Aigues Mortes

Aigues Mortes

Aigues Mortes er en meget berømt, befæstet middelalderby, med mange specialforretninger og gallerier indenfor bymurene. Byens navn, Aigue Mortes, betyder ”det døde vand”. Byen er grundlagt af den franske korsfarerkonge, Louis IX, og senere videreudviklet af hans søn og sønnesøn.

I dag er byens havn tørlagt, og danner nu saltsletter, hvor der produceres halvdelen af Frankrigs saltforbrug.

Aigues Mortes er et godt sted at bruge noget tid. Benyt også tiden til at kikke på de mange monumenter fra Middelalderen, besøge en tyrefarm eller tage på ridetur i saltmarsken. Der er guidede ture til bymurene og tårnene, som man dog også snildt kan se på egen hånd.

Området er berømt for sin Vin de Sable – en meget lys og lækker rosévin. Ved restaurantbesøg anbefales det at drikke husets vin, da flaskevine ofte går til høje overpriser her. Der er supermarkeder på Route de Nimes.

Læg til i havnen - det er gratis. Den østlige side af havnen har el og vand for gæsteliggerne, omend det ligger noget tæt på landevejen.