Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44

Cala Mondrago Bugten

Sejl langs Mallorcas stejle sydøstlige kyst til det maleriske naturbevaringsområde Cala Mondragó, hvor der bl.a. findes ekstremt smukke bugter og sandstrande ved bugten Cala Mondragó Bay. Bugten har to dele, begge med dejlige sandstrande - og de er godt beskyttede mod al vind. Vandet i bugten er fuldstændig klart, og sandbunden forsyner besøgende sejlere med en god holdebund. Hele kysten er næsten fuldstændig uberørt, og der findes kun enkelte huse og restauranter. Bugten er perfekt for svømning, snorkling og generel afslapning i solen – og om eftermiddagen kan du nyde livet i en strandbar, slappe af og nyde den fantastiske udsigt.
Læs mere

Fiskerlandsbyen Cala Figuera

Cala Figuera er en af de smukkeste fiskerlandsbyer på Mallorca. Den er beliggende bare 2 mil sydvest for bugten Cala Mondrago. Dette romantiske område har en ganske speciel atmosfære, med små fiskerhuse, garager til både, dekorede huse, et spændende fiskemarked kaldet La Lonja, samt karakteristiske mallorcinske cafeer og restauranter, der udover exceptionel mad, tilbyder udsigt over Cala Figuera og bugten. I Cala Figuera kan du fortøje ved den korte mole, der er beregnet til besøgende både. Der er adskillige supermarkeder og butikker i byen. Husk at bugten kan være usikker når vinden kommer fra syd og når bølger finder vej hele vejen ind i havnen. Hold derfor øje med vejrudsigten, når du planlægger dit besøg til Cala Figuera.
Læs mere

Naturbevaringsområdet på øen Cabrera

Fra fiskerlandsbyen Cala Figuera, sejler du 17 sømil mod sydvest, indtil du når til Cabrera-øerne. Øgruppen består af 18 små øer – og siden 1991 har hele området været et naturbevaringsområde. Dengang blev lystbåde forment adgang til det naturskønne område, hvilket resulterede i kraftige protester fra lystsejlerforeninger. Man blev enige om et kompromis, og i dag kan 50 både kaste anker i hovedbugten Puerto de Cabrera, og 8 i Cala es Burri – de nødvendige tilladelser kan indhentes ved Ministerio de Medio Ambiente i Palma – og det er gratis. Din bådudlejer kan klare tilladelserne for dig – men det skal ske senest to uger inden det planlagte besøg. Cabrera er beboet af nogle få fiskere og spanske soldater. Vandkvaliteten i Cabreras bugter er helt unik. Tag først til Cala es Burri, hvor du kan bruge nogle timer på at bade og snorkle i det krystalklare vand, og derefter til Puerto de Cabrera, hvor du kan fortøje for natten ved en af bøjerne. Ved den lille mole findes der en lille taverne, der drives af lokale soldater, og hvor du kan prøve simpel, men god mallorcinsk mad – og få en kold øl til. Næste morgen kan du tage på en gratis guidet tur rundt på øen, og besøge det berømte slot og museum – og nyde de mange sjældne dyr og planter på øen. Inden du sejler tilbage til Mallorca, bør du huske at besøge Grotta Azul. Hele bugten er lukket for større både, men du kan nå grotten i din dinghy.
Læs mere

Cala Pi Bugten

Den fjordlignende bugt Cala Pi, ligger på Mallorcas sydlige kyst. Der findes intet natlys i bugten, så sejl hellere derind før solnedgang. Når du sejler ind i bugten, vil du passere det gamle vagttårn på styrbords side. De stejle kyster er dækkede af nåletræer, og der ses enkelte simple huse. I bunden af bugten findes en legendarisk smuk sandstrand – ligesom der også ligger mange restauranter og butikker.
Læs mere

Stranden Es Trenc & Port Puerto de Campos

Den underskønne strand Es Trenc (Playa es Trenc), er ikke langt fra Cala Pi. Den kilometerlange strand med de majestætiske naturlige sandbanker, glimtende hvide sand og caribiske vandfarve, er den smukkeste og mest romantiske sandstrand på Mallorca. I godt vejr, er dette den bedste ankerplads at nyde Middelhavets skønhed, samt exceptionel badning og afslapning. Om aftenen bør du sejle til en af de to sikre havne i nærheden, Sa Rapita og Puerto De Campos/Colonia de Sant Jordi. Den lille by Colonia de Sant Jordi har en flot strandpromenade med palmetræer, hvor du kan finde gode restauranter – desværre har Puerto De Campos kun få gæstepladser for lystbåde med en dybgang på over 1.3 meter. Derfor er der en risiko for at du vil skulle sejle de 5 sømil tilbage til den større havn Sa Rapita.
Læs mere

Havnen Cala d' Or

Fra Puerto de Campos sejler du 15 sømil nordøst til havnen Cala d´Or. Du sejler langs den smukke klippekyst, og passerer mange bugter, hvor det vil være oplagt at badestop, som f.eks. Cala S´Almunia eller Cala Llombards, der også er som skabt til snorkling. Cala d´Or ligger placeret i en af smukkeste bugter på Mallorca. På bakken Es Forti, er der et lille slot der daterer sig tilbage til 1730 og engang fungerede som beskyttelse mod pirater. Gennem de sidste par år, er Cala d´Or blevet udbygget og moderniseret. I dag er den en af de sikreste havne i Balearerne. Rundt om i havnen, i den gamle by, er der en god varietet af førsteklasses restauranter med typisk mallorcinsk og spansk mad, og du bør især prøve de friske fiskeretter.
Læs mere

Portocolom

Før du når til Porto Colom, kan du tage et stop i Cala Sa Nau, der ligger ca. 1,5 sømil vest fra havnen. Den smukke bugt byder på en fin sandstrand og perfekt klart vand. På stranden, er der en lille strandbar. Klipperne i Cala Sa Nau er exceptionelle steder at snorkle. Når du ankommer til Porto Colom om eftermiddagen, kan du besøge den gamle by, der er en af de bedst bevarede antikke bydele på Balearerne. Klostret Sant Salvador er også et besøg værd – det ligger på bjerget Sant Salvador. Hvis du ønsker at bruge nogle flere timer på at snorkle og bade, kan du gøre det på stranden Cala Marcal eller langs klipperne ved havneindgangen. De bedste restauranter og barer i Porto Colom er langs havnepromenaden – nogle af dem er blandt de bedste på hele Mallorca.
Læs mere

Marina Naviera Balear, Mallorca (Sunsail)

Sunsail base - Palma De Mallorcas kilometerlange havnefront huser Sunsails base, som ligger centralt og med let udgang til at udforske resten af Mallorca og de Baleariske Øer.
Læs mere

Palma de Mallorca (Dream Yacht Charter)

Dream Yacht Charter base - Calanova Port Olimpic Marina.
Læs mere

Palma de Mallorca (Sail Active)

Sail Active base - basen findes i La Jonja Marina, tæt på Palma´s bycentrum og katedralen.
Læs mere

Palma de Mallorca (Cruesa Charter)

Cruesa Charter base - findes ved Marina La Lonja
Læs mere

Palma de Mallorca (Sunsail)

Sunsail base - Tag udgangspunkt i Sunsails base på Palma de Mallorca.
Læs mere

Palma de Mallorca (Moorings)

Moorings base - Tag udgangspunkt i Sunsails base på Palma de Mallorca.
Læs mere

Palma de Mallorca (Navigare)

Palma de Mallorca - basen ligger i Marina Port Calanova, blot 5 km fra byens centrum og 15 minutter fra Palma de Mallorca Airport.
Læs mere

Mallorca, Porto Colom (NSS Charter)

NSS Charter base - I Porto Colom
Læs mere

Palma de Mallorca (Pitter Yachtcharter)

Pitter Yachtcharters base på Mallorca
Læs mere

Mallorca, Can Pastilla (First Class Sailing Spain)

First Class Sailing Spains base på Mallorca
Læs mere

Sejlervejr på Mallorca

Med mere end 300 solskinsdage om året er Mallorca som skabt for sejlads – forår og sommer domineres området omkring Mallorca af dejlige varme briser.

Balearerne, som Mallorca er en del af, påvirkes af to vejrsystemer – hvor Ibiza og Formentera er underlagt det samme system som det spanske fastland, der kun ligger 50 mil væk.

Sejladssæsonen starter så tidligt som april, men havtemperaturen passer bedre til en dukkert fra maj. Mallorca er en forholdsvis stor ø, så der vil som regel altid være plads i dens havne og marinaer. Generelt er topmånederne for en sejlerferie ved Mallorca juni, juli og august – til midten af september. I løbet af disse måneder er der travlt på land, og der er rigeligt med service i alle havne. Øernes vejr er ideelt for svømning og strandliv – husk dog at bruge solcreme og beskyttelse, da solen kan være ekstremt nådesløs på havet. Havtemperaturen vil stige som sommeren skrider frem.

De dominerende vinder ved Mallorca

  • Januar/februar – som regel roligt
  • Marts/april – risiko for kraftig vind fra nordvest fra slutningen af marts
  • Maj/juni – varierende og let vind
  • Juli/august – Vindstille om formiddagen. søbrise fra omkring kl. 12:30
  • September – Vindstille om formiddagen, søbrise fra omkring kl. 12:30 risiko for regn ved slutningen af måneden
  • Oktober – lette vinde fra vest. Enkelte dage med stærk vind kan forekomme
  • November/december – i november let vind og regn. I december let vind