Hvar - en perle i kroatiens skærgård

 

Øen har været berømt siden antikken på grund af dens vigtige strategiske beliggenhed – den har en varieret historisk baggrund med kultur og monumenter m.m. Takket være det milde klima – varme vintre og behagelige somre kommer her mange gæster, videnskabsfolk og rejsende som er tiltrukket af den intense Middelhavs natur, rige traditioner og arkitektur og natteliv. De seneste år er der kommet rigtig mange kendisser til Hvar for at se hvad der sker og hvad Hvar egentlig er for en størrelse.

Adskillelsen fra fastlandet kan somme tider være et handicap, men det kan også være positivt så her er marker med lavendler, gamle oliventræer og vinmarker – alt i god harmoni mellem menneske og natur. Vinen og olivenen er så gode at gæsterne som ønsker at komme tættere til naturen foretrækker at spise i en lille lokal restaurant i stedet for restauranter af topkvalitet/pris. Her kan man nyde rigtig godt hjemmeladet vin i stedet for berømte importerede vine – og gæstfriheden er helt i top.

Igennem århundrede har øen været en oase for kultur og øen har fejret sit 140 års jubilæum som organiseret turiststed og Hvar er på listen over de 10 smukkeste øer i verden.

Hvar by er en gammel by med en rig historie og er stolt af at have de fleste solskinstimer i Adriaterhavet. Mange siger at byen Hvar er en slags eventyrby på grund af dens arkitektur, skønne natur og milde klima og man kan finde alt hvad der kan give ro og afslapning. Kommer man fra havsiden mødes man af en havnefront kantet med palmer og 700 år gamle mure og ovenover et fort. Inde i byen er der monument efter monument – Hvar er en velbevaret juvel. Besøg fortet ”Fortica”, katedralen og teateret (grundlagt i 1612 og er et af de ældste i Europa) og franciskanerklosteret. Der er et godt natteliv som tiltrækker mange og det varer til den lyse morgen.  

Bugterne på Hvar – der er mange bugte omkring på øen hvor man kan ligge for anker både på nord- og sydsiden og der er for det meste huse – oprindeligt fiskerhuse – og nu er mange sommerhuse andre er helt øde så du kan føle dig som Robinson Crusoe.

Basina bugten er en af de smukkeste bugte på øen og den ligger på nordsiden midt på øen. Den er omgivet at pinjeskov og oliventræer, lavendel og vinmarker med en skøn natur, ren strand og klart vand. Der er 3 smukke huler og du kan vælge at bade ved grus stranden, solbade på de flade store sten eller svømme ud til klipperne i havet. Det er et meget spændende område for surfere (især for ikke så øvede).

Ivan Dolac er en turistlandsby på den sydlige del af øen Hvar og er berømt for sine vinmarker som giver en usædvanlig god vin. Udover den gode vin er omgivelserne fuld af aromatiske planter (lavendel og rosmarin) og andre af floraen som hører til Middelhavsklimaet.

Milna ligger ca. 6 km fra byen Hvar i en beskyttet hule med 2 sandstrande adskilt af en pinjeskov. Ovenfor ligger bugten landsbyen Malo Grablje og i nærheden er der flere smukke og fredelige strande. Der er marked og 7 restauranter i Milna hvor du kan nyde frisk fisk, hjemmedyrkede grøntsager, olivenolie og lokale vine.

Seatravel har mange baser tæt på Hvar - blandt andet i Split, Trogir og Kastela - læs mere om området ved at klikke her

Du kan også sende os en forespørgsel ved at klikke her - så finder vi gerne en passende båd og eventuelt flybilletter


 

 

 

 

 

 

Kroatien

Kroatien

Velkommen til Kroatien  Sejlads i Adriaterhavet er fantastisk. Med en fastlandskystlinie på godt 1700 km og en perlerække af mere end 700 øer i et smaragdgrønt hav er skærgården et paradis for sejloplevelser. Du finder oftest milde vinde, korte sejldistancer mellem historiske søfartsbyer og fortryllende ankerbugte til siesta under solsejlet og badestunder med snorkel og tallige farverige fisk. Fastlandets bjerge knejser i horisonten, og havet er dybt og krystalklart, hvilket gør navigationen let. Det kroatiske køkken er dybest set et middelhavskøkken, så der bliver ikke sparet på olivenolie, hvidløg, urter og krydderirer, hvilket giver retterne en ekstra speciel smag. Friskfanget fisk og skalddyr samt lækkert kød tilberedt på grillen er altid at finde på menuen. Kroaterne kan lide at holde det simpelt, i køkkenet og i livet. Men man bliver overrasket over, hvordan et så enkelt måltid kan være så velsmagende. Overalt finder du en venlig og serviceminded stemning - her fungerer tingene. Lej en sejlbåd i Kroatien, og vi vil gøre vores bedste til, at du vil komme til at nyde feriemåden og omgivelserne! Du kan sejle i flere forskellige dejlige områder i Kroatien: Pula, Split, Dubrovnik og Biograd. Alle områder byder på en masse interessante oplevelser ved Adriaterhavet. Heriblandt UNESCO's verdernsarvbyer, bilfri øer, arkitektoniske vidundere, hyggelige snoede gader fra middelalderen, filmlokationer fra den verdensberømte serie Game of Thrones og betagende udsigter over det krystalklare Adriaterhav. Kroatien byder desuden på rig mulighed for flotillesejlads - spørg os hvis du ønsker mere info herom. Se derudover meget mere om alle vores sejlbådsdestinationer og vores store udvalg af både i alle klasser. Drømmer du om en sejlferie i Kroatien, men har ingen erfaring? Hvis du ikke har duelighedsbevis, kan du for et ekstra beløb leje en båd med skipper. 
Read more
Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44