Llangollen

Llangollen

Besøg Llangollen, som er kendt for sine bakker, der omkranser byen, og floden Dee. Her finder du et stort udvalg af caféer, barer, restauranter m.m. Og så er her god mulighed for at få brugt nogle penge i en af byens mange forretninger.

Tag på gåtur langs Victoria Promenaden, eller gå en tur i Parken, hvor du kan nyde en picnic med udsigt over floden.

Llangollen er en del af UNESCO’s verdensarvsliste – bl.a. grundet den enestående Pontcysyllte Aqueduct.

Hvert år afholdes der musik- og kunstfestivaler, men byen byder også på ture i damptog, et besøg på det lokale motormuseum eller en tur i en hestetrukket båd - ligesom i gamle dage.

Højt over byen og dalen ligger resterne af borgen Dinas Bran. Bakketoppen var et ideelt sted at opføre en borg i sin tids, da der var udsigt i miles omkreds, så man kunne holde øje med venner eller fjenders ankomst. I dag er stedet åbent for besøgende, og den anstrengende tur op til borgruinerne er det hele værd - og en rask udfordring.