Hydra

Hydra

Byen Hydra byder på mange seværdigheder. Den er opbygget i en hesteskoform omkring havnen. Mere- og mindre elegante palæer fra det 18. århundrede knejser oppe over byen på de stenede bjergskråninger, mens historiske klostre og museer nænsomt spredt overalt fungerer som et udstillingsvindue for Hydras rige historie. Byen har ry for at have et overlegent køkken og det stadfæstes i stort set alle restauranter, barer og caféer. Hydra tilbyder også en bred vifte af smykker, kunst og små butikker, der kan tilfredsstille selv den mest sofistikerede smag.

Når man spiser på havnefronten, er der et fantastisk menneskemylder at beskue. Hvis I vil opleve endnu mere af denne unikke og charmerende ø, sæt kursen nordpå og udforsk de dejlige bugter, strande og afsides ankerpladser som indrammer øens nordkyst. De omkringliggende farvande er perfekte til snorkling og dykning. Der er også god svømme- og snorkleforhold langs strandene i Mandraki, Vlicho, Spilia, Hydroneta, Avlaki, Kaoumithi, Bisti, Mikro Limani, Molo, Agio Nikolao og Limioniza. Vandrefolk, der elsker afsidesliggende og bjergrige stier, finder masser af isolerede klostre på bjergtoppene på tværs af den fyrretræsdækkede indre del af øen.

Hydra er et udpræget og charmerende "must see" på sejlturen. Den indbydende kultur, arkitekturen og de smukke fredfyldte havvendte kulisser på Hydra, har længe været en attraktion for rejsende, der søger unikke oplevelser på den slagne vej.

Vidste du at Hydra siges at have været hjem for det frygtede Hydra monster med de ni hoveder som Heracles besejrede.

Liggepladser

Fortøj båden med hækken mod havnen. Ankom tidligt for at sikre en plads og vær opmærksom på ikke at krydse de mange ankre, der kastes - specielt i højsæsonen.

Forslag til aktiviteter

Glimrende restauranter med det traditionelle køkken, historiske monumenter, fantastisk snorkling, dykning og svømning, menneske-observering og vandreture.

Faciliteter

Marked med lokale specialiteter, drinkkevarer og souvenirs, vand og bageri