Khalkis Ø

Khalkis Ø

At sejle ind i den lille havn Emborios, engang et center for svampefiskeri, er som at træde tilbage i tiden. På en bakkekam ses en række af gamle vindmøller, og forbi den forladte by Horio, findes et befæstet slot fra middelalderen. Emborios byder på flere taverner – og en tur i land her, er en skøn måde at bruge en eftermiddag og tidlig aften.

 Sejlads ved Khalkis tager dig ind i Dodekanesernes sydlige del, lige ud for Rhodos. To smukke småøer (Alimia og Krevati), og flere mindre klippefremspring i havet, ligger nordøst for Khalkis, og gør området til et paradis for havfugle. Khalkis præges af en barsk skønhed, charmen ved den afslappede stemning og fraværet af smarte turistbutikker, taxa’ er og diskoteker, gør at man her føler sig meget langt fra hverdagens stress og jag. Sejlads ved Khalkis er en rejse tilbage i tiden, og en mulighed for at opleve hvordan de græske var før masseturismen gjorde sit indtog.

Liggemuligheder

 Mooringsbøjer er ikke tilgængelige. Kast anker ud for Emborios

 Kajplads til gummibåd, er tilgængeligt.

Højdepunkter

Khalkis har et areal på 23 kvadratkilometer, og er dermed en af de mindste Dodekanesiske Øer – trods sin ringe størrelse, kan Khalkis dog alligevel prale af forbløffende 360 kirker, kapeller og klostre, hvoraf mange kan dateres til middelalderlige tider. Som mange andre græske øer, har Khalkis en ældgammel hovedstad, grundlagt for tusindvis af år siden, bl.a. af fønetikkerne og dorerne, og udbygget af venetianerne og genoeserne i 1200tallet. Mange af de historiske steder er tæt ved hovedhavnen Emborios, hvor St. Nicholas kirken er specielt imponerende - og i Emborios findes også nogle få taverner, hvor du kan nyde delikate fiskeretter og en forfriskende cocktail, efter nogle behagelige timer med at udforske Khalkis.

Faciliteter

Brændstof og vand er tilgængeligt på Khalkis.