Ferie i Masurien

Grønne Masurien er et af de bedste turistområder i Polen. Regionen er dækket af store skove fulde af vildt og en masse smukke søer spredt ud over landskabet (der siges at være mere end 1000 søer), som alle er forbundet med smukke og fredelige kanaler. Det er et paradis for folk som elsker bådferie, natur, afslapning og aktiviteter på vandet samt spændende kultur og god mad. Det er også storkenes land og man oplever mange af dem på markerne, når de søger føde og deres enorme reder ses på hustegene og nogle af telefonpælene er særligt indrettet for storkereder. Vandet er fuld af brasen, ål, skaller, aborrer, gedder, suder og endda enorme havkatte og lytter man til fiskerne er der ingen ende på antallet af fisk. Man kan også lytte til svanerne, som kommer her for at kurtisere og danne par.

Det er blot noget af dyrelivet som skal opleves - spiselige bær og svampe og de store fredede områder, herunder Masurian Landscapepark, der bestående af 11 naturreservater. En af dem, Luknajo-søreservatet, har været opført på UNESCO´s naturarvsliste siden 1977 og her finder man ca. 1000 par af knopsvaner og det er en af de største ynglepladser for denne art i Europa. Et andet reservat er opdrætningsstation for den europæiske bison. De Masuriske søer er så velbevarede at hvert sted man kommer forbi er uspoleret og en fornøjelse af opleve.

 

 

Gastronomi

Nyd den enestående atmosfære i de masuriske søer, som kombinerer fascinerende landskaber med indbydende landsbyer. Efter en dagssejlads kan du slappe af i en charmerende restaurant og nyde de lokale retter tilberedt med mange urter og krydderier. Polen har en righoldig gastronomi, som blot venter på at blive smagt op og  oplevet. i hver en restaurant bliver du lokket af den lokale og rige gastronomi fremstillet af oksekød, fisk og mange urter og krydderier. Prøv f.eks. også den lækre kage "Sekacz". Oplev f.eks. den luksuriøse restaurant indrettet i den enorme teutoniske borg i den  smukke by Ryn, som også har mange vidnesbyrd om den tyske kultur.

Inspiration til sejlads fra Mikolajki - Locaboat base

  • Sniardwy-søen - som har kælenavnet ”Mazuriens hav” – og søen er imponerende – og der er et fantastisk fugleliv.. Her viser naturen sig virkelig fra sin smukkeste side: træer strækker sig helt ned i vandoverfladen, gamle piletræer ligeså og hejrer lander som ballerinaer på søen.
  • Pisz-skoven – en nationalpark. For længe siden var skoven hjemsted for urokser, bjørne og jærv – en slags små bjørne med en lang hale. Her lever også hjorte, elge, rådyr, vildsvin og mange mere almindelige dyr. Hvis du er heldig kan du måske se en lille gruppe af vilde polske heste med deres grå pels og sorte manker. Man er dog nok ikke så heldig at se ulve eller en los – de lever her – men længere inde i det 86.000ha store skovområde.
  • Byen Ryn som ligger for enden af Rynskie-søen.
  • Gizycko er en fornøjelse af besøge, især i sommermånederne med mange jazz og musikfestivals. Er du til golf er der også muligt at slappe af med en runde golf. Gizycko er den største by i området og gå en tur gennem byens centrum og spise på en af de mange lokale restauranter.
  • Rydzewo er en charmerende by at besøge. Læg til her og nyd nogle af de lokale dellikatesser i de mange restauranter. Husk at besøge kirken fra det 19. århundrede.
  • Wilkasy er omgivet af smukke søer og et godt sted at fortøje. Besøg dette charmerende sted, hvor vandsport er en del af kulturen.
  • Den charmerende by Sztynort med den imponerende Lehndorf Slot bygget i det 14. århundrede er en af de vigtigste attraktioner. Giv dig tid til at besøge den og opdage den rige historie i en by præget af 2.verdenskrig.
  • Pisz er en af de mest populære byer i Polen. Byen blev hårdt angrebet under 2. verdenskrig, men er blevet genopbygget og er nu en rig og interessant by at besøge. Blandt de historiske skatte kan du besøge det imponerende rådhus og den spændende Jean Baptist kirke og ikke mindst Tempelriddernes Johannisburg Borg
  • Ruciane Nida er en indbydende by ved søbredden omgivet af frodige frønne skove. Læg til her og gå på opdagelse i dette charmerende sted med mange restauranter.

 

 

Nyttige tips til bådferie i Masurien

Du er velkommen til at lægge til næsten, hvor du ønsker, medmindre der er tydeligt skiltning, som angiver andet. Det meste af kyststrækningen er offentlig, ubeboet og gratis. Du kan få en helt anderledes oplevelse hver aften: overnat ved en privat strand, en skov i udkanten af en by, en øde ø eller  ved en travl taverna - valget er dit. Der er kun 1 begrænsning - det er ikke tilladt at sejle efter mørkets frembrud eller ankre op midt i en sø. Med kun lidt trafik og kun 3 sluser i hele området er Masurien en perfekt destination for nybegyndere. Sluserne i Masurien er bemandede og åbne i dagtimerne og har åbent de fleste helligdage.

Tillægningssteder - de populære byer - især Mikolajki og Sztynort kan være travle i højsæsonen. Det er en god idé at ringe i forvejen og reservere plads, især hvis du gerne vil i ligge i nærheden af bycentrum, caféer eller forretninger eller hvor der sker noget. Marinaen i Mikolajki har forretninger, barer og restauranter.

Det er muligt at arrangere transfer fra lufthavn eller banegård til baserne.