Kefalonia Ø

Kefalonia Ø

I 1953 blev området ramt af et stort jordskælv, der ødelagde flere af Kefalonias historiske bygninger - men mange overlevede heldigvis. Den billedskønne landsby Fiscardo, en smuk havn på øens nordøstspids, undslap næsten uskadt. Taverner, natklubber, butikker, museer, fæstningsværker, klostre, strande og betagende vandrestier er blot nogle af øens mange attraktioner.

Kefalonias kystlinie byder på et utal af smukke vige og bugte, og de små havnebyer er utroligt billedskønne og sjove at udforske. Byen Fiscardo er lokaliseret ved Kefalonia´s nordøst-ende, markeret af to sten-fyrtårne. Hvis du begiver dig ned af øens vestkyst, vil du finde Assos – det er svært at undgå at lægge mærke til byens to truende venetianske fæstningsværker, der tårner op over hustagene.

Hvis du er på udkig efter afsondrethed, men samtidig sætter pris på muligheden for at nyde et roligt natteliv i byen, er Kefalonia stedet for dig. Dykning ved Kefalonia er suverænt - husk dog at myndighederne kræver at man deltager på guidede udflugter.

Liggemuligheder

Mooringsbøjer er ikke tilgængelige. Ankerpladser er tilgængelige ved Fiscardo på nordøst-kystens spids, og ved Assos på Kefalonias nordvest kyst. Hele området langs nordøst-kysten byder på hyggelige og afsondrede vige, hvor du kan nyde skønheden og den afslappende ensomhed. Syd for Fiscardo findes Efirmia, Sami og Poros. På nordvest-kysten findes en stor bugt, hvor du kan finde Argostoli, øens hovedstad. At kaste anker ved Assos på nordvest-kysten, er også muligt.

Highlights

Fiscardo er en af de flotteste små havnebyer på de Ioniske Øer, og er helt sikkert et besøg værd – bl.a. på grund af sine butikker og taverner. Ved Assos, en lille forlængelse af Kefalonia, kun forbundet med hovedøen ved en smal landtange, findes Assos By - en idyllisk og billedskøn lille landsby. At gå i land ved Assos for at smage på den gode lokale mad og klatre op i bakkerne for at udforske de venetianske fæstningsværker, er en meget behagelig måde at bruge en eftermiddag. Fæstningerne blev bygget i 1950erne og tilbyder en fantastisk udsigt over kysten og nærliggende Ithaka.

I nærheden af landsbyen Efimia, på skråningerne til Kefalonias næsthøjeste bjerg, findes Vor Frue Themata Klostret, bygget i 1000tallet - og et godt eksempel på de mange smukke klostre der findes på de græske øer. Det Arkæologiske Museum i Argostoli er fascinerende, med lokale genstande helt tilbage fra forhistorisk tid - og i samme by findes også Korgialenio, et museum der giver et spændende indblik i de Ioniske Øers rige og forskelligartede kultur.   

Om vinteren og i det tidlige forår, får de Ioniske Øer betydeligt mere regn end andre dele af Grækenland, hvilket forklarer øernes mange olivenlunde, vinmarker og fyrreskove. Det sæsonbetingede regnfald har også ført til erosion, hvilket har skabt en række fascinerende huler – med Kefalonias Drogarati Cave som den mest imponerende. Dette naturlige vidunder kan findes nær havnen Sami, og ligger ca.60 meter under jordens overflade - og den formidable akustik gør at hulen ofte bruges til koncerter.

Dykningen ved Kefalonia siges at være blandt Europas bedste – og byder både på huledykning og flotte rev, der myldrer af liv.

Faciliteter

Dokplads, brændstof og vand er tilgængeligt på Kefalonia.