Korfu Ø

Korfu Ø

Ofte kaldet det Ioniske Havs juvel, er Korfu velsignet med himmelske strande, et mildt klima og gamle historiske havne – med øens hovedstad Korfu By, som et oplagt eksempel. Korfu By var midtpunktet for den venetianske besættelse fra 1386 – 1797, og blev bygget med forsvar i højsædet - hvilket bl.a. ses ved byens to imponerende gamle fæstningsværker. Det venetianske distrikt er en labyrint af billedskønne smalle stræder med små torve, spændende butikker og selskabelige taverner. I 1815 blev de Ioniske Øer besat af Storbritanien – og bl.a. derfor byder Korfu på et interessant mix af kulturer, samt ikke mindst den specielle charme man kun finder i Grækenland. Sejlads ved Korfu er en fornøjelse, især fordi det er en udfaldsport til det Ioniske Øhav, et af de smukkeste sejladsområder på kloden.

Liggemuligheder

Mooringsbøjer er ikke tilgængelige. Der findes adskillige ankerpladser i Korfus vige, bugter og havne. Gouvia er en af de bedst egnede til lystbåde, og har alle nødvendige faciliteter. Omtrent 8km syd for Gouvia, findes øens hovedstad Korfu By. Kast anker øst for toldkontoret for den bedste beskyttelse. Der er mindst syv andre forankringer ved Korfu, med nordkystens Sidari som en af de smukkeste.

Highlights

Det er et must at udforske Korfu By, hvor de to venetianske fæstningsværker rejser sig truende over havet. St. George Paladset og Esplanaden, en af de skønneste offentlige pladser i Grækenland, er begge et besøg værd - ligesom det venetianske distrikt er specielt charmerende. Det arkæologiske museum er et af byens hele fem museer, og her findes en enorm samling af skulpturer, keramik og genstande, hovedsageligt fra den arkaiske tidsalder (650-480 B.C.). Det Byzantinske museum har desuden en vidunderlig samling af malerier.

Som en populær turistdestination, byder Korfu ligeledes på guidet dykning, ridning på naturskønne stier, ligesom du kan prøve et væld af vandaktiviteter ved de mange strande, spille tennis, golf eller leje en bil og besøge øens historiske klostre, slotte og gamle fæstninger. Mange sejlere vælger at tage lidt ekstra tid på Korfu, enten før eller efter deres sejlerferie.

Faciliteter

Alle faciliteter for lystbåde er tilgængelige på Korfu.

Turforslag

En sejlads i området omkring Korfu, tager dig til de smukke bugter og vige ved de Ioniske Øer, ud for Albanien og Grækenlands nordvestlige kyst. De er blandt de mest billedskønne i Grækenland, med dybgrønne skove spredt ud over det bakkerige landskab, mens sandstrande og maleriske fiskerlandsbyer tilføjer endnu et element til oplevelsen. Stemningen er fredfyldt, det blå vand og de lune vinde inviterer til rendyrket afslapning. Fornøjelserne ved en sejlerferie ved Korfu er mange. Guidede dykkerudflugter, udforskning af øens mange småbyer, historiske klostre og slotte er blot nogle af mulighederne, mens snorkling, svømning og solbadning ved uberørte strande ligeledes er en fryd.