ABC Boat Hire
Oplev England, Skotland og Wales fra vandsiden
Kanalerne og floderne i England, Skotland og Wales strækker sig over 2000 mil, gennem nogle af de fineste landskaber, man kan forestille sig.
ABC Boat Hire tilbyder dig hele 31 forskellige klasser af moderne narrowboats, som du kan leje fra 16 baser spredt ud over England, Skotland og Wales. Baserne ligger i nogle af de smukkeste områder Storbritannien har at byde på, og de er klar til at byde jer velkommen på en fantastisk ferie i en af de charmerende narrowboat.
ABCs flåde af moderne narrowboats mangler ikke noget i hverken udstyr eller komfort. Her finder du mindst et badeværelse med bruser, et fuldt udstyret køkken, TV, CD- og DVD-afspillere og meget andet. Der er også gratis WiFi ombord, men da det kører over mobilnetværket, skal du være opmærksom på, at der ikke er 100 % dækning alle steder. Bådene findes i forskellige størrelser med plads til alt fra 2 til 12 personer.
Hvad er en narrowboat?
Det ligger lidt i navnet, at en narrowboat er meget smal. De blev oprindeligt bygget til at flytte gods via de smalle kanaler i Storbritannien frem til jernbanen overtog meget af den transport. Kanalerne i det britiske landskab bød på små tunneller og sluser som var helt ned mod 7 fod (lige over 2m) brede på de smalleste steder.
Det gælder stadig i dag, men hvad ABCs moderne narrowboats savner i bredden får du i stedet i længden. Helt op til 70 fod (lidt mere end 21m) kan du få som dit flydende feriehjem. Det kan måske virke uoverskueligt at skulle styre så lang en båd, men det er overraskende nemt, og du får selvfølgelig en grundig oplæring i din narrowboat, inden du sejler ud. Så tøv ikke med at booke en narrowboat, også selv om du ikke har prøvet at sejle en før.
Den moderne narrowboat har et større agterdæk, så skipper slipper for at sidde alene, mens han/hun styrer båden. I stævnen er der typisk en lille terrasse, så alle passagerer har mulighed for at nyde solen. Indvendigt er der et opholdsrum med sidde- og spisepladser til alle ombord, et fuldt udstyret køkken, et til flere el-toiletter og bad samt soverum med komfortable senge. Der er alt, hvad man skal bruge ombord for at have en behagelig og komfortabel ferie.
Info om brændstof
Båden er tanket op til din ferie ved ankomsten, men der skal betales et brændstofdepositum sammen med din feriebooking. Dette er £120 pr. uge (£65 for en kort ferie og £220 for 2 uger) og er ikke inkluderet i lejeprisen. Når du returnerer båden til os, refunderes restbeløbet efter fradrag af brugt brændstof. Men hvis du har brugt mere brændstof end depositummet, vil du blive bedt om at betale differencen. På den måde, betaler du kun for det brændstof, du bruger.
Kontakt os endelig, hvis du skulle sidde med spørgsmål omkring en flodbådsferie med en narrowboat.
We have boats all over the world:

Vigtig information om ABC Boat Hire
Andet praktisk
- The Boater's Handbook (pdf)
Meget brugbar lærebog med alt om hvordan man sejler på de engelske indsøer og vandveje
- Canal & River Trust
Hjemmeside dedikeret til de britiske kanaltraditioner.