Napton (Black Prince)

Black Prince Napton
Wigrams Turn Marina,
Shuckburgh Road, Napton on the Hill
Southam, Warwickshire  CV47 8NL
England

 

Check-in
Tidspunktet for overtagelse varierer alt efter hvilken dag man overtager båden og om man skal sejle en hel uge eller færre dage.Men normalt overtages båden overtages kl.14:30 - men kan være klar tidligere.

Sen ankomst
Det er muligt at arrangere sen ankomst efter aftale.

Check-out
Afleveringstidspunkt er kl. 09:30.

Transport med bil
www.theaa.com/route-planner 

Transport med tog
Nærmeste station ligger i Rugby.
Fra Heathrow (eller Stansted): tag undergrundsbanen til Euston station.
Fra Euston: tag toget til Rugby Station, der ligger ca.10 mil fra Napton.

Læs mere om togforbindelser til basen

Lufthavne
Birmingham International
Heathrow
Stanstead

Taxi
Curtis Cars Tel: 01926 811517 / curtiscars@fsmail.net
Exec Cars Tel: 01926 817878 / executivecars@aol.com
Cardalls Cars Tel: 01926 812145 / www.airporttransferssoutham.co.uk

Biludlejning
Hertz 

Indkøbsmuligheder
Der findes et stort Budgens supermarked i Southam.

Snarestone tur-retur

106 Miles, 8 sluser, 1 uges sejlads, 6 timer om dagen (RUTE A)

Denne rute er en nem tur, som er fin for nybegyndere, da der kun er få sluser og den går gennem det landlige England. Turen starter ved begyndelsen af Oxford Canal før den går sammen med Grand Union Canal, den længste kanal i UK, ved Braunston. Braunston by er interessant bl.a. med All Saints kirken og Braunston Manor, 2 smukke bygninger i landlige omgivelser. Efter et besøg på disse steder kan du besøge landsbyens gamle vindmølle inden du nyder en drink eller måltid mad i en af byens hyggelige pubber. Når du fortsætter rejser drejer du op ad North Oxford kanalen og ind i den smalle sluse nær Rugby ved Hillmorton. Sejl ind i byen Rugby og her finder man statuer af 2 lokale digtere og forfattere og William Web Ellis – manden som skabte sporten Rugby fodbold. Er du fan af denne sport kan du besøge museet for Rugby fodbold i byen. Efter Rugby fortsætter man til Hawkesbury hvor slusen med den mindste niveauforskel er – kun 6 tommer! Til sidst sejler man ned af den slusefri og landlige Ashby Canal, en meget rolig og særdeles smuk rejse og hvor der kun er få andre både. Denne kanal var tidligere en vigtig del af den lokale mineindustri, men nu er det et roligt og meget smukt område med en fantastisk udsigt.

 

Warwickshire Ring

103 Miles, 118 sluser, 1 uges sejlads, 8 timer om dagen (RUTE B)

Warwickshire Ringen er en bådferie som starter med de brede sluser på Grand Union kanalen indtil Hatton Flight og så fortsætter sejladsen ind i Bormingham eller man kan dreje fra ved Kingswood og gennem North Stratford kanalen gennem Kings Norton og videre ind i byen. Den første rute gennem Hatton Flight er fantastisk for naturelskere, idet området med 21 sluser er blevet en rekreativ korridor hvor man kan opleve mange forskellige dyrearter. Den anden rute giver dig mulighed for at opdage Kings Norton, hvor man kan besøge kirken fra det 13. årh. og mange andre bygninger fra Middelalderen. Byen har også historisk betydning, som centrum for borgerkrigs konfrontationer. Når du kommer til Birmingham kan man opleve Englands næststørste by og dens mange attraktioner alt fra forretninger og barer til kunstgallerier og udstillinger. Man kan også besøge universiteter, den botaniske have eller Cadbury World afhængig af din interesse. Den botaniske have er på 15 acres og med mere end 7.000 planter, mens Cadbuty World er perfekt for dem med en “sød tand” – man kan endda her opleve en regn af chokolade. Man forlader Birmingham ad den smalle kanal til Fazeley og vender tilbage via Coventry. Man kan tage afstikker ind til Coventry, Stratford Upon Avon eller in i den fredelige Ashby kanal, men husk at beregne ekstra tid hertil. I Coventry kan du besøge ruinerne af katedralen fra det 14. årh., som blev ødelagt under 2. verdenskrig. Herbert Kunstgalleri, Midland Air Museum og Coventry transport Museum er også interessante at besøge. I den smukke by Stratford Upon Avon kan du lægge til overfor teateret. Byen er én af Englands mest berømte kultursteder og var fødested for forfatteren William Shakespear – og er nu hjemsted for Royal Shakespear Company.

 

Stoke Bruerne, Blisworth Tunnel tur-retur

62 Miles, 60 sluser, 1 uges sejlads, 5 timer om dagen (RUTE C)

Denne rute starter i Napton basen ved Oxford kanalen. Denne rute er ideel for begyndere og der er lange strækninger på Grand Union kanalen. I dette område er sluserne brede og man kan dele slusemanøvreringen med andre både. Begyndelsen af turen er slusefri indtil Braunston Junction (krydset), hvor der er stor aktivitet. Det er en travl marina, hvor der normalt er mange både. Nyd en spadseretur rundt i landsbyen, som ligger på en bakketop ovenover flere kanaler. Byen har mange steder, hvor man kan slappe af herunder mange hyggelige pubber og besøg også Braunston Manor og All Saints kirken. Sejl videre til den lande Blisworth tunnel, som blev åbnet i 1805 og som er den 3. længste kanaltunnel i UK. Har du tid og lyst kan du besøge Northampton og se den fantastiske Guild Hall i neo-gotisk stil fra det 19. årh., Northamptom katedralen og ruinerne at Northampton borgen. Til sidst kommer du til Stoke Bruerne, hvor du finder et kanalmuseum i en gammel kornmølle og hvor der er udstilling om historien og traditionerne ved kanalfarten. Hovedattraktionen i museet er en vægt, som oprindeligt blev brugt til at beregne bådlastens vægt og den er den ene af kun 3 af sin slags som er blevet konstrueret. Efter besøget på museet kan du nyde et måltid i The Boat Inn – en kanalpub, som oprindeligt åbnede i 1877.

 

Oxford tur-retur

102 Miles, 78 sluser, 1 uges sejlads, 9 timer om dagen (RUTE D)

Fra Napton kan du vælge at sejle en relativ travl uges tur ned af den smukke Oxford Canal, som er en af de ældste i landet og som smukt følger konturerne i landskabet. Den eneste større by man sejler forbi på denne rute er Banbury – en markedsby ved den smukke flod Cherwell. Gør hold for at se Banbury Cross, som blev rejst i 1859 i byens centrum efter at puritanerne ødelagde det kors fra 1600-tallet, som tidligere smykkede byen. Besøg også Tooley´s bådværft, den ældste tørdok som stadig arbejder i England. Banbury museum har en masse informationer om den viktorianske markdsby og byens rolle i borgerkrigen. Efter Banbury kommer man til en række landsbyer Thrupp, Lower Heyford and Shipton-on-Cherwell. På ruten finder man mange smukke gamle huse, hyggelige pubber, gamle kirker og smukke haver. Thrupp er en lille landsby tæt ved floden Cherwell. Dens største attraktion er resterne af et kors fra det 15. årh. skåret af kalksten. Lower Heyford er en gammel landsby – allerede registreret i 1086. Shipton-on-Cherwell er en landsby mest kendt for sin kirke og Shipton Mannor, som dateres fra det 16. eller 17. årh. Dit mål for denne rute er Oxford, som tit synes bekendt, da den har været kuliser for mange film og Tv-programmer – mest kendt for serien ”Inspector Morse” og Harry Potter filmene. Byen er lille og koncentreret og det er nemt at gå rundt i den. De verdensberømte universitetsbygninger tæller også Christ Church College, Wadham College og Magdalene College. af andre interessante steder kan nævnes Ashmolean Museum, Carfax Tower, Den botaniske Have – den ældste i England og Sheldon Theatret. Man kan også bytte bådtype og prøve på stedet heldet i en af de traditionelle fladbundede både på floden Cherwell.