Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
St. Jean de Losne ligger i krydset mellem kanal og Saône-floden, og byen er blevet det vigtigste centrum for flodbådsaktiviteter i Frankrig. Her er en moderne marina med vand og strøm og en række forretninger bekvemt beliggende tæt ved havnen. Her er også vaskeri i nærheden.
Besøg St. Jean Baptiste kirken, som er en af de mest særprægede i Bourgogne. Byen har også flere museer og gallerier, hvor lokale kunstnere udstiller deres værker. Der er marked i byen lørdag formiddag. Besøg Le musée de la Batellerie, la Galerie du Cerf – et interessant museum dedikeret til flodens historie og traditionerne for flodsejlads gennem tiderne og de folk, som arbejdede der.
Nyd en drink på terassen til 'Auberge de la Marine, hvor du har fin udsigt over Saône-floden. Stedet er kendt for den venlige og gode atmosfære.
Der ligger et supermarked ca. 500 meter fra basen.
Man kan lægge til ved basen eller byens kaj på begge sider af floden.