Sejlbådsferie Sejlbåd
Flodbådsferie Flodbåd
Tour de France 2022 bliver en af årets største sportsbegivenheder, og i år ligger ruten ekstra godt. Foruden at der selvfølgelig er start i Danmark, så kommer feltet nemlig igennem mange områder i Frankrig, hvor vi har både til at ligge.
Derfor har du en unik mulighed for at opleve Touren på nærmeste hold, enten fra land eller vand. Uanset om du er kæmpe cykelfan eller ej, er det en stor oplevelse at se de mange ryttere suse forbi og føle den magiske stemning, der altid er, når der køres Tour de France.
Du skal dog være hurtig. Det er populært at kombinere flodbådsferien med et glimt af Tour de France-rytterne. Derfor er det en god ide at få booket din rejse så tidligt som muligt.Så er du også sikker på at få de bedste både til den bedste pris.
8. etape går fra Louis Pasteurs fødeby, Dole, over den schweiziske grænse til Schweiz' 4. største by Lausanne. Dole ligger i området Bourgogne Franche-Comté, som byder på essensen af Frankrig - her finder du nemlig noget af det bedste inden for fransk mad og vin.
I Bourgogne ligger rigtig mange vingårde, hvor du kan komme på besøg og få lov at prøvesmage de dejlige dråber. Her er også mange lokale markeder med friske franske råvarer. Du kan også tage et smut til den historiske by Dijon, der bl.a. er hjemsted for Dijonsenneppen.
Selve Dole er en gammel by fyldt med utrolig arkitektur og smukke gader. Med etapestart i byen har du god tid til at komme helt tæt på det store Tour de France-optog og se rytterne på nærmeste hold. Starten går om formiddagen fra byens midte.
16. etape går fra Carcassonne til Foix igennem det smukke område omkring Canal du Midi. Canal du Midi er en gammel fransk kanal, der blev etableret i det 17. århundrede og strækker sig over 240 km igennem det sydlige Frankrig.
Når du sejler ad Canal du Midi, sejler du forbi meget af det gamle Frankrig. Du kommer forbi ældgamle broer og smukke akvædukter opført for hundreder af år siden. Samtidig kan du nyde det franske landskab med bølgende vinmarker og charmerende landsbyer.
Feltet starter i byen Carcassonne, der ligger midt på Canal du Midi. Det er en historisk by, der især er kendt for sin store og imponerende middelalderborg, som knejser på bakken syd for byen.
I Carcassonne har du mulighed for rigtigt at suge Tour-stemningen til dig, når der vil være gang i byen hele morgenen og formiddagen til feltet er kørt afsted.
19. etape bliver kørt fra den lille landsby Castelnau-Magnoac til middelalderbyen Cahors, der er smukt omkranset af Lot-floden.
Lot-floden strækker sig mere end 450 km gennem det sydlige Frankrig, og området er især kendt for sin meget vilde natur. Der er masser af muligheder for at se dyr som oddere, isfugle og hejrer. Floden er mange steder omkranset af stejle kalkstensklipper, der gør sejlturen ekstra smuk.
Hvis du sejler mod vest fra Cahors, kommer du også forbi det kendte Château de Cayx, der er ejet af kongefamilien.
Cahors ligger eventyrligt smukt ved Lot-floden og har en gammel bydel, der helt klart er et besøg værd. Cahors er målby på 19. etape, derfor er det en god ide at komme i god tid, så du kan nå at få en plads på opløbsstrækningen.