Banana Reef

Banana Reef

Dykningen og snorklingen er simpelthen fantastisk ved Maldiverne – og livet under overfladen er utvivlsomt en af øernes største attraktioner. Ved de mange øer findes koralrev der er hjem for hundredvis af arter af forskellige fisk – både store og små – og næsten lige meget hvor du stikker hovedet i vandet, vil du se farverige og nysgerrige fisk.

Banana Reef (Gaathugiri) er en fremragende dykkerlokation, der bedst opleves med lufttank på ryggen. Stedet  har fået sit navn efter sin bananlignede form - og  er et af de første dykkersteder der blev opdaget på Maldiverne. Her kan du se stimer af vimpelfisk – nogle gange flere tusinde, samt muræner og tusinder af andre fisk.