Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
Lavardac ligger nær Barbaste (4 km) med en romersk bro og den gamle vandmølle med 4 tårne - hvert tårn er forskelligt og designet til ære for Kong Henrik IV´s fire døtre. I Lavardac spilles der petanque hver aften, og der er marked onsdag formiddage. Er du til østers kan de købes på markedspladsen hver søndag formiddag.
Café des Sport emmer af ægte, fransk atmosfære, og er der sportskampe bliver der tændt for tv'et ved efterspørgsel. Vil man spise ude kan man besøge Restaurant La Chaumiére d'Albret, som ligger lige forbi Lavardac, hvor man kan lægge til ved egen kaj ved PK 41. Her serveres lokale retter og deres specialitet er foie gras. Der ligger også et mindre supermarked, en bager og slagter.
Ved ankomst kan du lægge til ved kajen. Vær opmærksom på at sluserne på Baïse-floden bliver smallere herfra.