Porto Vecchio

Porto Vecchio

Porto Vecchio er den mest besøgte by på Korsika og det forstår man godt, når man har været der. Mange vil mene,at det er det smukkeste område på Korsica - Porto Vecchio tilbyder et unikt mix af idylliske strande langs Korsikas sydkyst, hvor bjergene danner en imponerende baggrund. 

De smukke strande, som ligger rundt om og ved Porto Vecchio er verdenberømte for deres skønhed. Her kan nævnes strandene Palombaggia, Folacca og Santa Guilia - kridhvidt sand og glitrende turkisblåt hav, omgivet af bjergene i baggrunden skaber nogle fantastiske kontraster.

Byen går også under navnet Korsikas St. Tropez. I den gamle del af byen finder du livlige cafeer, barer, restauranter og en masse butikker. 

Liggepladser

Porto Vecchio har en veludstyret marina, hvor 140 pladser er beregnet til besøgende. Der er tilgang til vand og elektricitet, samt toilet og bad. 

Forslag til aktiviteter

Der er nem og let tilgang til bjergene fra byen, regionen hedder Alta Rocca, hvor du kan opleve vandfald, floder og skove. Der er mange muligheder for vandreture, klatring, hesteridning og mountain biking.