St. Lucia & The Pitons

St. Lucia & The Pitons

Fra vandsiden er tinderne ren magi – og står som en indgangsdør til det østlige Caribien. Lidt nord for Petit Piton er den lille by Soufriére (der deler navn med den nærliggende slumrende vulkan; den eneste i verden det er muligt at køre hele vejen ind i!). Kreolerbygninger med kunstfærdigt udskåret træudsmykning, og balkoner med udsigt over de gamle gader og stræder, giver byen en umiskendelig charme. Soufriére har en afslappende stemning, og det er en fryd at tage på en hyggelig shoppingtur eller spise lidt caribisk mad på en god restaurant. Saml en mooringbøje op nord for Petit Piton - og tag i land for at udforske det naturskønne område, hvor der bl.a. findes imponerende vandfald og svovlsøer.

På St. Lucias vestkyst rejser den frodige grønne regnskov sig helt op i skyerne, der omkranser toppen af imponerende Mount Gimie og de andre majestætiske højder; en af grundene til at St. Lucia er så bemærkelsesværdigt smuk.

Området omkring The Pitons og St. Lucia generelt er både naturskønt og meget behageligt for sejlere – et sikkert højdepunkt på en sejlerferie ved Windward og St. Lucia.

Liggemuligheder

Mooringbøjer er tilgængelige ved adskillige lokationer. Det er kun tilladt at kaste anker ganske få steder.

Highlights

Der findes mange gode restauranter langs kysten og i Soufriére by. Den mest elegante er Hummingbird Restaurant i Hummingbird Resort. Svovlsøerne, opvarmede af den vulkanske aktivitet, de omkringliggende tropiske haver, guidede vandreture i regnskoven ved Morne Fond St. Jacques (besøg Souffriére marine management kontoret i byen for mere information), Maho-vandfaldene og Jalousie-plantagen, er blandt attraktionerne i og omkring Soufriére.

Faciliteter

Brændstof, vand, is, provision, taxa, biludlejning og internetadgang er tilgængeligt.