Sneek

Sneek

Det er svært at tro, men for ca. 1000 år siden lå Sneek faktisk ud til havet. Dræning har dog flyttet havet længere væk, hvilket er en af grundene til områdets store skønhed. Byen Sneek ligger i dag midt i et stort netværk af vandveje, og fortjener prædikatet som Frieslands sejladshovedstad.

Attraktionerne inkluderer den smukke Waterpoort, samt Fries Scheepvaart Museum, der ved hjælp af historiske malerier og restaurerede skibe, giver et godt indblik i byens fortid. "Het National Modelspoor Museum" er et paradis for modeltogsentusiaster - og har bl.a. modeller af alle hollandske tog, der nogensinde er blevet bygget. Sneek kan ligeledes byde på ugentlige markedsdage - og her er også togforbindelser til de større hollandske byer.

Kajplads er tilgængeligt gennem hele byen, med De Kolk, der ligger foran Waterpoort, som et af de mere populære. Alternativt er der kajplads ved de mange marinaer på byens østside.