Nantes

Nantes

Nantes har et godt og roligt tillægningssted på den lille ø med en japansk have. Der er kun 15 minutters gang til Nantes centrum. Stoppestedet til sporvognen er lige ved siden af Ile de Versailles.

Nantes er Bretagnes gamle hovedstad og er i dag Frankrigs 6. største by med mange interessante museer og udstillinger og gode shoppingmuligheder. Besøg de gamle fodgængergader i Bouffay-kvarteret, Graslin Theatre (1788) og det overdådige interiør i det traditionelle ”chocolateri” Gautier Debotté, som er blevet klassificeret som et nationalt monument.

Den specielle Passage Pommeraye er en arkadebygning i 3 etager, som forbinder Crebillon med Place Commerce. Denne arkade har mange spændende butikker, som sælger fantastisk modetøj og juveler. I byen finder du flere museer, interessante bygninger, en smukt restaureret katedral, et slot m.m.

Nantes er berømt som fødestedet for den verdensberømte forfatter Jules Verne (1828-1905). Sydvest for Nantes (rue de l'Hermitage) ligger et museum dedikeret til Jules Verne. Museet udstiller personlige effekter fra forfatteren og modeller og tegninger illustrerer hans romancer. Her er også originale dokumenter og førsteudgaver af hans romaner, signerede værker og mange andre ting med relation til forfatteren.

I nærheden (Rue des Acadiens) ligger et glimrende planetarium og et andet, stort museum for social og politisk historie, Dobrée Museum, viser en stor samling af klassiske og middelalderlige antikviteter – alt fra musikinstrumenter og beklædning til våben og historiske dokumenter. Børn vil elske den kæmpestore og specielle mekaniske elefant. Elefanten har nu til huse under Les Machines de I'île paraplyen. Man kan få en ridetur på dette mærkelige “levende” dyr og nyde udsigten fra dens ryg, mens den vifter med sine gigantiske ører og sprøjter med vand fra dens dunk på forbipasserende. I en højde af 12 m er det fantastisk. Frankrigs ældste magnoliatræ findes i Jardin des Plantes.

Gå ikke glip af noget i Nantes – køb et Nantes-pas for henholdsvis 24, 48 eller 72 timer, som giver gratis adgang til mere end 20 attraktioner, museer og monumenter, samt gratis adgang til offentlig transport.

Der er marked hver dag undtagen mandag, samt loppemarked ved Place Viarme lørdag formiddag.

Golfbane: Golf Nantes Erdre, Chemin du Bout des Lande, Rond Point Jean Moulin (10 km).

Marsklandet omkring byen Nantes er hjemsted for mange fuglearter gennem hele sommerperioden. I marts og april er der karneval i byen; maj og juni barokmusikfestivaler; 14/07 et stort festfyrværkeri og koncerter; sidst i august jazzfestivaler og i oktober kelterfestival.

Læg til ved pontonbroen på øen Versailles – her er 48 timers gratis liggeplads. Vil du overnatte her, skal man henvende sig til havnekontoret for at få en nøgle til øen. De to broer giver adgang til øen og bliver lukket om aftenen.