Jesolo

Jesolo

Jesolo er en populær ferieby og er mest kendt for sin lange og brede sandstrand, også kaldet Lido di Jesolo. Jesolo er uhøjtidelig og fuld af arkader og forretninger, som sælger strandlegetøj. Den lange strand er stedet for morskab, spil og sportsaktiviteter, og promenaden er plastret til med små kunsthåndværksbutikker.

Jesolos natteliv har et internationalt ry og varer til de tidlige morgentimer.

Byen Jesolo, også kendt som Equilium, var et meget vigtigt centrum under Romerriget. Det blev ødelagt i 806 af den franske konge Pipino, men Jesolo kom hurtigt på fode igen og blev en af de mest blomstrende byer i Den Venetianske Lagune.