
Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
Paraty – en historisk perle på din sejlferie
Paraty er en enestående by, som har bevaret smukke bygninger og en stil inden for arkitektur, der kan spores tilbage til 1700-tallet. Det er også en speciel by, da byen er omgivet af junglen, hvilket også giver den et godt udgangspunkt for at gå på opdagelse i junglen herfra. Tidligere var Paratys havn et vigtig omdrejningspunkt for skibstrafikken, da der både blev transporteret sukkerrør og juveler fra minerne Minas Gerais herfra til Portugal.
I dag er Paraty’s gamle bydel kendt for sine unikke håndværkssteder, hyggelige restauranter og interessant kultur. Da biler ikke er tilladt her, er det en fornøjelse at gå rundt i Paraty’s gader. Gå på opdagelse i byen og oplev stemningen, få en caipirinha på en af de hyggelige barer og nyd de smukke byfacader.
Ud for Paratys kyst er der 65 skønne øer med ca. 50 strande, som kan besøges. Nogle af strandene er kun tilgængelige i båd, og her vil du opleve en ’vild’ natur. Nogle af øerne bebos af ”caicara” samfund, som bevarer øerne i deres oprindelige form og lever af fiskeri, håndværk og landbrug.
Praia do Pouso er en af de strande, som ligger længst væk fra Paraty og er lokaliseret i en rolig og smuk lagune, som du kan sejle til. Derfra er det muligt at vandre til vandfaldet Praia Grande, som er en gåtur værd, da det er et smukt syn.