Inspiration til bådferie i Mecklenburg

Mecklenburg i det nordøstlige Tyskland tilbyder sejlads på et varieret netværk af vandveje. Her er mere end 1.000 søer forbundet af rolige kanaler og floder, hvor slotte, borge og middelalderbyer bare venter på at blive opdaget.

I nærområdet omgives du af granskove og bølgende marker, og du støder nemt på muligheden for en frisk travetur, cykling eller en hyggelig picnic. En lang række vandsportsaktiviteter kan afprøves i området – I kan eksempelvis leje kanoer til en anderledes dagstur.

Sejler man ud fra Lübz eller Jabel, anbefales det at gøre holdt i den charmerende middelalderby Plau am See, som ligger i udkanten af Müritz-Elde. De gamle bindingsværkshuse, en gammel mølle og tårnet fra middelalderen er imponerende skuer.

Den nærliggende by Waren med sin moderne marina og charmerende gamle bydel er også et populært turiststed, og ikke mindst et godt sted at lægge til.

Den østlige bred af denne store Müritz-sø grænser op til Muritz Nationalpark, hvor man, hvis man er heldig, kan se rådyr og sjældne fugle såsom hvidhalede ørne. Den gamle by Malchow en god base, hvorfra man kan udforske de smukke omkringliggende vandveje, og kigge på dyreliv og fugle på nært hold.

I Mirow, på den sydlige kyst af Mirow-søen, kan man smage på den lokale specialitet røget ål, eller nyde dagens fangst i én af fiskerestauranterne ved søbredden. Man kan også tage en spadseretur i den smukke slotspark ved Rheinsberg Slot, hvor der sommeren igennem er open-air koncerter. Rheinsberg by fra det 18. århundrede er også et besøg værd.

Plau Am See

Den fine middelalderby Plau Am See kaldes også for Mecklenburg's perle. Herfra har du adgang til Tysklands største sammenhængende søareal. Det er bestemt en charmerende by blandt andet på grund af sin maleriske gamle bydel. Her finder du mange idylliske bindingsværks- og murhuse fra landmændene.  Oplev også Plau Am See's smukke rådhus eller helsebade, som byen er kendt for. Eller tag en tur op i en af byens 3 tårne, enten slotstårne, kirketårne eller fyrtårne - og få en fantastisk udsigt over byen, landskabet og søen.  Et godt sted for en drink eller et måltid er den rustikke Restaurant Fischerhus. Der ligger et par supermarkeder ca. 1 km fra tillægningsstedet Wasserwanderrastplatz Plau am See. Her er der adgang til landstrøm og vand. Glæd dig til at sejle igennem et ægte naturparadis med både farverige enge og marker, stille skove og mange små og store søer. 
Læs mere

Röbel

Röbel er en fantastisk charmerende og lille by og er et anerkendt feriested. Du får en følelse af tidløshed, når du vandrer gennem byen med de mange farverige bindingsværkshue. Byen har derudover to imponerende gotiske kirketårne samt en restaureret vindmølle, der giver dig et tilbageblik på gammel håndværk og tradition.  Ved indsejlingen kan man se kirketårnet og den gamle vindmølle. Læg til ved pontonerne og gå på opdagelse i byen. Man går ad byens brostensbelagte gader op til kirken. Kirken fra det 13. århundrede har et kirketårn med en fantastisk udsigt over området. Der går en snoet trætrappe op til toppen. Den smukke udsigt gør anstrengelserne dét værd. Röbel er en lille og smuk by, der tilmed har en langstrakt havnefront. Der er rig mulighed for at få en maritim stemning under dit besøg til Röbel. 
Læs mere

Mirow

Byen Mirow ligger midt i et fortryllende skov- og sølandskab i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Det romantiske slot og det historiske borghus fra 1588 indbyder til at tilbringe noget tid her og nyde de fredelige omgivelser. Et besøg i den botaniske have Erbsland er et must. Haven blev grundlagt i 1887 og er en af de ældste haver af sin art i Tyskland. Besøg den tidligere kælder i Johanniterkirken, som i dag er den spændende Restaurant Ritterkeller. Byen og området omkring tilbyder også helt ideelle forhold til alle former for vandsportsaktiviteter, og de bilfrie skove- og landstier er særligt tiltalende for både vandrere, cyklister og ryttere. Områdets unikke flora og fauna er en magnet for naturelskere.  Tillægningssteder: ved Bootsservice Rick (vand og landstrøm); Strandrestaurant Mirow (landstrøm, vand og restaurant), Bootsservice Rick på slotsøen (vand og landstrøm), eller Wasserwanderrastplatz Mirow (vand og landstrøm).  
Læs mere

Rheinsberg

Rheinsberg er en smuk, mindre by i Brandenburg-området. Byen er kendt for sit slot og byens porcelænsproduktion. Besøg Remus-øen med Remus's grav – bror til Romulus, som grundlagde Rom! I Rheinsberg finder du mere end 50 søer, hvor der er rig mulighed for forskellige vandsportsaktiviteter. Der er tilmed flere afmærkede ruter, du enten kan tage på cykel eller på en gåtur, som bringer dig til interessante steder gennem den smukke natur.  Der er som hovedregel markedsdag i byen onsdag og lørdag. Besøg også museet for tinfigurer og keramikmuseet. Der afholdes løbende open-air operaforestillinger i byen. For et måltid mad kan anbefales Restaurant Zum Alten Fritz eller Schlosshotel på Seestrasse 13. Læg til i byens marina.
Læs mere

Lychen

Lychen er en særdeles hyggelig by i et ikke mindst betagende og smukt naturområde. Et område der i mange år har fungeret som en magnet for naturelskere. Byen ligger i Brandenburg og er kun ca. 2 timers kørsel fra Berlin.  Siden 1996 har Lychen etableret sig som et område med fokus på rekreation og fritid. Se bl.a. St. Johannes kirke, bymuren og det maleriske bycentrum. Her er der som oftest marked om onsdagen. Byen er også et fint sted at tanke op på proviant, da der ligger et par store supermarkeder. Tillægning: Læg til ved Wasserwanderrastplatz Postablage.
Læs mere

Waren

Waren er en historisk by med smukke avenuer og et livligt byliv. Besøg Müritszeum og Müritz Aquarium. Byen Waren er et mekka for sejlere, men er også kendt for sine kurbade. Byen har gamle, velholdte bindingsværkshuse, og selv kirkerne er lavet i bindingsværk. I Müritz Nationalpark arrangeres der dagligt guidede ture i perioden april–oktober. På byturen kan man gøre hold i Kneipe Amboss i Lange Strasse, som er en af hovedgaderne i byen. Besøg den gamle St. George kirke fra 1273, beundr' rådhuset og gå en tur i de gamle gader. Ved havnefronten kan du nyde et glas på en af de mange bistroer. En drink kan også nydes i Gaststätte Schnitzel-König, Strandstrasse 3, med en hyggelig maritim atmosfære og beliggenhed direkte ned til søen. For en gourmet-oplevelse besøg Restaurant Kleines Meer, med flot udsigt over søen fra sommerterrassen. Et andet forslag kunne være Altes Reusenhus i Schulstrasse 7, 17192 Waren (Müritz). Denne restaurant ligger midt i den historiske bydel, og har speciale i røget fisk. Indkøb gøres i Frischemarkt Baaß på adressen Neuer Markt 23. Tillægning: Yachthafen Waren (med mindre man har brug for landstrøm eller udpumpning).
Læs mere

Jabel (Le Boat)

Le Boat base - basen i Jabel giver adgang til et fantastisk sejlområde, med spændende søer og imponerende landskaber.
Læs mere

Marina Wolfsbruch (Le Boat)

Le Boat base - Landområderne Brandenburg og Mecklenburg er nogle af de mest betagende regioner i Europa. Det imponerende vilde landskab, med grønne enge, søer og floder.
Læs mere

Lübz (Nicols)

Nicols base i Lübz kan prale af den smukkeste natur i regionen - og der kan sejles på floden Elde over en strækning på mere end 180km. På 5 timer kan man nå Plau.
Læs mere

Fleensee, Untergöhren (Locaboat)

Locaboat base - i den sydlige ende af den utroligt smukke sø Fleesensee, ikke langt fra Müritzsee, ligger Locaboats base for flodbådsferie i og omkring Mecklenburg-området.
Læs mere

Fürstenberg (Locaboat)

Locaboat base - Fra Locaboats base ved Fürstenberg, er der adgang til flodbådsferie i både Mecklenburg og Brandenburg regionerne.
Læs mere

Fürstenberg (Nicols)

Nicols base - i Fürstenberg
Læs mere

Fürstenberg (Le Boat)

Le Boat base - Landområderne Brandenburg og Mecklenburg er nogle af de mest betagende regioner i Europa. Det imponerende vilde landskab, med grønne enge, søer og floder.
Læs mere

Kanalkortbog over Mecklenburg og Brandenburg

Kanalkortbog
Søerne, floderne og kanalerne ved Mecklenburg og Brandenburg

Vi har et godt udvalg af kanalhåndbøger. Bogen findes om bord på båden, men rigtig mange bestiller den på forhånd til forberedelse af bådferien og for at have den som scrapbog til minde om bådferien.

Til hjælp med din ruteplanlægning er der en distance/time-tabel og en oversigt over antallet af sluser mellem de forskellige byer på vandvejene. Bogen indeholder desuden mange nyttige oplysninger for sejlads i området (f.eks. slusernes åbningstider, signaler, fartgrænser, nyttige adresser og telefonnumre til turistkontorer, information om markedsdage, museer m.m.).

Vær opmærksom på, at bogen kun eksisterer med tyske beskrivelser!

Husk at bestille kanalkortbog sammen med din rejse.Kanalkort

Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44