Mourao

Mourao

Mourão er en smuk by med en borg og fæstningsværk fra det 13. årh. I byen afholdes der traditionelle kirkelige begivenheder i løbet af året. Byen emmer at historie, og i middelalderen var området skueplads for korsridderne og konflikter mellem Portugal og Spanien. Byen ligger tæt ved floden Guadiana og har dermed altid haft stor indflydelse på og bidraget til opdyrkning af jorden med oliventræer og frugttræer. Borgen i Mourão indtager en dominerende stilling i den gamle middelalderby, og slottet blev bygget i begyndelsen af 1340-erne, på det højeste punkt i byen. Anlægget er rektangulært og forstærket med hele 6 firkantede tårne og 2 porte. Du kan også kigge forbi byens kirke fra det 17. århundrede.

Nyd et måltid på byens bedste spisested, Restaurante Adega Velha, i centrum af byen. Her serveres lokale retter, og udsmykningen er rustik og hyggelig. Der serveres forskelligartede snacks før middagen.

I nærheden af Mourão ligger der et interessant museum, Museu da Luz. Idéen for museet er erindringer og identiteter, og fortiden og fremtiden for området i og omkring Luz og Alqueva. Museet åbnede i 2003 og har fået en meget rosende omtale for at fremhæve etnografi og arkæologi i området.