Ferie i Camargue

Blot et stenkast fra Middelhavet kan du fra din flodbåd opleve Canal du Rhône à Sète og Camargue-regionens spændende kanaler. Flodbådssejlads i Camargue fører dig gennem en af naturens største saltmarsker med bl.a. flokke af lyserøde flamingoer og hvide, vilde heste. Er du heldig kan du også få et glimt af de lokale guardian cowboys, som driver heste og tyre.

Indsøen Etang de Thau er hjemsted for et flot fugleliv, og her finder du også de berømte østersbanker ved Bouzigues. Middelhavets strande ligger tæt ved Palavas, Carnon og La Grande Motte, hvorfor ferie i Camargue-området lægger op til badning.

Oplev stemningen i Sète og Le Grau-du-Roi med farvestrålende fiskertrawlere og livlige restauranter. Et perfekt stop for et udsøgt måltid af friskfangede skaldyr ledsaget af gyldne Costières de Nîmes vine, mens solen går ned.

 

 

Rejsen dertil

Flyv til Montpellier - alternativt Marseille. Herfra er det muligt at tage taxi/tog til baserne (eller leje en bil).

Sejladsmuligheder

  • 4 bådbaser - sejl tur/retur eller envejssejlads. Kan kombineres med Canal du Midi
  • Mildt klima gør området velegnet både tidligt og sent på sæsonen
  • Kun 2 sluser og generelt et nemt område at sejle i

Beziers

Beziers er den næststørste by på Canal du Midi og en tidligere romersk by fuld af historie. I dag er byen kendt for sin vinproduktion, sommerfestivaler og tyrefægtning. Her er mange ting at se, og den bedste måde at komme til den gamle bydel er gennem parken. Byen er fødested for ingeniøren Paul Riquet, som var manden bag opførelsen af Canal du Midi. Her finder du også den berømte slusetrappe med 7 sluser i alt ved Fonserannes. I byen kan du besøge det store overdækkede marked, Les Halles, og om fredagen afholdes der ofte et enormt åbent marked i byens centrum med det berømte blomstermarked på Allees Paul Riquet som et af højdepunkterne. Der er mange caféer på Allees Paul Riquet, ligesom der er mange restauranter, som serverer mad i spansk stil såsom tapas og paellas. De større supermarkeder ligger i en vis afstand til havnen. Læg til i havnen, her har du adgang til el og vand.
Læs mere

Agde

Agde ligger i den vestlige ende af Bassin de Thau, mellem byerne Sete og Beziers. Vulkanen Saint Loup, som var aktiv for mere end 200.000 år siden, har forsynet stedet med store lavasten, som er brugt til at bygge byens huse. Byen lægger op til et besøg i Aqualand ved det nærliggende Cap d´Agde, ca. 6 km fra byen. Aqualand er en af Europas mest kendte Aquaparker. Besøg den romerske bro og katedralen St. Etienne fra det 12. århundrede. Oprindeligt blev byen grundlagt som en græsk handelsstation, og er en af Frankrigs ældste byer. Her er marked typisk hver torsdag formiddag. Nærmeste golfbane ligger i Cap d´Agde Golf Du Cap d'Agde, 4 Avenue d'Alizes, som er en stor, meget varieret bane, med bakker og vandbarrierer. Golfbanen er designet af Ronald Fream. Tillægning: læg til ved indsejlingen til "Bassin Rond", Agde-slusen (den runde sluse). Det er et offentligt tillægningssted, som drives af de franske vandsvejsmyndigheder.Vær opmærksom på, at supermarked og andre forretninger ligger temmelig langt fra tillægningsstedet.
Læs mere

Marseillan

Marseillan har en overdækket markedsplads og en gammel bydel med smalle gader. Engang var Marseillan en befæstet by i stil med Aigues Mortes, og de fleste huse er bygget af genbrugte sten fra bymurene. Den berømte aperitif Noilly Prat bliver fremstillet i havnen, kun 2 minutters gang fra bådene. Her tilbydes både sightseeingtur og prøvesmagning. Tillægning: læg til i den indre havn på højre side. Gå over til havnemesterens kontor for at betale.
Læs mere

Meze (Etang de Thau)

Meze (Etang de Thau) er en meget hyggelig, gammel middelhavsfiskerby. Her er en meget fin strand 200 m fra havnen med bar/cafe. Vandet i Etang er varmere end i havet. Hvis man går tur langs havnen, finder man mange restauranter. Fisk og skaldyr er meget populært, og man kan altid få ”fruit de mer”, muslinger og andre lokale retter til rimelige penge. Her er flere gode forretninger inde i hovedgaden i byen ca. 10 minutters gang derfra. Havnen har dog primært souveniers. Der er en rigtig god snackbar på stranden, og hvis man går langs havnen.  Tillægning: læg til inden for havnemolen.
Læs mere

Sete

Sete er en meget interessant by, men også en travl havn med store handelsfartøjer og broer, som ustandseligt åbnes og lukkes. Her er fare for meget hårde vinde (Mistralen), og der er et begrænset antal tillægningspladser i havnen, hvorfor det ikke er så nemt at komme til med båd. Det er nemmere af tage fra Frontignan med tog, taxi eller bus. Byen kaldes ofte ”Middelhavets Venedig” pga. de mange kanaler gennem byen. Besøg havnen, sømændenes kirkegård og Georges Brassens Museum. Gå en tur til Mont Saint Clair, hvorfra man har en fantastisk panoramaudsigt over Middelhavet og saltsøerne.
Læs mere

Frontignan

Frontignan er rig på arkitektur bygget af de rige skippere, som fragtede vin. Besøg vinhuset Balta, som fremstiller Muscat de Frontignan, og som ligger lige ved broen. Der er som regel marked i byen torsdag og søndag formiddag. Frontignan strand ligger 10 minutter på cykel derfra. Man kan lægge til langskibs på begge sider af broen, mens man venter på åbningstiderne. Det er ellers vanskeligt at finde en kajplads blandt de mange private både. Vi fraråder at overnatte her, fordi der er meget larm fra højhastighedstogene, men byen er et godt sted for et stop for frokost eller indkøb. På Place de la Mairie i centrum (5 minutters gang fra båden) finder man supermarked og andre forretninger.
Læs mere

Aigues Mortes

Aigues Mortes er en meget berømt, befæstet middelalderby, med mange specialforretninger og gallerier indenfor bymurene. Byens navn, Aigue Mortes, betyder ”det døde vand”. Byen er grundlagt af den franske korsfarerkonge, Louis IX, og senere videreudviklet af hans søn og sønnesøn. I dag er byens havn tørlagt, og danner nu saltsletter, hvor der produceres halvdelen af Frankrigs saltforbrug. Aigues Mortes er et godt sted at bruge noget tid. Benyt også tiden til at kikke på de mange monumenter fra Middelalderen, besøge en tyrefarm eller tage på ridetur i saltmarsken. Der er guidede ture til bymurene og tårnene, som man dog også snildt kan se på egen hånd. Området er berømt for sin Vin de Sable – en meget lys og lækker rosévin. Ved restaurantbesøg anbefales det at drikke husets vin, da flaskevine ofte går til høje overpriser her. Der er supermarkeder på Route de Nimes. Læg til i havnen - det er gratis. Den østlige side af havnen har el og vand for gæsteliggerne, omend det ligger noget tæt på landevejen.
Læs mere

St. Gilles

St. Gilles er kendt for abrivados bandidos, de traditionelle tyreløb i gaderne mellem maj og november måned. Besøg klosteret, som stammer fra det 12. århundrede. Klosteret er på UNESCO's verdensarvsliste, og ligger på pilgrimsruten til St. Jaques de Compostella. Der er en offentlig swimmingpool, som er åbent hver dag undtagen søndag – Middelhavet ligger ca. 25 km fra byen. Der er markedsdag i byen søndag og torsdag. Ved ankomst: Læg til i havnen, Quai du Canal
Læs mere

Beaucaire

Beaucaire trækker med sit spændende byliv og gode shoppingmuligheder. Besøg den gamle byplads med de blomstersmykkede facader og det gamle kloster. Besøg Auguste-Jacquet museet – det arkæologiske museum, som ligger i borgens park. Der er markedsdag i byen onsdag og søndag formiddag. Byen ligger ca. 20 km fra den berømte by Arles, hvor Van Gogh malede mange af sine mest berømte værker.
Læs mere

Le Somail (Nicols)

Nicols base - fra vores base ved Le Somail på Canal du Midi kan du vælge at sejle mod den imponerende befæstede by Carcasonne eller alternativt kan du sejle mod Narbonne.
Læs mere

Port-Cassafieres (Le Boat)

Le Boat base i Port-Cassafières  - Middelhavsstemnig og et væld af spændende attraktioner
Læs mere

Lattes (Locaboat)

Locaboat base - Godt 5 km fra centrum i Montpellier ligger Locaboat basen i Lattes.
Læs mere

St Gilles (Le Boat)

Le Boat Base i St. Gilles - området er fascinerende og attraktivt på grund af sin originalitet. Klimaet er det samme som Provence og Languedoc, men landskabet, inklusiv flora og fauna, er meget forskelligt.
Læs mere

Bellegarde (Nicols)

Nicols Base - Camargue-floden er fyldt med spændende gamle korsridderbyer, sandstrande og noget af den rigeste flora og fauna i hele Europa.
Læs mere

Aigues Mortes (Nicols)

Nicols base i Aigues Mortes - Camargue-floden er fyldt med spændende gamle korsridderbyer, sandstrande og noget af den rigeste flora og fauna i hele Europa.
Læs mere

Kanalkortbog over Camargue

Kanalkort

Kanalkortbog nr 7:
Etang de Thau, Canal du Rhone á Sete Lez, Petit Rhone og Canal d'Arles á Bouc. Denne kanalkortbog dækker også Canal du Midi.

Kanalkortbog nr 7 omfatter vandvejene i det sydøstlige Frankrig fra Toulouse til Beaucaire ved Rhône-flodens delta. Bogen illustrerer områdets mange akvædukter, broer og bassiner – nogle af disse stammer helt tilbage fra det 17. århundrede. For enden af kanalen kommer man til den lille indlandssø Etang de Thau, som kan være præget af Mistralen. Kanalkortbogen har gode kort af indsejlingen til marinaerne, og sejladsen er markeret med bøjer. Bogen slutter med kort over Rhône-deltaet – en region, som er kendt for sit fine fugleliv, og for ornitologerne er området et must-see. Til hjælp med din ruteplanlægning indeholder kanalkortbogen også en distance-/time-tabel, samt en oversigt over antal sluser mellem de forskellige byer på vandvejene. Desuden indeholder bogen mange nyttige oplysninger for sejlads i det sydlige Frankrig, f.eks. slusernes åbningstider, signaler, fartgrænser, nyttige adresser og telefonnumre til turistkontorer, markedsdage, museer m.m. samt en masse praktiske oplysninger for en sejlads på disse vandveje. Desuden finder du detaljerede udsnit af udvalgte kanalafsnit, samt en turistbeskrivelse på engelsk, tysk og fransk. Kanalkortbogen er rigt illustreret med fotos af kanalerne, turiststeder m.m. Bogen findes ombord på båden, men rigtig mange bestiller den på forhånd til forberedelse af bådferien, og for at have den som scrapbog til minde om bådferien.

Husk at bestille kanalkortbog sammen med din rejse!

Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44