Charleroi

Charleroi

Photo: Jmh2o / CC BY-SA via Wikipedia

Charleroi er den største by i den fransktalende belgiske region Vallonien. Siden spanierne grundlagde en fæstning i området i midten af 1600-tallet, har både byen og fæstningen levet en omtumlet tilværelse med mange forskellige overherrer, blandt andre franske, spanske, østrigske og hollandske.

Byen var i mange år et industrielt centrum inden for glas, metallurgi og kul, og har derfor fået tilnavnet ”Det Sorte Land”. I dag er industriproduktionen faldet drastisk, men i byens smukke centrum er der masser af seværdigheder at gå på jagt efter.

Det gælder f.eks. Saint-Christophe-katedralen, som efter en ombygning i 1950erne mere ligner en byzantinsk basilika end den barokke kirke, den oprindeligt var. Et andet markant bygningsværk, du kan besøge, er rådhuset med sit 70 m høje klokketårn, der er en del af UNESCOs Verdensarvsliste.