Ilha Grande

Ilha Grande

Ilha Grande – sejl til din egen bountystrand

Den største og mest kendte ø er Ilha Grande. Oprindeligt var den beboet af indianer stammerne Tamoio og Tupinamba, indtil portugiserne ankom i år 1502. Øen er på størrelse med Møn og har 106 bountystrande at vælge imellem, så tilbring et par dage på din sejlferie her. Det er ren forkælelse.

Flere af byboerne fra Sao Paulo og Rio de Janeiro besøger Ilha Grande i weekenden, så hvis du søger en stemningsfyldt fest, er det intet problem at finde her på øen. Der er ingen veje på øen, så du bevæger dig rundt på gåben, hvilket giver øen en fredfyldt stemning. Vila do Abraäo er den eneste by på øen, men de bedste strande ligger lidt længere væk herfra, derfor er det optimalt at besøge øen i båd, da du har mulighed for at finde en fantastisk lagune på egen hånd.

Øen har en uberørt og oplevelses rig regnskov, som tiltrækker mange besøgende. Ilha Grande Nationalpark er på UNESCOs verdensarvliste og er et yndet turistmål, især for økoturisme. Mange truede dyrearter befinder sig i nationalparken blandt andet brøleaben, som kan opleves på hikingture og vandreture her.