få sluser og er derfor nem at besejle. Kanalen og floden samt bifloder krydser hinanden via adskillige broer og aquadukter – som alle er one way så man venter til der er fri bane. Nogle er broerne er meget lange og andre er smukt dekoreret med statuer. Du kan også vælge at sejle via floden Yonne til Canal de Nivernais – her er der flere sluser, men man belønnes med en attraktiv vandvej – én af de smukkeste i Frankrig og næsten uden kommerciel trafik. De fleste sluser i det centrale Frankrig er stadigvæk bemandet med en slusemester ellers er sluserne automatiske. På nogle af strækningerne sejler man i eller tæt forbi kendte vindistrikter og bogen giver også en god beskrivelse af disse og mulighed for at tage en udflugt til vinslotte og byer under bådferie.

Kanalkortbog nr 11:
Yonne-floden, Canal du Nivernais, Canal de Bourgogne

De store floder Seinen, Loire og Rhône floden har været forbundet med et system af kanaler siden det 18. årh. det er en sejlads i hjertet af Frankrig i autentiske landlige omgivelser men kun et stenkast fra det pulserenden parisiske bysamfund. Yonne-floden er den direkte forbindelse til Paris og har flere større og mindre byer direkte ved flodbredden. Man sejler videre ned i Loiredalen ad Canal Nivernais – en attraktiv historisk vandvej med løftebroer og mindre sluser, Canal de Nivernais er favoritdestination for bådfolk fra hele verden. Trækstierne er meget populære hos cyklisterne. Canal du Bourgogne – fransk bådferies vugge – har de sidste mange år lidt af manglende vedligeholdelse, men nu har de lokale myndigheder erkendt denne fejl og der gøres meget for at genoprette forfaldet, så bådfolket igen kan få fornøjelse af denne historiske vandvej og de smukke omgivelser. Undervejs vil du nogle steder skulle sejle gennem en tunnel, med det er ingen problem, hvis man overholder nogle enkle regler.  Langt de fleste sluser i det centrale Frankrig er manuelle sluser – men de er nemme at betjene. På Yonne-floden har mange af sluserne skrå sider og med flydepontons. Flodens vand er mudret og kan skjule sten og andre forhindringer, hvorfor man skal følge afmærkningerne i kortbogen.

Husk at bestille kanalkortbog sammen med din rejse!

Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44