Ferie på Shannon-Erne

Sejl i hjertet af det fortryllede land.

Et land med myter og hemmeligheder, det klareste vand og dramatiske scenerier - Irland har alle ingredienserne til den perfekte bådferie. De smukke floder Shannon og Erne og de omkringliggende søer udgør et af Europas mest populære feriemål inden for bådferie.

Lad dig bjergtage af de majestætiske, landlige scenerier omkring Upper and Lower Lough Erne, hvor stejle klipper rejser sig fra vandet. Og når du trænger til en pause, kan du visitere en af de mange (!) irske pubber, hvor livlig keltisk musik byder dig velkommen på land. Her kan du passende smage på den lokale whisky eller få dig en klassisk Guinness.

 

 

Særligt om sejlads på Shannon-Erne

Sejlads på Shannon-Erne er nem og behagelig, og er derfor velegnet for nybegyndere. Man skal dog lige være opmærksom, når det blæser op på det åbne vand.

Vær opmærksom på, at nogle af bådtyperne kan være for store til at sejle ind på Lough Allen-kanalen mellem Carrick og Drumshanbo.

I dette område skal man have et smart card for at betjene sluserne. Et smart card kan købes på baserne for et mindre beløb. Der skal tillægges et mindre beløb ved sluser og broerne.

Det er muligt at forudbestille transfer fra lufthavnen til baserne og retur. Kontakt os for mere information.

Carrick-on-Shannon

Carrick-on-Shannon er hovedby for bådferie. Den tilbyder en lang række pubber, restauranter og forretninger, samt alle de faciliteter man kan forestille sig i en by af denne størrelse. Er du i byen det rette tidspunkt i august måned, kan du nyde den lokale festival, Carrick Water Music Festival, som er en tilbagevendende, årlig begivenhed. Det lille Costello-kapel på Bridge Street er det mindste i Irland, og siges at være det næstmindste i verden. Besøg også Aura Leisure Center for en tur i swimmingpoolen og dets wellness center.  I de smalle gader i Carrick er der flere forretninger. Supermarkedet Clancys udbringer gerne bestilte varer til båden - kontakt supermarkedet direkte for mere information. Der er typisk marked hver torsdag formiddag, hvor lokale producenter sælger kager, oste og friskfanget fisk. Nyd et godt måltid på et af de lokale hoteller - eksempelvis Cryans eller Bush Hotel. Cryans ligger ved siden af Landmark Hotel i byen tæt på vandvejen. Bush Hotel ligger på hovedgaden i byen overfor St. Mary's Kirke. Tillægning: Læg til ved Emerald Star-broen (del af Le Boat), hvor man kan få diesel og strøm. Det er også muligt at lægge til ved pontonerne foran Landmark Hotel nedstrøms for basen. Her er der bad- og toilet-faciliteter.
Læs mere

Tarmonbarry

Tarmonbarry i sig selv rummer ikke så meget, men er til gengæld et super sted at overnatte. Her er kort afstand til to gode pubber, som også tilbyder god, lokal mad og som garanter dig at få et indblik i den charmerende, irske kultur. På vej ud af byen ligger der et mindre supermarked ved benzinstationen (i retning mod vest). Tillægning: Man kan lægge til mellem broen og slusen. Her er kun 5 minutters gang ind til byen. Man kan tanke vand, men der er ikke adgang til landstrøm. Sejl venligst ikke ind i den private marina syd for slusen. 
Læs mere

Athlone

Athlone er hovedby i Midlands og en travl by med en lang række forretninger, lokalt kunsthåndværk og gode restauranter og pubber. Golden Island Shopping Centre har mere end 40 outletbutikker og derudover findes det nyere Athlone Town Centre, som siges at have fremragende shoppingmuligheder. Fra Athlone Castle og Visitor Center er der en fantastisk udsigt over floden Shannon. I borgen kan man opleve dens historie og gå tur på voldene. Besøg Derryglad Folk and Heritage Museum for den fine samling om folkelivet i Irland fra det 18. århundrede frem til nu.For børnene er Kiddies Adventureland et kæmpe drømmelegeland. I Fernhill Garden Centre er der et overdækket marked typisk den sidste søndag i måneden. Athlone Farmers Market finder sted som regel hver lørdag på markedspladsen. Her sælges blandt andet økologiske grøntsager, røget fisk, lokal honning, kager, blomster og planter. På en regnvejsdag kan man besøge Athlone Leisure World på Grace Road. Aktiviteterne omfatter virtuel bowling, eventyrland for børn, forskellige fodboldspil og en helse- og fitnessklub. Byen har en god togforbindelse til Dublin. Det tager ca. 1 time i toget, og er dermed et ideelt udgangspunkt for sightseeing i Dublin. For en kortere dagstur kan man alternativt slå et smut forbi parkanlægget ved Belvedere House Gardens (ca. 1 times kørsel derfra).  Tillægning: Det tilrådes at lægge til ved flydepontonerne mellem jernbanebroen og vejbroen. Vær opmærksom på, at overnatning koster penge. Her kan man tanke vand og få landstrøm.
Læs mere

Belleek

Her finder du en dejlig blanding af grotter, gamle klostre og borge. Rejser du i juni måned, kan du være heldig at rende ind i den årligt tilbagevendende musikfestival for traditionel, irsk folkemusik. Området i og omkring Belleek er god for både golfbaner (Castle Hume Golf Club og Ashwoods Golf Centre), gode muligheder for at fiske - tag eventuelt et kig på de kendte Loughs Melvin og MacNean, som ligger kun et par minutters gang fra byen - eller en picnic ved Castle Caldwell, Castle Archdale, haverne ved Tullycastle eller ved det gamle kors på Inishmacsaint. Tillægning: Læg til ved flydepontonen i Belleek. Man kan tanke vand, men der er ingen mulighed for landstrøm her.
Læs mere

Enniskillen

Enniskillen ligger præcist i midten af landet på en ø, som deler den øvre og nedre del af Lough Erne. Midt i byens centrum er der en lang og smal hovedgade, der skifter navn ikke mindre end 6 gange over hele gadens længde. I udkanten af byen ligger Castle Coole med et smukt parkanlæg og neoklassiske huse. Ved Broadmeadow ligger The Fermanagh Lakeland Forum - et stort sports- og friluftscenter med stor swimmingpool.  The Marble Arch Caves er en af Europas fineste kalkstensgrotter. Besøgende kan tage en tour, som starter med en underjordisk bådtur (tager ca. 1 times tid). Der er også et udstillingscenter med en geologisk udstilling og audi-visuel forevisning.  Tillægning: Tillægningsstederne er behageligt placeret ved Erneside butikscenter, og generelt ligger de placeret tæt ved bycentrum. Man kan tanke vand, men der er ingen landstrøm.
Læs mere

Carrick-on-Shannon (Le Boat)

Le Boat base - Shannon, en charmerende og livlig by med omkring 2.500 indbyggere. Dette er det største sejladscentrum i Irland, og et perfekt udgangspunkt for en fantastisk flodbådsferie på den smukke flod Shannon.
Læs mere

Portumna (Le Boat)

Le Boat base - Portumna er beliggende ved den nordlige ende af smukke Lough Derg, hvor besøgende både kan kaste anker og fortøje ved marinaen i Portumna Bay.
Læs mere

Banagher, Carrickcraft (Locaboat)

Locaboat base - Sejl på den majestætiske Shannon flod. Fra basen er der god mulighed for at opleve Irlands længste flod.
Læs mere
Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44