Carrick-on-Shannon

Carrick-on-Shannon

Carrick-on-Shannon er hovedby for bådferie. Den tilbyder en lang række pubber, restauranter og forretninger, samt alle de faciliteter man kan forestille sig i en by af denne størrelse. Er du i byen det rette tidspunkt i august måned, kan du nyde den lokale festival, Carrick Water Music Festival, som er en tilbagevendende, årlig begivenhed.

Det lille Costello-kapel på Bridge Street er det mindste i Irland, og siges at være det næstmindste i verden. Besøg også Aura Leisure Center for en tur i swimmingpoolen og dets wellness center. 

I de smalle gader i Carrick er der flere forretninger. Supermarkedet Clancys udbringer gerne bestilte varer til båden - kontakt supermarkedet direkte for mere information.

Der er typisk marked hver torsdag formiddag, hvor lokale producenter sælger kager, oste og friskfanget fisk.

Nyd et godt måltid på et af de lokale hoteller - eksempelvis Cryans eller Bush Hotel. Cryans ligger ved siden af Landmark Hotel i byen tæt på vandvejen. Bush Hotel ligger på hovedgaden i byen overfor St. Mary's Kirke.

Tillægning: Læg til ved Emerald Star-broen (del af Le Boat), hvor man kan få diesel og strøm. Det er også muligt at lægge til ved pontonerne foran Landmark Hotel nedstrøms for basen. Her er der bad- og toilet-faciliteter.