Øen Bequia og Admiralty Bay

Øen Bequia og Admiralty Bay

Bequias hovedhavn og mest benyttede ankerplads hedder Admiralty Bay. Bugten ligger på øens vest side, og her findes også Bequias eneste by, Port Elizabeth. Admiralty Bay er stor og velbeskyttet, og fra din båd vil du kunne se havnens små hoteller, butikker, markeder, bogbutikker, restauranter og barer. En romantisk middag på Frangipani Hotel vil utvivlsomt blive et af de mere skattede minder ved en sejlerferie ved Windward-og Grenadinerne, ligesom det også er en stor oplevelse at se de lokale håndværkere bygge større og mindre træbåde, ved hjælp af ældgamle traditionelle metoder.

På Bequia praktiserer man stadig traditionel hvalfangst – efter en specialaftale med den Internationale Hvalfangstkommision, der tillader øens beboere at høste op til fire hvaler om året.

Det østlige Caribien har mange unikke øer og kulturer, men for dem med en forkærlighed for søfartshistorie, er Bequia uden tvivl en af de mest fascinerende.

Liggemuligheder

Mooringbøjer er tilgængelige – og der er gode plads til at kaste anker, ligesom holdebunden generelt er god ved de mere populære lokationer. I andre dele af bugten er holdegrunden knap så god, og dønninger fra nord kan gøre natten ukomfortabel. Udover Admiralty Bay, er der en hyggelig og billedskøn ankerplads ved Friendship Bay, der helt sikkert er et besøg værd.

Highlights

Bequia er både smuk og fyldt med attraktioner. Talrige barer og restauranter med lækker caribisk mad, garanterer en spændende tur til land. Frangipani Hotel er værd at nævne, mens Auberge des Grenadines er kendt for deres overdådige hummer-og fiskeretter – Restauranten i Tradewinds Yacht Club, Devil´s Table, har god mad til alle budgetter, og byder desuden på en charmerende ø-stemning. For sejlere der er ude på at forkæle sig selv, er en massage ved Jack´s Spa & Beauty Salon, eller et spil tennis på en af øens mange baner, oplagte muligheder.

Vandring er populært på Bequia, enten langs stranden eller på en af stierne i bakkelandskabet ved Mount Pleasant. Besøg også Bequia Maritime Museum, skildpadde-reservatet Old Hegg Turtle Sanctuary, eller hjemstedet for Athneal Ollivierre, en af øens mest berømte hvalfangere, hvor der også findes et lille hvalfangstmuseum.

Faciliteter

Brændstof, vand, is, badefaciliteter, vaskefaciliteter, bortskaffelse af affald, provision, propan, taxaer og internet (også Wi-Fi!) er tilgængeligt på Bequia.