Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44
Vigtige oplysninger for rejsende til/via USA
ESTA
Fra den 12. januar 2009 stilles det skærpede krav til rejsende til USA under Visa Waiver-programmet. Senest 72 timer inden afrejse skal der afgives en række oplysninger via hjemmesiden: https://esta.cbp.dhs.gov.
Det skal understreges, at afgivelsen af disse oplysninger, samt rigtigheden af disse, alene påhviler den rejsende. Manglende eller mangelfuld afgivelse af oplysninger, kan medføre omfattende konsekvenser for den rejsende. Seatravel har intet ansvar for (korrekt) afgivelse af ovennævnte oplysninger, hvorfor Seatravel ikke kan blive mødt med krav, der måtte udspringe heraf grundet manglende eller mangelfulde oplysninger.
Spørgsmål i forbindelse med afgivelse af oplysninger, skal rettes til Den Amerikanske Ambassade i Danmark. For mere information henviser vi til deres hjemmeside: http://denmark.usembassy.gov.
APIS
Registrering af APIS - Advanced Passenger Information System.
Fra og med den 31. oktober 2009 er alle passagerer forpligtet til at indgive følgende personoplysninger selvstændigt til deres rejsebureau eller luftfartsselskab for at kunne rejse til/via USA:
Navn, som dette fremgår af det pas man vil anvende ved indrejsen i USA
Fødselsdato, som denne fremgår af passet
Køn, som dette fremgår af passet
Pasnummer og udløbsdato, samt hvilket land der har udstedt passet
Visa (særligt rejsende til Caribien og Tortola)
Såfremt I ønsker at sejle i charterbåden til St. Thomas / St. John / St. Croix, SKAL alle ombord have B1/B2 “Visa” og “Visa-Waiver” i passet. Disse vilkår er helt specielle for gæster, der kommer sejlende på egen hånd til US-Waters.
Kontakt venligst Den Amerikanske Ambassade for eventuelle opdateringer af reglerne samt pas- og visa-regler. Her kan du også læse mere om proceduren, der kræver tidsbestilling til fremmøde samt forudbetalt betaling. Af samme årsager bør denne process planlægges i god tid forud for din rejse. Læs mere på ambassadens hjemmeside: http://denmark.usembassy.gov.
Bemærk at VISA kun kan udstedes ved ansøgning til Den Amerikanske Ambassade i København.
Ved flyvninger til St. Thomas via Miami
Husk, at lige meget hvad de fortæller jer i København/Hamburg om, at jeres bagage er tjekket ind hele vejen til St. Thomas, skal man selv have fat i bagagen i Miami, og indklarere den hos tolderen. Når I kommer ud i ankomsthallen finder I bagagebåndet til højre. Her tager I jeres bagage, og afleverer det ved tolderen til venstre for udgangen.