Læsø

Læsø

Besøg Kattegats største ø – både Vesterø havn og Østerby havn er overordentligt hyggelige, og byder desuden på gode faciliteter – bl.a. en legeplads og gode muligheder for proviantering. Udover den pragtfulde natur, er her flere spændende seværdigheder – blandt andet i forbindelse med udvindingen af det berømte læsø-salt, kan man besøge sydehytter, ligesom der er et spændende søfarts- og fiskerimuseum. Ved begge havne er der dejlige strande, perfekte til børn. I juli tilbyder en bus ture øen rundt, og det er muligt at køre ud over Rønnerne i hestevogn eller i Rønnerbussen. Man kan også leje cykel i begge havne.