Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44

Paleo Trikeri Øen i Volos-golfen

Mennesker bosatte sig oprindeligt på øen i forhistorisk tid, men den blev forladt i det 16århundrede på grund af pirateri – i dag er Paleo Trikeri hjem for under 50 faste beboere. Øen er ca1.7km lang, og består af nogle få olivenlunde, et par støvede stier, samt to skønne strande på nordkysten.. Al Yianni er øens eneste havneby - besøgende sejlere er ansvarlige for at byens ene butik, få taverner og ene bar/café løber rundt. Liggemuligheder Agterendefortøjning ved havnebyen Al Yianni. Highlights Paleo Trikeri er en spændende ø at udforske, noget der på grund af dens beskedne størrelse, ikke tager lang tid. Fra Al Yianni er der en 15minutters gåtur til midten af øen, hvor et af Sporadernes mange bemærkelsesværdige monumenter, nemlig klostret Evangelistrias fra det 19århundrede, findes. Klostret har en skøn gårdsplads, med marmor mosaikker under verandaen – et hyggeligt sted at tage en slapper, samtidig med at man kan følge med i det langsommelige arbejde med at restaurere klostret, der i fremtiden igen skal huse en gruppe nonner. Faciliteter Bar, restaurant, taverner og provision.
Læs mere

Koukounaries og strandene på Skiathos

Skiathos er en grøn og frodig ø, kendt for Sporadernes bedste strande – og på din sejlerferie får du mulighed for at udforske dem alle i dit helt eget tempo. Koukounaries er navnet på øens tredjestørste bebyggelse, der også giver navn til den berømte strand. Stranden er over en kilometer lang og med flere hyggelige kantiner, der betjener besøgende. Vandet er utroligt klart og området kan prale af stor artsrigdom, og de hundredevis af forskellige fiskearter, gør snorkling til en stor oplevelse. Bag stranden findes en skøn naturlige sø, kaldet Strofilia. Ved Koukounaries er der også mulighed for vandsportsaktiviteter, samt hesteridning. Tværs over Skiathos´ indland, er Banana Beach (officielt Krassas) en af øens smarteste strande - med vandsport, barer, og nudistområde, for dem der er til det. Sideliggende Small Banana Beach, er til dels for homoseksuelle. Der finde familieorienterede strande ved Ayia Eleni, samt Mandhraki og Elia – alle med solstole og snack-barer – ligesom du kan kaste anker i bugten og svømme ind til stranden, og samtidigt gøre de andre gæster jaloux!   Hvis du bliver træt af strandlivet eller får lyst til lidt kulturelt input, så tag en udflugt til Evangelistrias-klostret fra det 18århundrede og dets lille museum, med fine religiøse udstillinger og  artefakter fra øens  gamle landsbrugskultur. Kastro er en befæstet bebyggelse, anlagt i det 16århundrede for at beskytte øen mod angreb fra pirater. Bemærk også at en af byens fire tilbageværende kirker, har originale vægmalerier, der helt sikkert er et kig værd. Liggemuligheder Adskillige ankermuligheder er tilgængelige på Skiathos. Highlights Nyd strandende, ridning og de mange vandaktiviteter. Faciliteter Barer og restauranter.
Læs mere

Glossa By/ Skopelos Ø

Skopelos har over adskillige omgange været besat af romerne, venetianerne, ottomanerne og franskmændene - det siges endda at hele øens befolkning blev slagtet af piraten Barbossa i det sekstende århundrede. I dag er her ikke så meget gang i den, selvom optagelserne af filmen Mamma Mia for nogle år siden, satte øen på den anden ende. Pierce Brosnan og Meryl Streep boede dengang i hyggelige Glossa, der med sine huse på bakkesiderne, alle kendetegnet ved farverigt malede træpartier og grå skifertage, er en af de flotteste (og søvnigste) byer i Sporaderne.  Beliggende ved øens nordvestspids, har Glossa en betydeligt mere landlig stemning end Skopelos By, øens vigtigste bebyggelse. Liggemuligheder Agterendefortøjning ved Loutrakis' kaj, et par kilometer væk. Highlights Nyd de flotte strande, slap af og udforsk den flotte by. Faciliteter Taverner og provision.
Læs mere

Khondri Ammos-Bugten (Trikeri)

Kysten er bjergrig til begge sider, med Trikeri-halvøens stejle bjerge faldende direkte ned i havet. Bjergsiderne er arrede og slidte af de mange stenbrud, og er næsten fri for vegetation og bebyggelse. Der er ingen faciliteter ved Khondri Ammos, men det er et overordentligt behageligt sted at kaste anker og bare slappe af på dækket, svømme eller snorkle i det dybe blå vand. Bugten passer bedre som et middagsstop, end som en ankerplads for natten. I nærheden findes landsbyen Platania, navngivet efter de mange træer der omgiver den, med nogle få faciliteter for besøgende sejlere og gode og afslappende taverner – hvilket er med til at gøre Khondri Ammos-Bugten til et godt stop på enhver sejlerferie. Liggemuligheder Kast anker på 5-8 meters vand i en vig på bugtens nordside – hvor der er god fastholdelse. Highlights Svømning og snorkeling. Faciliteter Ingen.
Læs mere

Området ved byen Pigadi

Den billedskønne landsby Pigadi på den vestlige side af Volos-golfen, påstås at være stedet hvorfra sagnhelten Achilleus drog ud på hans rejse til den berømte krig ved Troja – omdrejningspunktet for Homers berømte digt Illiaden. For dem der har lyst, er der en længere klatretur fra Pigadi til Achilleus-udkigstånet, hvorfra der er en formidabel udsigt til bugten og den nærliggende ø Skiathos – de resterende besætningsmedlemmer kan vælge at nyde et måltid mad og forfriskninger i en hyggelig taverne med skøn havudsigt. Forvent ikke den store luksus, men spisestederne i regionen har ry for at servere autentisk mad fra det traditionelle køkken, lavet af de bedste lokale råvarer. Så hvis du har lyst til grillet lam eller superfrisk fisk, serveret med masser af græsk salat og skyllet ned med enten retsina, eller en af de nyere mere sofistikerede græske vine (der heldigvis smager mindre af malingsfjerner end retsina), bliver du ikke skuffet i Pigadi. Der er kitesurfing-og kiteboarding faciliteter i bugten, og windsurfere kan også være heldige med vindforholdene. Liggemuligheder Agterendefortøjning ved Pigadis kaj Highlights Achilleus-udkigtstårnet – og den hårde, men flotte, klatretur dertil. Faciliteter Barer, restauranter og provision.
Læs mere

Skiathos (Kiriacoulis)

Kiriacoulis base - Skiathos basen ligger i Skiathos by på østsiden af Skiathos ø.
Læs mere

Skiathos (Dream Yacht Charter)

Dream Yacht Charter - På den østlige side af Skiathos ligger Skiathos by med tilhørende marina.
Læs mere

Skiathos (Athenian Yachts)

Athenian Yachts - På den østlige side af Skiathos ligger Skiathos by med tilhørende marina.
Læs mere

Skiathos (AF Yachting)

AF Yachting - i Skiathos Port
Læs mere

Volos (Fyly Yachting)

Fyly Yachting - Volos
Læs mere

Skiathos (JF Yachts)

JF Yachts' base - Skiathos
Læs mere

Volos (Istion Yachting)

Istion Yachtings base i Volos - findes i Volos havn.
Læs mere

Skiathos (Istion Yachting)

Istion Yachtings base i Skiathos
Læs mere

Volos (Pitter Yachtcharter)

Pitter Yachtcharters base i Volos
Læs mere

Volos (Kavas)

Kavas Yachts base i Volos
Læs mere

Skiathos (Kavas)

Kavas Yachts base i Skiathos
Læs mere

Volos (AF Yachting)

AF Yachtings base i Volos
Læs mere

Volos (JF Yachts)

JF Yachts base i Volos
Læs mere

Volos (Athenian Yachts)

Athenian Yachts base i Volos
Læs mere

Sejlervejr i Sporaderne i Grækenland

Sejlområdet omkring Dodekaneserne byder på perfekte vejrforhold i hele sejlsæsonen - og i gennemsnit på 315 skyfrie dage om året. I hovedsæsonen fra april til slutningen af oktober, er der blå himmel og rolig sø. Sensommeren byder på lange aftener, flotte solnedgange og dejlig varmt badevand. I sommermånederne er badevandstemperaturen oppe omkring de 28°C, og når det er koldest er vandtemperaturen nede omkring de 17°C.

Der er to dominerende vinde i Grækenland

  • Melteminen: Varierende imellem 7,5-20 m/sek. Den begynder i maj og når sit højdepunkt i juli måned, så aftagende i september. I den nordlige del af det Ægæiske Hav blæser den mere i nordøst, i det centrale Ægæiske Hav drejer den mod nord og bliver stærkere. Længere mod syd afviger vindretningen mod vest, og den svækkes.
  • Scirocco-vinden: Sydøstligt vejrefænomen, forekommer hyppigst i vintermånederne. Kraften svarer til et passerende lavtryk. Den kan til tider blæse i april eller slutningen af oktober.

Måned

°C Max

°C Min

Gns. nedbør (mm)

Gns. vandtemp. (°C)

Gns. vind (m/s)

Januar

13

6

55

16

5,5

Februar

13

6

49

15

7

Marts

16

7

46

15

5,5

April

20

10

29

16

5

Maj

25

14

21

18

4,5

Juni

30

19

11

21

5

Juli

32

21

5

24

5

August

32

21

6

24

5

September

29

18

12

24

5

Oktober

23

14

53

21

7,5

November

18

10

61

19

5

December

14

8

75

17

5,5

 

Tidevand

Der er en forholdsvis lille tidevandsforskel i omkring Sporaderne og sjældent mere end 30-60 cm