Kanalsejlads

Vi har prisgaranti, og er medlem af rejsegarantifonden - vi sidder klar til at hjælpe på tlf. 3916 3344
Send rejseforespørgsel
X
Skal en ferie på en af Europas floder være dit næste rejseeventyr? Så send os en rejseforespørgsel.

Kanalsejlads - Sejl på Europas kanaler og floder

Kanalsejlads - Seatravel

Lad dig suge ind ad den hyggelige stemning og atmosfære på en kanalsejlads. Om det er i Frankrig, Italien, Holland eller en anden af vores spændende destinationer, så er kanalsejlads en helt særlig ferieoplevelse.

Vandets skvulpen høres mod båden, mens I glider igennem vand og landskab med mange fine og skønne oplevelser undervejs. Kanalsejlads med sluserne er en helt særlig oplevelse. Af og til vil man opleve, at der ved slusestationen er en lille butik eller restaurant, hvor lokalt-producerede produkter sælges. De er bestemt et besøg værd, og produkterne er ofte af en høj kvalitet. De små stop ved sluserne giver også lejlighed til at forespørge de lokale om oplevelser eller seværdigheder, som ellers ikke står angivet i guidebøgerne. Det kunne f.eks. være lokale festivaler, markeder, karnevaller eller mærkedage. At se og opleve de lokale egne og lokalbefolkningen til sådanne lejligheder, giver en ganske særlig oplevelse og indblik i kulturen, som man ellers ikke ville få kendskab til.

Undervejs på kanalerne møder man også mange andre sejlentusiaster, enten blot med et smil og nik eller letten på kasketten når man passerer hinanden på vandet, eller på overnatningspladser hvor man bliver inviteret på et glas rødvin inde hos naboen. Der kan man udveksle erfaringer og historier og få inspiration til morgendagens sejlrute.

Som ferieform er kanalsejlads utrolig alsidigt, idet man med kanalernes udbyggede net af vandveje, kan komme vidt omkring, enten indenfor et land eller krydse landegrænser ad søvejen. Det er lige fra at krydse Canal du Midi til at opleve Amsterdam til de store naturvider i Tyskland. Med nysgerrigheden og personlige interesser som pejlemærke, står oplevelserne på en kanalsejlads i kø.

Kanalsejlads i Frankrig