
Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
De lokale beboere regner bugten, med dens halvmåneformede paradisstrand og svajende palmer, som en af de kønneste på øen. Flere danse-og spisesteder er placeret direkte på stranden – og øernes spændende køkken er et formidabelt samlingspunkt. Cane Garden Bay er en stor attraktion for sejlere, der leder efter glimrende mad og livlig musik – ligesom svømning og vandsportsaktiviteter også er populært.
Fortøjningsbøjer kan bruges mod betaling. Holdebunden er formidabel, og kajplads til dinghy er tilgængelig ved bugtens offentlige dinghykaj.
Udover afslapning på båden, svømning, windsurfing og kajakroning (der kan lejes udstyr ved Pleasure Boat), har bugten mange strandbarer og restauranter, der helt sikkert er et besøg værd når det er tid til frokost eller aftensmad. Quinto’s Gazebo, Big Banana Paradise Club, Rhymer’s Beach Bar og Restaurant, Stanley’s Welcome Bar, Myett’s Garden & Grille Restaurant, De Wedding, og Elm Bar and Gift Shop tilbyder alle spændende madoplevelser. Du kan f.eks. tage en ”restaurant-crawl”, og prøve forskellige drinks med lokal rom, græskarpomfritter med stegt konkylie eller en af de andre spændende retter fra det caribiske køkken. Der er næsten altid livemusik på en eller flere af restauranterne.
Det er også et must at besøge Callwood romdestilleriet. Husk at spørge om lov før du udforsker destilleriets område, og benyt lejligheden til at købe noget lokalt produceret rom.
Is, bad, faciliteter til tøjvask, provision, højhastighedsinternet og andre bekvemmeligheder, er tilgængelige et eller flere steder ved Cane Garden Cay.