
Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
Dæmningen ved Alqueva har et informationscenter, hvor du kan se hele historien om bygningen af dæmningen, den kunstige sø og hele landområdet som omkranser Alqueva-dæmningen – og det er en enestående oplevelse. ”Det nye vand” ligger i landskabet helt naturligt og skaber et landskab uden forurening. For turisten der vil besøge de små landsbyer Amieira, Alqueva og Estrela, som ligger direkte ved vandkanten, er det et herligt sted med en masse aktiviteter som fx sejlads, ridning, svømning og fiskeri. Ønsker du mere at besøge historiske steder, kan du besøge byerne Alandroal, Portel, Monsaraz, Juromenha og Terena. Du kan også besøge Portugals største østersfarm, som er beliggende mellem Alqueva og Amiera. Østersfarmen har både en restaurant, der selvfølgelig serverer retter med østers, og en mindre forretning.
Da planerne om Alqueva-dæmningen startede i 1950-erne, havde adskillige diskussioner fokus på et kæmpemæssigt tab af kork-egetræer, samt at mange af verdens største forekomster af præhistoriske klippeformationer ville blive dækket af vandet. Her var også mange arkæologisk vigtige gamle borge, som også blev tabt til reservoiret under behovet for en konstant vandforsyning til det tørre område. Området omkring Grande Lago har nu fordelen ved elektrisk strømforsyning fra generatorerne. Et langt mindre reservoir nedenfor sikrer at man kan opbevare vandet, og at det kan pumpes ind i Alquelva-søen for at blive omdannet til elektricitet for anden gang.