
Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
Du finder Urquhart Castle, en smuk borgruin fra 1300-tallet, 3 km uden for byen Drumnadrochit. Urquhart Castle er en af de største borge i Skotland, og med sin fantastiske beliggenhed ligger den og skuer ud over Loch Ness. Gå en spændende tur rundt i ruinerne, og nyd også den fabelagtige udsigt fra det 5-etagers høje tårn i den nordlige del af komplekset.
Urquhart Castle ligger på modsat side af Drumnadrochit end havnen. Fra havnen er der 1,5 km (ca. 20 minutters gang) ind til Drumnadrochit. Her finder du både gode caféer og restauranter, kunsthåndværksbutikker og andre mindre forretninger. Der er også hele to besøgscentre i Drumnadrochit, og de er selvfølgelig begge dedikerede til det store spørgsmål om hvorvidt der findes et Loch Ness-uhyre. Den nemmeste og hurtigste måde at komme fra Drumnadrochit ud til Urquhart Castle er at tage en taxa. Ellers tager det 45-60 minutter at gå ud til borgen, plus de 20 minutter fra havnen og ind til byen.
Tillægning: Læg til ved Urquhart Bay Harbour. Her kan man få vand og strøm, men vær opmærksom på at der skal betales havnepenge. Der er 20 minutters gang til byen.