Manchester

Manchester

Manchester er kendt som Nordenglands hovedstad og er en af Englands førende byer – og var faktisk verdens første industrielle by.

Manchester, byen hvor Rolls mødte Royce, har formået at genskabe sig selv over det sidste årti, og er i dag en spændende og pulserende storby. Den er hjem for mange spektakulære bygninger og arkitektoniske berømtheder, bl.a. den bevaringsværdige Corn Exchange og den smukke Manchester Hall.

Byen er både livlig og trendy – og så er det tilmed nemt at komme rundt, takket være de omfattende Metrolink sporveje. Nogle distrikter fortjener en nærmere udforskning - f.eks. det centralt placerede Piccadilly Gardens.

I byens vestlige del er Millennium Quarter også ganske specielt, mens man i nordbyen finder Chinatown og Canal Street. I den sydvestlige del af Manchester, ligger Castlefield og det energiske Deansgate Docks, hvor man bl.a. finder mange gode restauranter.

Ved Town Hall, lige på St. Peter Square, ligger et turistkontor. Her kan du købe billetter til guidede ture i byen.