Potsdam

Potsdam

I løbet af de sidste 300 år er Potsdam gået fra at være en mindre garnisonsby til en af Europas mest imponerende kongelige hovedstæder. Et flot eksempel herpå er Potsdams arkitektoniske mesterværker, de 17 paladser, omgivet af flotte haver. Sammen med den smukke Havel-vandvej har de bidraget til Potsdam's status som verdenskulturarv.

Besøg Cecilienhof, hvor Churchill, Truman og Stalin mødtes for at diskutere delingen af Tyskland efter 2. Verdenskrig ved Potsdamkonferencen juni-august 1945. I dag er slottet et monument, og man kan besøge konferencerummet og arbejdsværelserne.

Man kan tage med bus og sporvogn rundt til Potsdams kultursteder, parker og haver. Der arrangeres også guidede byvandringer med forskellige temaer.

Gå ikke glip af Sanssouci-slottet, som var sommerresidens for Frederik den Store. Slottet anses for at være Tysklands største bygningsværk i rokokostil.