Ved du ikke allerede ved hvor sommeren skal nydes, kan du her finde inspiration i vores grotteguide til fem af Middelhavets skønne destinationer. 

 

Bisevo, Kroatien
Den Blå Grotte

Beviso Den Blå Grotte Blue Cave Kroatien Seatravel

På den kroatiske ø Biveso, som er kendt som et af vidunderne i Det Dalmatiske Øhav, finder du Den Blå Grotte. Øens klippekyst har hele ti grotter, hvor Den Blå Grotte er den mest imponerende af dem alle. Besøger du grotten lidt før middagstid er vandet roligt og solen står højt på himlen. Dette medfører at solens stråler rammer en åbning under vandet som strømmer ind i grotten. Det safirblå hav glimter smukt i lyserøde, sølv og blå nuancer. Det er også muligt at få en uforglemmelig oplevelse på en svømme-eller snorkeltur i det smukke vand. Biveso ligger tæt på Vis i det centrale Kroatien. Sejlområdet omkring øen emmer af et middelhavsparadis med sin underskønne natur, dejlige hvide sandstrande og charmerende gamle landsbyer. 

Læs mere om en sejlferie ved den Blå grotte i Kroatien her

 

Vis, Kroatien
Den Grønne Grotte

Den Grønne Grotte Vis Kroatien Seatravel Niels 2 Original

Nær Vis' sydlige kyst ligger den lille ø Ravnik, hvor du kan finde en anden af Det Dalmatiske Øhavs skønne grotter, Den Grønne Grotte. I denne grotte kan du nyde synet af de sølv og grønne nuancer som reflekteres og oplyser vandet. Ravnik er en lille og ubeboet ø og den ligger i et fantastisk sejlområde tæt på øerne Vis, Hvar og Blac. 

Læs mere om en sejlferie i det fanstatiske område ved Den Grønne Grotte

 

Sunken City, Tyrkiet
Grotten ved Kaleücagiz

Grotte Sunken City Tyrkiet Seatravel

I Kekova-regionen finder du tæt ved Kaleücagiz og Den Sunkne By en flot grotte. Nyd de flotte farvenuancer der dannes af lysets reflektion rundt på grottens vægge.Grotten er kendt som Piraternes Grotte, da dens placering i tidligere tider gjorde den ideel for pirater at ligge og vente på forbisejlende handelsskibe på vej gennem Middelhavet.
I området kan du besøge byen Kas, og Den Sunkne By er helt sikkert også er besøg værd

Læs mere om en sejlferie ved den flotte grotte ved Kaleücagiz

 

Paxos, Grækenland
Ypapanti-hulen

Ypapanti-hulen på Paxos i Grækenland - grotte - Seatravel

I Grækenland ved øen Paxos, finder du mange imponerende grotter,som De Ioniske Øers klippekyster er kendt for. Ypapanti-hulen på øens sydside er dog den største og mest spektakulære. Legenden siger at det var i Paxos grotter havguden Poseidon gemte sin kone, havgudingen Amfitrite, mens han var væk for at beskytte det Ioniske hav. Øen Paxox og naboøen er begge to nogle græske perler, som du ikke må misse. De byder på fabelagtige strande med krystalklart vand og spændende vandreruter, og de er derfor oplagte til at gå i land og udforske landskabet. 

Læs mere om en sejlferie ved den imponerende Ypapanti-hule


Filicudi, Italien
Havoksens Grotte  Bue Marino

Havoksens grotte på Filicudi ved Sicilien i Italien - Seatravel

På sydvestsiden af øen Filicudi finder du De Lipariske Øers største grotte, Bue Marino, også kendt på dansk som Havoksens Grotte. Inde i den dybe grotte danner de svage bølger en helt speciel lyd, som mest af alt minder om en okses kald, deraf grottens navn. Det er muligt at sejle i gummibåd ind i bunden af grotten og gå i land på de runde småsten. Her kan du opleve grotten flotteste kendetegn – et imponerende og næsten magisk lysspil mellem solens refleksioner og grottens naturlige hvælvinger og skygger.De lipariske øer udgør de omkringliggende omgivelser, og også disse byder på maleriske omgivelser, i form af naturskønne bugter og rolige landsbyer. Sammen med de korte passager mellem øerne, gør dette øgruppen til den oplagte destination for dig der ønsker at tage på opdagelse til lands i den smukke natur, prøve den lokale mad eller sidde på en hyggelig cafe med en cocktail.

Læs mere om en sejlferie ved den spændende grotte Bue Marino

  

Kastellorizo, Grækenland/Tyrkiet
Den Blå Grotte

Denne betagende blå grotte finder du på østsiden af den græske ø Kastellorizo,  og den er blandt Europas mest kendte og Grækenlands største. Grottens åbning er godt skjult af den meget lave åbning, så husk at dukke hovedet når du sejler ind i grotten. Inde i grotten kan du ikke andet end blive imponeret over den naturlige skønhed fra den  dybe blå farve, der bliver reflekteret rundt i grotten af solens stråler. Mange vil nok være enige i at grotten snildt kunne udgøre gemmestedet til en stor piratskat, og den smukke blå kulisse sætter hurtigt gang i fantasien. Grotten kan nås både fra Grækenland og Tyrkiet

Læs mere om en sejlferie ved den betagende blå grotte