Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
Castelnaudary - den gamle bydel med bindingsværkshuse og villaer fra det 18. århundrede. Besøg byens store samling af gamle apotekerkrukker på det lokale hospital, det arkæologiske museum, den gamle vindmølle og St. Michaels kapel. Nogle af disse attraktioner har endda gratis entré og de fleste af dem tilbyder en guided tur. Få mere information på det lokale turistkontor
I slutningen af august holder man årligt en festival for egnsretten Cassoulet. Castelnaudary har ligefrem udnævnt sig selv til ”verdenshovedstad for Cassoulet”. Ingredienserne til denne ret har altid været til diskussion, men retten indeholder for det meste bønner, andekød, hvidløgspølse og/eller svineskank alt efter sæson. Den kan også indeholde en speciel pølse fra Toulouse. Den traditionelle version kan tage op til 2 dage at forberede. Retten serveres traditionelt i en lerpotte kaldet cassole - derfor navnet Cassolet.
Det 4. regiment i den franske fremmedlegion har haft base i Castelnaudary siden 1976, og basen holder åbent for offentligheden 30. april og til jul.
Hver mandag er markedsdag i byen. Du finder et mindre supermarked ca. 15 minutters gang fra basen. I bil kan man køre til Intermarché i nærheden af motorvejen ca. 2 km fra basen. Der er andre forretninger, vinkældre, butikker med lokale specialiteter, vaskeri m.m. Læg til i Grand Bassin eller i marinaen i det lille bassin. Her kan man få adgang til el og vand.