Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44

Marigot Bay (St. Martin)

I Marigot er livet ved havnefronten og stranden selvfølgelig centralt, og der findes et væld af fine butikker - mens restauranterne er kendte for fransk mad af meget høj kvalitet. Her er selvfølgelig også mere uformelle spisesteder, samt livlige barer med live-underholdning. I området kan man også besøge den lille ø Tintamerre - afhængig af vindretningen er det et perfekt stop for frokost. Grand Case Bay er en behagelig ankerplads for natten, og kendt for sit gode udvalg af restauranter og livlige barer (her er også kajplads til dinghy). Grand Case Bay er også hjem for Creole Rock, hvor snorklingen er fantastisk. Liggemuligheder Mooringbøjer er ikke tilgængelige. Ankerpladsen ligger syd for Marina Fort St. Louis. Her er der masser af plads og holdebunden er god. Her findes kajplads til dinghy. Highlights Restauranterne og shopping er hovedattraktionerne i Marigot. Faciliteter Kajplads, brændstof, vand, badefaciliteter, is, vaskefaciliteter, provision, internetadgang, banker, taxier og biludlejning er tilgængeligt.
Læs mere

Road Bay (Anguilla)

Anguilla er især kendt for sin dykning og restauranter -  og Road Bay er indgangshavn for besøgende lystbåde, og et godt sted at gå i land og spise en god middag. En uberørt hvidsandet sandstrand udgør bugtens kyst, og den afslappede caribiske charme gør området til et uforglemmeligt besøg. Tæt på ligger Sandy Island, et af mange områder ved Anguilla der er beskyttet som et marinereservat og et godt valg til en eftermiddagstur, hvis der skal svømmes eller snorkles. Liggemuligheder Mooringbøjer er ikke tilgængelige i Road Bay. Mooringbøjer er placeret flere steder i Sandy Island Marineparken, og kan benyttes som en del af sejltilladelsen, og efter først til mølle princippet. I Road Bay er der masser af plads til at kaste anker, undtagen nær skibskajen (hold god afstand til den). Holdebunden er god. Highlights Nyd et lækkert måltid i en af de mange restauranter eller barer. – husk at Johnno´s har live-musik i weekenderne. Anguilla er en stor ø, med små landsbyer og et væld af spændende butikker og restauranter langs de stille veje. Den største by hedder The Valley. Fantastiske strande er overalt, og du bør overveje at leje en bil og tage en tur rundt om øen. Der er formidabel fuglekigning ved Caul´s Pond. Det er selvfølgelig muligt at komme på dykkerudflugter til de mange fantastiske rev – og du kan købe en guidet tur til nogle af de bedste spots, inklusiv de syv skibe der er blevet sunket på revet for at skabe levesteder for de myriader af tropiske fisk og koraller, der kalder dette område for hjem. Anguilla er også kendt som Leeward Islands vragdyknings-hovedstad. Faciliteter Provison, propan, taxier, biludlejning og internetadgang er tilgængeligt.
Læs mere

Crocus Bay og Prickly Pear Cays (Anguilla)

Husk også at besøge Prickly Pear Cays, der er en del af Anguillas marinepark. I roligt vejr er disse øer er fint frokoststop, hvor svømningen/snorklingen er god. Kast anker ud for den sydlige side af East Prickly Pear, ved øens vestende. Havfugle bygger reder i klippernes sprækker, en uberørt hvidsandet strand omringer øen og havets farver er beundringsværdigt smukke. Gå ombord på din dinghy og tag en tur til øens nordside, nyd en stille gåtur, og lyt til de ”fløjtende klipper”, der lader til at sukke med havets rytmiske bevægelser. Liggemuligheder Mooringbøjer er tilgængelige i Little Bay I løbet af dagen, men ikke for overnatninger. Ankerpladsen i Crocus Bay er syd for Pelican Point. Holdebunden er god. Kajplads til dinghy er ikke tilgængelig – tag den istedet med på stranden.     Highlights Snorklingen er suveræn ved Pelican Point i Crocus Bay, og stranden er formidabel til svømning og solbadning. Lidt mod nord er Little Bay, der har mooringbøjer der kan bruges i dagtimerne. De farverige klipper på over 20 meter er virkelig betagende, og de mange havfugle (inklusiv pelikaner) er sjove at kigge på. Hovedbebygggelsen på Anguilla, The Valley, er i gåafstand fra stranden i Crocus Bay. Savannah Kunstgalleriet, som du vil passere på vejen, har et udvalg af smukke malerier der kan beundres (eller købes). Ved siden af galleriet er Koal Keel, en god restaurant, og et godt valg hvis man vil spise på land. Faciliteter Her er ingen faciliteter for lystbåde.
Læs mere

Orient Bay (St. Martin)

Bugten ligger på St. Martins nordøst kyst, på øens franske side, og er meget populær blandt sejlere. Udover de smukke hvidsandede strande og vandsportsaktiviteterne - kite surfing, windsurfing, kajakroning – gør de mange restauranter og butikker at bugten også har en roligere side. Hvis du er på udkig efter nudiststrande og livligt natteliv, kan det findes her - og hvis du er i humør til en afslappende aften på båden, ved en naturskøn ankerplads, er du også kommet det rette sted. Husk dog at Orient Bay kan være udfordrende at sejle ind i under visse vejrforhold. Vær altid årvågen når du sejler ind i bugten. Liggemuligheder Mooringsbøjer er ikke tilgængelige. Orient Bay er helt åben mod øst – her er dog to gode ankerpladser. Den lille ankerplads på vest siden af Ile Pinel er hyggelig og rolig om natten, langt fra larmen i Green Cay længere mod syd. Holdebunden er god. Ved Green Cay er ankerpladsen også ved vestsiden. Holdebunden er god. Kajplads til dinghy er tilgængelig ved Ile Pinel og Green Cay. Highlights Ile Pinel er afsondret, selvom der er småbutikker på stranden hvor du kan leje surfingudstyr og udstyr til anden vandsport. Snacks og sodavand er tilgængelige, ligesom du kan arrangere en tur i et ultralet fly og opleve nogle utrolige og spændende udsigter, Der er også nogle få restauranter og butikker indenfor gåafstand fra dinghykajen. Ved Green Cay, er nøgen-solbadning populært ved den østlige del af Orient Beach – ved de andre dele er svømmetøj mere udbredt J  Windsurfing og anden vandsport er populært - udlejning af udstyr kan også findes her. Flere restauranter kan findes ved stranden, og er gode steder at nyde områdets lystige stemning. Faciliteter Is er tilgængeligt.
Læs mere

Gustavia (St. Barts)

Hyggelig og velbeskyttet beskriver havnen godt, og den er en favorit blandt stenrige ejere af megayachts. Butikker med eksklusive varer, kæmper om pladsen med fine restauranter der serverer fransk cousine. Her findes dog også masser af gode muligheder for besøgende med et lidt mindre budget – og det er spændende at tage på udflugt i de maleriske stræder. Gustavia er blandt andet kendetegnet ved bygningernes røde tage, der giver havnebyen  et smukt og noget specielt udseende. Nogle sejlere kalder dette Caribiens Riviera – og sejlads i området vil helt sikkert være et højdepunkt ved en sejlerferie i det østlige Caribien. Liggemuligheder Mooringbøjer er tilgængelige mod betaling. Ankerpladsen er stor, men er ofte overfyldt i vinterens højsæson. Bunden er bevokset med tang flere steder – så vær sikker på at dit anker er fornuftigt fastgjort. Highlights Butikkerne og restauranterne er hovedattraktionen i Gustavia, men den er derudover en meget malerisk by med en vidunderlig og charmerende fransk kultur. En vandretur op ad bakkerne til fyret ved St. Gustav, er besværet på grund af den formidable udsigt deroppe. Du kan også klatre op ad trinene ved Fort Karl. Faciliteter Vand, is, badefaciliteter, bortskaffelse af affald, provision, taxier, biludlejning og internetadgang er tilgængeligt.
Læs mere

Anse de Colombier bugten (St. Barts)

Stejle bakker indrammer bugtens blå vand, og. landsbyen Anse de Flamandes ligger i nærheden, og er helt sikkert den korte gåtur værd - især fordi du vil kunne nyde den betagende udsigt over de omkringliggende øer. Snorkling, svømning, solbadning og afslapning tiltrækker sejlere til den smukke bugt. På den sydlige bakke ligger et hus der blev bygget af familien Rockefeller, der engang ejede Anse de Colombier. Anse de Colombier er i dag en del af St. Barts Marine Reservat. Bugten kan ikke nås med bil – hvilket øger dens eksklusivitet for sejlere – og ved sejlads ved Anse de Colombier vil du med garanti opleve Caribiens legendariske charme og skønhed. Liggemuligheder Gratis mooringbøjer er tilgængelige. Der er masser af plads til at kaste anker. Holdebunden er sand og god. Kajplads til dinghy er ikke tilgængelig – tag den med op på stranden. Highlights Snorkling er populært i bugten, og det er godt næsten overalt. Ved roligt vejr, er klipperne der omringer Ile de la Pointe, i bugtens sydlige del, et godt sted at snorkle og dykke. Lidt syd fra Ile de la Pointe findes en lille ø, hvor rokker og havskildpadder ofte kan ses.  Ved strandens nordende, vil du finde trapper der leder mod toppen af bakkerne, og en naturskøn sti der slanger sig gennem områder med velduftende liljer og kaktusser. Der findes nogle få butikker i landsbyen. Faciliteter Ingen faciliteter for lystbåde er tilgængelige.
Læs mere

Great Bay og Phillipsburg (St. Martin)

Phillipsburg er St. Martins (Sint Maarten) hollandske hovedstad. Den er lokaliseret på Great Bays kyst og byder på alle de fornøjelser en sejler kan drømme om. Phillipsburg kan prale af et livligt natteliv, et væld af interessante butikker, formidable restauranter og pulserende casinoer. Her er også en skøn strandpromenade med rækker af restauranter - et godt sted at gå en tur før aftensmaden. Liggemuligheder Mooringbøjer er ikke tilgængelige. Kast anker ved molerne i den indre havn, og nord for krydstogtskibskajen. Holdebunden er god. Kajplads til dinghy er tilgængelig. Highlights Butikker, restauranter og kasinoer er hovedattraktionerne i Phillipsburg – og her findes også et lille museum. Faciliteter Kajplads, brændstof, vand, badefaciliteter, is, vasketøjsfaciliteter, provision, internetadgang, banker, taxier og biludlejning er tilgængeligt.
Læs mere

Havnen Basseterre (St. Kitts)

Basseterre, der er hovedstaden på St. Kitts, byder på et unikt og interessant mix af det nye og det gamle, det smarte og det afslappede. Byen og landet har en rig historie, der bl.a. kommer til udtryk i byens attraktive og maleriske gader, stille plazaer og de farverigt malede klapper på mange af bygningerne. Et museum, et fort, adskillige butikker og restauranter, samt gode marinafaciliteter, gør Basseterre populær blandt sejlere. Det kan også anbefales at udforske St. Kitts i en lejet bil eller taxi. Når man kommer forbi de gamle sukkerrørsplantager, er bjergene og regnskoven utroligt spændende og man bør deltage i en guidet udflugt. Liggemuligheder Mooringbøjer er ikke tilgængelige. Ved vind fra nord og øst er havnen beskyttet, mens sydøstlige vinde kan gøre det ukomfortabelt. De bedste ankerpladser er enten ud for Deep Water Port, nær kystvagtstationen, eller ud for marinaen ved Port Zante.  De fleste sejlere vælger at forankre ved marinaen, der er sikker, komfortabel og velholdt. Her sørger en havvæg også for at du vil få en rolig nat. Highlights Udover butikkerne og restauranterne i den gamle by og ved Port Zante, byder Basseterre også på et lille museum og et casino. Fortet ved Brimstone Hill er fascinerende. Vandrestier leder op til den mere end 1100meter høje top af Mt. Liamuiga, gennem en regnskov der beboes af afrikanske marekatte, tropiske fugle og tusindvis af forskellige tropiske plantearter.  Øens vulkanske oprindelse er tydelig når man betragter de mange kratere, hvoraf mange er blevet til smukke ferskvandssøer. Overalt på øen er offentligt tilgængelige historiske herregårde og plantager, samt et velfungerende netværk af veje, du kan bruge til vandring, cykling og udforskning i bil. En lejet bil er den bedste måde at opleve øens gemte juveler. Faciliteter Brændstof, vand, is, badefaciliteter, bortskaffelse af affald, provision og vasketøjsfaciliteter, propan, internetadgang, taxier, samt udlejning af biler og cykler, er tilgængelige på St. Kitts.
Læs mere

White House Bay (St. Kitts)

Et kort hop fra Basseterre, på den sydøstlige spids af St. Kitts, vil du finde to maleriske bugte der med garanti er et besøg værd – især hvis du søger en afsondret og rolig ankerplads. White House Bay er den mindste, mens Ballast Bay er en del større – sidstnævnte har bl.a. adgang til en stor salt-dam, der er ideel for fuglekigning. De to bugte byder på formidabel beskyttelse – og er naturoplevelser man ikke må gå glip af. Liggemuligheder Mooringbøjer er ikke tilgængelige. Begge ankerpladser er beskyttede. White House Bay er mindre end Ballast Bay – og dens bedste holdebund er tættere mod kysten, da bunden bliver mere stenet længere ude. Ballast Bay har rigelig plads og god holdebund næsten overalt. Highlights White House Bay er indenfor nem gåafstand af vejen på den sydøstlige ende af St. Kitts. Det er muligt at arrangere en tur rundt på øen, med White House Bay som opsamlingspunkt. Stranden er god til svømning og solbadning. Ballast Bay er ikke i nærheden af vejen, og er derved mere isoleret. Stranden er stenet. Nær ved ligger en saltdam, der besøges af et stort antal vadefugle. Det er tiden værd at tage den korte gåtur dertil. Faciliteter Ingen faciliteter for lystbåde er tilgængelige.
Læs mere

Charlestown (Nevis)

Øens indgangshavn og eneste bebyggelse er Charlestown, en stille og behageligt by, med historiske bygninger, spændende butikker og rigeligt med gode restauranter. Nevis har en rig historie. De første forsøg på at etablere et samfund fandt sted i 1628 - Frankrig og Storbritannien søgte begge at få fodfæste i den nye verden og kæmpede ofte om herredømmet over øen, ligesom det var tilfældet med de andre øer i området. I Charlestown findes to museer der giver et spændende indblik i fortidens dramatiske begivenheder. Fantastiske strande, snorkling og dykning er også populære aktiviteter. Nevis er uberørt og billedskøn – og et perfekt udflugtsmål, ikke langt fra St. Kitts. Liggemuligheder Mooringbøjer er ikke tilgængelige. Der er rigelig med plads til at kaste anker ud for Charlestown. Ankerpladsen ud for Pinney´s Beach er skøn (kig efter Four Seasons Hotel). Her er god sandet holdebund. Highlights Attraktionerne inkluderer muligheden for at udforske ruinerne af historiske Fort Charles og et besøg ved Nelson Museum, der ærer den britiske søhelt Admiral Horatio Nelson. The Museum of Nevis History er endnu en fascinerende destination. Ridning, guidede vandreture, ture med taxi eller lejet bil, en slentretur gennem det flotte Golden Rock Estate, og afslapning ved Four Seasons Hotel på Pinney´s Beach, er blandt de mange fornøjelser ved et besøg på Nevis. Der er naturligvis også både afslappede og finere restauranter, der kan tilfredsstille ethvert kulinarisk ønske. Faciliteter Brændstof, vand, is (som regel), provision, internet adgang, samt mountainbike og biludlejning er tilgængeligt.
Læs mere

St. Martin, Oyster Pond (Sunsail)

Sunsail base - Basen ligger på den østlige side af St. Martin i den franske halvdel i Captain Oliver’s Marina ved Oyster Pond.
Læs mere

Antigua, English Harbour (Sunsail)

Sunsail base - på sydkysten af Antigua I det historiske "Nelson’s Dockyard" i English Harbour ligger Sunsails base.
Læs mere

St. Martin, Oyster Pond (Moorings)

Moorings base - på den franske halvdel af St. Martin i byen Oyster Pond finder I Moorings basen i Captain Oliver’s Marina.
Læs mere

St. Martin, Marigot (Dream Yacht Charter)

Dream Yacht Charter base - Basen ligger på den vestlige side af St. Martin i Marina Port la Royale. 
Læs mere

Pointe-à-Pitre, Guadeloupe (Dream Yacht Charter)

Dream Yacht Charter base - Fra Pointe-à-Pître på Guadeloupe har man adgang til nogle helt unikke og uberørte øer, og ikke mindst fantastisk regnskov.
Læs mere

Antigua (Dream Yacht Charter)

Dream Yacht Charter base - placeret i Jolly Harbour
Læs mere

Belize (Sunsail)

Sunsails base, Belize
Læs mere

St. Martin, Fort Luis (Sunsail)

Sunsail base - Placeret i Marina Fort Luis
Læs mere

St. Martin, Fort Luis (Moorings)

Moorings base - Placeret i Marina Fort Luis
Læs mere

St. Martin, Marina de L Anse Marcel (Dream Yacht Charter)

Dream Yacht Charter base - Basen ligger på den nordlige side af St. Martin i Marina de L’Anse Marcel.
Læs mere

Sejlervejr ved St Martin & Antigua

Leeward Øerne, der omfatter St. Martin bliver konstant afkølet af passatvindene, så det er behageligt at besøge øerne på alle tider af året. Den gennemsnitlige temperatur er 26°C og af nedbør falder der i gennemsnit 1143 mm årligt.

Orkan sæsonen varer fra juni til november, med peak omkring august og september.

  • Vejret muliggør nær perfekt sejlads året rundt med stabile nordøstlige passatvinde, der blæser 10-15 knob.
  • En varm Ækvatorial strøm giver gode temperaturer hele året. Temperaturerne varierer fra omkring 22°C i vintermånederne til 28°C i sommermånederne. Vinden er fra øst Passatvinde generelt med 5-10 m/s, lettest i sommermånederne under orkansæsonen i august  - september. Normalt blæser julen-vindene i et par uger om vinteren og i undertiden op omkring 12-15 m/s. I disse uger er en nordøstlig dønning på 2,5-3m dominerende.
  • Sigtbarheden er generelt fremragende og på meget klare dage kan man se øerne Saba, St. Eustatius (Statia), St. Christopher (St. Kitts) og endda Nevis ca. 100 km mod sydøst. Tåge hører til sjældenhederne, men lejlighedsvis dis kan forekomme - især fra august til oktober hvor sigtbarheden reduceres til 25 km, eller deromkring.
  • Regnmængden ligger på omkring 115 cm om året og de tungeste regnskyl kommer mellem august og november og de tørreste måneder er februar og marts.
  • Fra sejlerens synspunkt er de briskeste sejlforhold omkring juletid, og de letteste er midt i orkanen sæsonen.

Måned

°C Max

°C Min

Gns. nedbør (mm)

Gns. vandtemp. (°C)

Gns. vind (m/s)

Januar

28

24

76

25

NØ 7,5-10

Februar

28

24

51

25

Ø 7,5-10

Marts

28

24

51

26

Ø 7,5-10

April

29

25

76

27

Ø 7,5-10

Maj

30

26

101

28

SØ 7,5-10

Juni

31

27

76

28

SØ 7,5-10

Juli

31

27

76

29

SØ 7,5-10

August

31

27

127

29

SØ 7,5-10

September

31

27

127

29

SØ 7,5-10

Oktober

31

27

101

28

SØ 7,5-10

November

29

26

127

28

NØ 7,5-10

December

28

24

101

27

NØ 7,5-10

 

Tidevand

Tidevandsforskellen er meget lille: 25-50 cm - inkusiv lokale variationer forårsaget af niveauforskelle på grund af atmosfærisk tryk og dominerende vinde.