Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
Søg efter sejlbåd
Har du en drøm om at opleve Caribien, Middelhavet eller andre eksotiske steder ombord på en sejlbåd? Måske du ikke føler, at du har den nødvendige sejlerfaring eller måske du bare ønsker en sejlerferie, hvor du har mulighed for at slappe helt af. Løsningen er at leje en skipper!
Har du også prøvet at sidde og se en film og tænke: "Der vil jeg hen på sejlferie"? Så er du ikke den eneste.
Rigtig mange skønne sejldestinationer lægger kulisse til store biograffilm, så det er slet ikke nogen dårlig idé at finde inspiration til din næste sejlferie i filmenes verden.
I det centrale Dalmatien ligger Split - byen er et fremragende udgangspunkt for en sejlerferie ud i områdets berømte skærgård med øer som Hvar, Brac og Vis. Den romerske kejser Diocletian byggede et palads her, fordi øerne i dette område er beskyttet af det azurblå hav på den ene side og af høje majestætiske bjerge på landsiden.
Få 4 simple tips til at hjælpe med at passe på din favoritdestination, så den bliver ved med at være dejlig at besøge.
Nu kan du starte din sejlerferie den dag du ønsker - mandag, tirsdag, onsdag, osv. Det kunne jo være flyet var billigere en anden dag i ugen end lørdag. Overtag sejlbåden den dag, der passer dig. Det er muligt for sejlerferie i Kroatien og Tyrkiet. Læs mere ved at klikke på billedet.
Igen i 2016 har vi fornøjelsen af at kunne præsentere Akropolis Regatta i den Saroniske Golf i Grækenland. Efter Akropolis Regatta sidste forår var så stor en succes, bliver den gentaget fra d.7-14.maj 2016 – deltag i regattaen og nyd nogle dage med spændende sejlads, sjov og spas i Grækenland.
I februar var min familie og jeg på sejlerferie ved de Britiske Jomfruøer, som ligger i Caribien. Stedet er kendt for sit turkisblå hav, hvide sandstrande og et behageligt klima på 25-30 grader. Og mon ikke Caribien imødekom mine forventninger. I 10 dage sejlede vi fra ø til ø i dette skønne område – tiden gik alt for hurtigt!
Øen Hvar – dronningen af de dalmatiske øer.
Takket være det milde klima – varme vintre og behagelige somre kommer her mange gæster som er tiltrukket af den intense Middelhavs natur, rige traditioner og arkitektur og natteliv.
Istriens hemmelige og uopdagede perler
I oktober måned var vi i Kroatien for at se og prøve de nye motorkatamaraner fra Moorings. Der var vind i håret og sus i kinderne, da de hurtige katamaraner blev prøvet af! Klik på billedet for mere info.
Gør et kup og få en lækker sejlferie til en super god pris. I øjeblikket er prisen i bund både på fly og sejlbåde, hvis du vælger Tyrkiet som destination til din sejlferie. Tyrkiet lægger op til ideel sejlads langs kysten, som strækker sig fra Gallipoli-halvøen i nord ned til Antalya.
Jorden består af 70 % vand, så det kan være svært at finde en destination, der opfylder alle dine ønsker, når du vil afsted på en fantastisk sejlerferie. Derfor har vi udvalgt nogle destinationer, som danner rammer for et ægte sejleventyr og måske kunne være noget for dig.
Sejl på et eventyr i Fransk Polynesien - du kan enten vælge at sejle selv eller booke en kahyt på en sejlbåd eller katamaran hos Svendborg Sejlerskole. Fransk Polynesien er et område på størrelse med hele Europa, som består af 118 øer i det sydøstlige Stillehav. Klik på billedet for mere info.
Oplev den dejlige ferieø Mallorca ombord på en sejlbåd eller katamaran. Her er smukke laguner at besøge, klart blåt hav at bade i og hyggelige barer og restauranter, hvor du kan nyde tapas og sangria i den svalende skygge. Lidt syd for Mallorca ligger Cabrera-øerne, et smukt naturreservat som er et must-see på en sejlerferie.
Abaco er en af Palma´s mest besøgte barer – en fantastisk bar i centrum af Palmas gamle bydel – og den er et must at besøge. Med en meget varieret cocktail liste og en fantastisk udendørs terrasse er det en helt enestående måde at tilbringe en sommeraften med vennerne.
Finn Andersen, der flere gange har sejlet med Seatravel i Kroatien, har været så venlig at skrive en beskrivelse af sin og vennernes oplevelser på deres tur i farvandet omkring Dubrovnik - Læs mere her
Smukke laguner, hyggelige græske taverner og turkisblå vand er bare nogle af tingene, som du finder på en sejlferie i Grækenland. Her er mulighederne mange, om du enten er til historiske byer, lækre badestrande eller ø-hop.
Lagoon 39 er en favorit blandt flere anmeldere - det er der en række forskellige årsager til, herunder dets innovative design, interessante detaljer og fine sejlegenskaber. At det så også er et smukt fartøj sætter prikken over i'et.
Drømmer du om at krydse Atlanterhavet? Start sejladsen på Tenerife og slut af på øen Tortola i det Caribiske hav, hvor du vil modtage en velkomst, du sent vil glemme. Du vil opleve stærke vinde, men ikke storme, store bølger, solskin, smukke solnedgange og solopgange, tropisk klima og en havtemperatur varmere end 28°C.
Finn Andersen, som tidligere har delt sine sejlerfaringer med os, er nu tilbage med endnu flere gode råd og tips til sejlerferie i Kroatien. Læs bl.a. mere om hans foretrukne rejsetidspunkt og hans råd om at forventningsafstemme i forbindelse med planlægning af ferien.
Oplev det mange kalder det bedste sejlområde i verden – sejlerferie ved British Virgin Islands. Afstanden mellem de forskellige øer er kort, der er et væld af smukke ankerpladser og spændende snorkling steder, og så er området beskyttet mod vind og vejr.
De kroatiske marinaer er særdeles velfungerende og har alle moderne faciliteter og en høj grad af service.
Der udstedes lokalt en såkaldt “Navigation Permit” = sejltilladelse på basis af de crewlister og papirer, som forlods er tilsendt basen. På basen opkræves lokalt et gebyr for denne tilladelse pr. båd.
I Kroatien opkræves en turistskat pr. person / døgn. Skatten opkræves på basen.
Hyggeligst lægger man til i små havne eller en anløbskaj blandt lokale både og tæt ved torvepladsen. Undertiden opkræves et gebyr for at ligge for svaj. Til gengæld gør de meget for at holde området beskyttet og rent, og tager gerne affald med i land.
Langs Adriaterhavskysten har de Kroatiske myndigheder anlagt nogle flotte marinaer med alle moderne faciliteter, kaldet ACI marina. Havnepengene er noget dyrere end i eks. Danmark - det koster mellem 400-700 Kr. for en overnatning afhængig af sæson og bådstørrelse. Til gengæld er servicen høj og faciliteterne i orden. Havnemester står gerne klar med fortøjninger og hjælper jer på plads. Henvend jer selv på havnekontoret for betaling. Undertiden ønsker de at se skibspapirerne, som I fik med fra charterbasen. På kontoret er personalet meget hjælpsomme. Der findes desuden megen nyttig information og vejrrapporter for de kommende dage.
Det vil være en god ide at være på forkant med proviant til et par dage ude i øriget - specielt brød. Vælger I at sejle ud i nationalparken Kornati-øerne, er der kun få muligheder for proviantering.
Den lokale valuta i Kroatien hedder Kuna (HRK) 1 Kunar = 100 Lipa. Betalingsmidler: Mastercard kan måske anvendes. Visakort er mindre udbredt.
På marinakontorer, ved grænsen samt i banker og vekslekontorer kan veksles EURO til officiel bankkurs. Husk at gemme vekslenota - den anvendes ved evt. tilbageveksling efter endt ferie (der kan kun veksles tilbage i banker).
Vejrudsigt med vejrkort fås i alle ACI marinaer. Vinden kommer typisk fra NV, let til frisk vind 6-10 m/s. Oftest er det vindstille om morgenen, hvorfor det er en god idé at starte tidligt ud på sejladsen. Ved frokosttid tiltager vinden, for så igen at aftage til aften. Ved ankring under høje bjerge kan der forekomme kraftige faldvinde - også om natten. Vinden afbøjes af sø- og landbrisen. Derfor er det normalt at vinden drejer mod nordøst, når solen går ned. Tag højde for dette ved valg af ankerpladser.
I fredede Nationalparker opkræves en afgift per nat. Beløbet går til fredning og naturbeskyttelse samt indsamling af affald.• Brioni-øerne tæt ved Pula.
• Kornati Øgruppen.
• Miljet nord for Dubrovnik.
• Fiskeopdræt: Afmærkninger i søkortet i visse fjorde.
• Militært område: Afmærkninger i søkort/lods skal ubetinget respekteres.
Pula/Veruda. Mod syd i Kvarner Skærgården et utal af grønne og frodige øer med utallige klippebugter med store muligheder for badestunder for anker. Øerne består af tidligere søfartsbyer, landbrugssamfund, gamle klostre og smukke byer med klokketårne.
Kornati Øgruppen. er et stort og enestående bevaringsværdigt naturreservat midt på kysten med dramatiske, golde og øde øer, fine dykker- og snorkeloplevelser - få anløbssteder - med fredfyldte ankerviger.
Zadar. Den Dalmatinske kyst fra Zadar og sydover består af en myriade af øer, naturhavne og herlige ankerbugter med korte sejlafstande.
Biograd. Gamle bykerner i gyldne sten med tegltage i italiensk byggestil, og lokalt liv på pladser og promenader. Sejlads op ad Sibenik Fjorden til Skradin marina, og derfra udflugt til nationalparken med de imponerende Krka vandfald.
Kremik. Mod syd et utal af grønne og frodige øer med gamle historiske byer.
Split. Præget af venetiansk og romersk arkitektur. Her lever og bor befolkningen midt i seværdighederne - torvepladser med blankslebne marmorsten og hyggelige udendørs caféer, eller små landsbysamfund, hvor livet går sin stille gang med ager- vindyrkning og fiskeri. Flere af de gamle byer såsom Split med resterne af Kejser Diokletians Palads midt i den gamle bykerne samt Trogir og Primosten er i dag fredet af UNESCO.
Dubrovnik. Længst mod syd ligger perlen over alle - Dubrovnik, som også er fredet af UNESCO. Marinaen ligger nogle km nord for byen, dybt inde i Omblaflodens munding, i smukke naturomgivelser. Da der alligevel ikke kan ankres op inde i den gamle havn under bymurene, vil Dubrovnik være lettest at besøge med bus eller taxa (flere gange dagligt) for en udflugtsdag. Øriget mod nord omfatter bl.a. bedårende Korcula (hvor Marco Polo blev født).
Vælg din destination nedenfor