Ferie ved Charente

Floden Charente i det vestlige Frankrig går også under betegnelsen 'Frankrigs yndigste flod'. Opdag det ægte og autentiske Frankrig i denne maleriske region, der blandt andet er berømt for sin fine cognac, et fremragende køkken og romansk kunst og arkitektur. Regionen var tidligere hjemsted for en indbringende papirproduktion.

Sejlruten mod vest til Rochefort bringer dig til de berømte vinmarker omkring Cognac. Et besøg i denne elegante by - eksempelvis med rundvisning på de omkringliggende destillerier Hennessy og Remy Martin - er altid et højdepunkt.

Sejlruten mod øst går gennem floddalen, forbi den gamle chokoladefabrik Trois-Palis, og til Angoulême med den imponerende katedral fra det 12. århundrede.

Charente-floden flyder normalt blidt og er let at sejle på. Der er ingen slusevagter, så sluserne betjenes af sejlerne selv. Efter Saint Savinien mod Rochefort er floden dog under tidevandets indflydelse, og dette sidste stræk anbefales derfor kun for folk med sejlerfaring.

 

 

Rejsen dertil

Flyv til Bordeaux - derfra er der kun en kort tur i taxa/tog til baserne.

Jarnac

Jarnac er en vigtig cognacby og hovedsæde for Courvoisier, én at de mest berømte cognacmærker. Produktionen af cognac-tønder er ligeså vigtig for regionen som fremstillingen af cognac. Om sommeren kan man besøge Courviosier-museet. Gå også en tur i den smukke park og besøg museet dedikeret til Francois Mitterand, som er født her. Byen har et overdækket marked som regel hver formiddag, samt et åbent marked typisk den første lørdag i måneden. Der er en offentlig swimmingpool ved den ene flodbred (ved L'ile Madame). Fisketegn gældende for 1-7 dage kan købes i de mange udstyrsforretninger i Jarnac. Nyd en aperitif på Café l´Union med terrasse på fodgængergaden. Eller nyd en ret på Restaurant du Chatea, som ligger på Place du Chateau lige overfor Courvoisier-bygningen. Her er masser af atmosfære og menuer efter sæsonen. Supermarked finder du ved at gå fra basen ind mod byen langs floden. Drej til venstre ved broen, og fortsæt gennem byen på rue Jacques Moreau, gå forbi hospitalet og drej til højre ad Avenue de l'Europe. Læg til langs kajen, hvor man kan få el og vand.
Læs mere

Cognac

Cognac er en historisk by berømt for sine cognac-huse. Byen er livlig og med et stort udvalg af restauranter og festivaler i løbet af året. Husene i den gamle bydel er fra middelalderen. Tag med det lille, lokale tog rundt og oplev vinmarkerne, historien og nogle af de ældste cognac-huse fra 1830. Alle de kendte cognac-huse findes her, og hvert destilleri har sin egen hemmelighed for blanding. I det 16. århundrede ankom hollandske skibe til Cognac i deres søgen efter de berømte vine fra ”Campagne” og “Borderies”. Vinene fra gårdene i Aunis led af overproduktion og faldende kvalitet, hvorfor vinene ikke kunne tåle den lange sørejse. Hollænderne begyndte derfor at bruge disse svagere vine i deres destillerier, hvor vinen blev omdannet til ”brandwijn” – heraf navnet ”Brandy”. I byen er der typisk marked hver formiddag med enkelt undtagelse af mandage. Besøg museet Chateau de Cognac. Chateau'et er fødested for Kong Frans I. Efter revolutionen blev slottet sat til salg og købt i 1796 af Baron Otard. Mange af de flotteste værelser er åbne for publikum. Slottet ligger i centrum af Cognac. Læg til ved broen ved Park Francois I, hvor der også er en legeplads til børnene, en swimmingpool, tennis, minigolf og kanoudlejning. I marinaen finder du også adgang til el og vand.
Læs mere

Saintes

Saintes er kendetegnet ved sine fine middelalderhuse og smalle gader, og byen er velbesøgt af turister. To gange ugentligt er der marked ved katedralen. Saintes har også et offentligt friluftsbad. Besøg Arch of Germanicus på flodbredden, og andre imponerende, romerske ruiner dedikeret til Kejser Tiberius. Det arkæologiske museum har en stor samling af skulpturer. Golfbane: Golf Louis Rouyer Guillet, 43 Route du Golf, Fontcouverte, Saintes – en flot 18-hullers bane. Supermarked: Centre E.Leclerc, beliggende på Cours Charles De Gaulle, den fjerneste side af Parc Pierre Mendes France. Læg til ved flydepontonen overfor Arch de Germanicus.
Læs mere

Port D envaux

Port D'envaux var tidligere en vigtig by langs Saltruten, hvilket byens mange, flotte huse fra perioden vidner om. Her finder du en kunstig strand ved floden, en park og et picnicområde. Besøg Chateaux de Panloy, som blev genopbygget i 1770 i Louis XV-stil. Der er marked torsdag formiddage i byen, hvor du også finder et supermarked.
Læs mere

Saint Savinien

Saint Savinien er en malerisk og charmerende by med den særlige Charente-byggestil og smalle gader. Den kønne by har mange shoppingmuligheder og et mindre friluftsbad, som typisk er åbent mellem maj og august måned. Madmessen La Foire aux Vins et à la bonne Chère afholdes som regel i august, og tiltrækker mange udstillere. Folkene bag messen stræber efter, at man skal kunne smage og sammenligne alle de vintyper, som produceres i Frankrigs regioner og (gen)opdage finesserne i fransk gastronomi. Der bliver typisk afholdt markeder om aftenen hele sommeren. Byen rummer også flere supermarkeder. Læg til ved pontonen, hvor man også kan få el og vand.
Læs mere

Angoulême

Angoulême er den vigtigste by ved Charente-floden. Byen er omgivet af volde, hvorfra der er fin udsigt i alle retninger. Den gamle bydel er bevaret og pænt vedligeholdt. Angoulême er en domkirkeby, og domkirken St. Pierre stammer fra helt tilbage til det 12. århundrede. Sidenhen er den blevet genopbygget flere gange, og er bestemt et besøg værd. Byen er kendt for papirproduktion og trykkerier, som byen har været forbundet med siden det 14. århundrede. Musée de la Bande Dessinée (tegneseriemuséet) ligger i en gammel papirmølle ved floden. Byen er også berømt for hjemmelavet chokolade. Besøg tegneseriemuseet CNBDI (Centre National de la Bande Dessinée et de l'Image) beliggende i 121 rue de Bordeaux, 16023 Angoulême. Det er et meget kendt museum og multimediecenter dedikeret til tegneserier. Der er typisk åbent hver dag undtagen mandage (website: www.cnbdi.fr). Markedshallerne i Angoulême ligger ved Rue du General de Gaulle (tæt på rådhuset). Tag eventuelt forbi det fantastiske swimmingpoolkompleks Nautilis (website: www.nautilis.fr), som både har indendørs og udendørs pools, en stor vandrutsjebane og jacuzzi. Som regel afholdes afholdes verdens største væddeløb i midt-september for Bugatti racerbiler, som ejerne viser frem i et løb i byens historiske gader, på voldene og hårnålesvingene i bakkerne omkring byen. Læg til ved Port l'Houmeau (stenkaj).
Læs mere

Jarnac (Le Boat)

Le Boat base - Jarnac er beliggende på bredden af den smukke Charente-flod, og er et perfekt udgangspunkt for en spændende og aktiv flodbådsferie i området, der er berømt for sin produktion af cognac.
Læs mere

Sireuil (Nicols)

Nicols Base - Charente-floden blev engang beskrevet som "den smukkeste flod i kongeriget" og løber gennem de ældgamle regioner Langoumois og La Saintonge.
Læs mere

Kanalkortbog over Charente floden

Kanalkort

Kanalkortbog nr 6:
Charente-floden

Charente er 361 km lang, men den er kun sejlbar fra Angoulême til udløbet i Atlanterhavet (en strækning på 147 km). Alle sluserne på floden er manuelle og skal betjenes af bådfolkene selv.  Et par steder på ruten finder man de gamle trækfærger på tværs af floden. Nærmer man sig disse færger, skal man give signal til kaptajnen.

Til hjælp med din ruteplanlægning indeholder kanalkortbogen en distance-/time-tabel, samt en oversigt over antal sluser mellem de forskellige byer på vandvejene. Desuden indeholder bogen mange nyttige oplysninger for sejlads i det sydlige Frankrig, f.eks. slusernes åbningstider, signaler, fartgrænser, nyttige adresser og telefonnumre til turistkontorer, markedsdage, museer m.m. samt en masse praktiske oplysninger for en sejlads på disse vandveje. Desuden finder du detaljerede udsnit af udvalgte kanalafsnit, samt en turistbeskrivelse på engelsk, tysk og fransk. Kanalkortbogen er rigt illustreret med fotos af kanalerne, turiststeder m.m. Bogen findes ombord på båden, men rigtig mange bestiller den på forhånd til forberedelse af bådferien, og for at have den som scrapbog til minde om bådferien.

Husk at bestille kanalkortbog sammen med din rejse!

Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44