
Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
Denne charmerende by ligger midt i hjertet af Sarthe-regionen og blot 31 km fra byen Le Mans. Når man har fortøjet kan man gå på opdagelse i byen, som er kendt for sin tradition for porcelænsproduktion og kunsthåndværk. Byens porcelænsfabrik beskæftigede tidligere omtrent 80 personer, men der er nu kun nogle få ansatte tilbage. Specialet er håndlavet ornamentik. Man kan besøge fabrikken og det tilhørende museum, og man vil blive forbavset over det arbejde, der skal til for at fremstille hver enkelt del.
Malicorne-sur-Sarthe har en restaurant, hvor man passende kan smage den lokale Rillettes.
Der er typisk markedsdag fredag formiddag.